Slags bøger

En junk journal er en hjemmelavet eller istandsat bog, som du fylder med papir, der ellers ville ende i skraldespanden: kvitteringer, billetter, små konvolutter, gamle bogsider, emballage, mærkater og stofrester. Du limer, syr og stabler lagene til sider, hvor du gemmer minder, tanker eller bare fine ting.

Det handler mere om at lave og samle end om at fortælle en pæn historie. Flossede kanter, skæve stykker tape og buklede sider hører med og gør bogen personlig. Du kan også bare skrive i den, for eksempel lidt dagbog, en liste eller citater, du godt kan lide. Fordi der tit er gammelt og syreholdigt papir i, egner den sig mindre som arkiv for originale fotos.

Læs også: Lav din første junk journal, trin for trin

Ved digital scrapbooking laver du dine sider på en computer, tablet eller telefon i stedet for med papir og lim. Du arbejder med digitale fotos og digitale materialer som baggrundspapirer, pynt, bogstaver og skabeloner. Dem placerer du i et redigeringsprogram, hver på sit eget lag.

Principperne er de samme som på papir: et fokusfoto, lag, farve og journaling. Det er kun værktøjet, der er anderledes. Du kan fortryde alt, genbruge en pyntedel i det uendelige og skifte dens farve, og dit bord forbliver tomt. Til gengæld mangler du strukturen fra rigtigt papir, bånd og metal. Vil du kunne holde siderne i hånden, skal du have dem printet.

Læs også: Sådan kommer du i gang med digital scrapbooking

Vælg et program, der arbejder med lag, for det er det, digital scrapbooking handler om. Populære valg:

• Photoshop: det mest omfattende, med flest kurser og skabeloner, men dyrere og sværere at lære.
• Photoshop Elements: enklere og billigere og rigeligt til scrappere.
• Affinity Photo: åbner også PSD- og TIFF-skabeloner og virker også på iPad.
• GIMP: gratis, men mindre brugervenligt.
• Canva eller PowerPoint: fint til enkle sider, med mindre kontrol.

Tjek, om programmet kan åbne PNG-filer med gennemsigtig baggrund og PSD-skabeloner. Prøv først en prøveversion, og vælg det program, du har lyst til at blive ved med at bruge.

Læs også: Hvilket program skal du vælge til digital scrapbooking?

En scrapbook handler om fotos og historierne bag dem, en junk journal om at lege med fundet papir. I en scrapbook laver du som regel sider til hver begivenhed eller i tidsrækkefølge, tit i et album på 30 x 30 cm (12 x 12 tommer) og med syrefrit materiale, så dine fotos holder sig fine længe.

En junk journal er en tyk bog fuld af lag, små konvolutter og flapper, hvor selve det at lave den er målet. Der behøver ikke være fotos i, og der er ingen fast rækkefølge. Fordi du bruger meget gammelt og syreholdigt papir, er det bedre at lime print eller kopier i end originale fotos.

Grænsen er flydende. Mange scrappere blander begge stilarter, og det er helt i orden.

Læs også: Hvad er scrapbooking, og hvilken form passer til dig

En bog, lim og en bunke papir, du allerede har, mere skal der ikke til. Start med:

• et grundlag: et kladdehæfte, du har, en gammel indbundet bog eller hæfter, du selv har foldet
• lim: en limstift, dobbeltklæbende tape og en stærk hobbylim til tunge ting
• en saks
• papir og ephemera (små stykker papir fra hverdagen): konvolutter, kvitteringer, billetter, blade, gavepapir, mærkater og gamle breve
• ekstra efter lyst: washi tape, stempler, klistermærker, bånd og stofstykker

Gem det hele i en kasse, så du kan se, hvad du har. Du behøver ikke købe noget nyt; så snart du begynder at lægge mærke til det, vokser din samling helt af sig selv.

Læs også: Lav din første junk journal, trin for trin

Du kan få enkelte sider printet eller få alle siderne bundet sammen som en fotobog. Sådan gør du:

• Gem hver side som JPG i 300 dpi, i det format du vil have den printet i.
• Til enkelte sider på 30 x 30 cm skal du finde en fotoservice, der tilbyder det format.
• Til en fotobog placerer du hver side som ét billede over hele siden, i et layout uden kant.
• Hold tekst og vigtige detaljer et par millimeter fra kanten, for der bliver der skåret.

Kan du ikke få enkelte pyntedele ind i et fotobogsprogram, så gør siden helt færdig først, og importér den som ét billede. Farverne på skærmen afviger tit lidt, så lav først et prøveprint.

Læs også: Print digitale sider og få lavet en fotobog

Nej, der er ingen rigtig eller forkert måde. Du bestemmer selv, om du bruger et kladdehæfte, du har, eller binder det hele selv, om du kun bruger fundet papir eller også køber nye ting, og om du skriver meget eller lidt i den.

Den behøver heller ikke være pæn eller ordentlig. Rodede, farverige sider med skæve kanter er netop det, der kendetegner den. Går du i stå, fordi det skal være perfekt, så sæt dig et lille mål, som ét lille stykke om dagen eller fem minutters arbejde. Et tema eller en farvepalet kan hjælpe dig med at træffe valg, men det er ikke et krav.

Læs også: Lav din første junk journal, trin for trin

En bullet journal er et planlægningssystem i en almindelig notesbog, hvor du samler kalender, to do-liste og dagbog. Grundlaget består af:

• et indeks forrest, med sidetal
• en future log: en årsoversigt til aftaler længere ude i fremtiden
• en monthly log: en månedskalender med opgaver
• en daily log: korte noter for hver dag

Du skriver kort, med faste symboler for opgaver, aftaler og noter (rapid logging), og flytter opgaver, du ikke nåede, over til næste måned. En notesbog med prikker og nummererede sider er praktisk, men alle hæfter kan bruges. Mange pynter deres bullet journal med klistermærker og washi tape, selvom det ikke hører til selve systemet.

Læs også: Bullet journal: sådan virker det, og sådan kommer du i gang

Nej, du behøver ikke kunne tegne til nogen slags journal. En art journal handler om at udtrykke dig selv, ikke om et perfekt resultat; rystede streger og skæve former giver netop karakter. En bullet journal fungerer fint med bare en sort pen og en lineal.

Det her hjælper, hvis du ikke tegner:

• stencils, stempler og malertape til at lave former
• collage med billeder fra blade eller gamle bøger
• at fylde en side med én farve, der passer til dit humør
• klistermærker og washi tape i stedet for tegninger
• din egen håndskrift, også selvom den ikke er pæn

Læs også: Du behøver ikke være kreativ for at scrapbooke

Hybrid scrapbooking er at kombinere papir og digitalt. Det kan gøres på to måder:

• Du designer en side eller en del af den på computeren, printer den og gør den færdig med rigtig pynt som bånd, brads (splitter) eller chipboard.
• Du printer digitale materialer som journalingkort, titler, papirer eller tags og bruger dem på en almindelig papirside.

Sådan kombinerer du det nemme ved digitalt, som maskinskrevet tekst og fotos i præcis den rigtige størrelse, med strukturen fra rigtigt papir. Der er ingen fast fordeling: én scrapper laver næsten alt digitalt, en anden printer kun en titel. Med et tekstbehandlingsprogram og en printer kan du allerede gå i gang.

Læs også: Hybrid scrapbooking: print digitalt, gør det færdigt på papir

I det lange løb som regel ja, men det er ikke gratis. Digitale papirer og pyntedele kan du bruge så tit, du vil, mens du på papir hele tiden køber nyt materiale. Du har heller ikke brug for lim, skæreværktøj og opbevaringsplads.

Udgifterne ligger et andet sted:

• en computer eller tablet, som de fleste allerede har
• software, hvis du ikke bruger et gratis program
• digitale kits, selvom mange er gratis
• print: store enkelte sider og fotobøger koster også penge

Printer du lidt og bruger gratis materiale, er det meget billigt. Vil du have det hele i 30 x 30 cm i et album, så husk at regne printudgifterne med.

Læs også: Sådan kommer du i gang med digital scrapbooking

En art journal er en skitse- eller notesbog, hvor du arbejder frit med maling, collage, stempler, tekst og tegninger. Det er et sted at lege og få dine følelser ud, ikke at gemme minder pænt. Fotos er en bisag; farve, struktur og ord er det centrale.

Mange art journalers arbejder med mixed media: forskellige materialer blandet sammen. Tit starter man med et lag gesso, en hvid grunding, som maling sidder godt på, og som forhindrer gennemslag. Derefter arbejder du i lag: baggrund, collage, detaljer og tekst. Et kvarter er nok til en side, og en side, du ikke kan lide, maler du bare over.

Læs også: Art journaling: sådan kommer du i gang

Pocket scrapbooking er at scrappe med plastlommer, der er delt op i felter. Du skubber fotos og kort ned i felterne, og lommens opdeling klarer designarbejdet for dig. Project Life er det mest kendte navn og bruges tit som fællesbetegnelse.

Lommerne passer som regel i et ringbind på 30 x 30 cm (12 x 12 tommer), men der findes også mindre formater. Du arbejder i tre trin: først vælger du fotos, så fylder du de øvrige felter med journalingkort, og til sidst kommer der lidt pynt på. Fordi det er hurtigt og overskueligt, er det populært hos dem, der vil holde noget ved lige hver uge eller måned.

Læs også: Pocket scrapbooking og Project Life: sådan virker det

Det er de tre former, digitalt materiale som regel findes i:

• Et kit er et sæt papirer og pyntedele i samme stil. Papirer er som regel JPG-filer; pyntedele og enkelte bogstaver (alfaer) er PNG-filer med gennemsigtig baggrund.
• En template er et færdigt layout med felter til fotos og papir, tit som PSD-, TIFF- eller PNG-fil. Med en klippemaske sætter du dine egne fotos og papirer ind i felterne.
• En quickpage er en færdig side, hvor du kun mangler at sætte dine egne fotos ind.

Til en første side er en quickpage eller template hurtigst. Med et kit for sig har du mest frihed.

Læs også: Sådan kommer du i gang med digital scrapbooking

Nej, det behøver du ikke. Du kan sagtens starte med et hæfte, en skitsebog eller en gammel indbundet bog, du allerede har, og lime dine lag ind i den. Vil du gerne binde selv, er der enkle måder:

• sy hæfter (foldede små stakke papir) ind i et omslag med et enkelt sting
• slå huller og holde siderne sammen med ringe
• sætte hæfter ind i et omslag med elastik, som i en traveler's notebook
• lave en harmonika af kraftigt papir, som du senere kan sætte sider på

At binde selv giver dig frihed i format og papir, men til en første journal er en bog, du allerede har, tit det nemmeste.

Læs også: Sådan binder du selv en scrapbog eller journal

Vælg en bog med kraftigt papir på mindst 200 g/m², for maling, lim og vand får tyndt papir til at bølge og slå igennem. Gode muligheder:

• en mixed media-skitsebog, lavet til våde og tørre materialer
• en akvarelskitsebog på omkring 300 g/m², hvis du arbejder meget med vand
• en gammel indbundet bog, hvor du limer et par sider sammen ad gangen for at gøre dem stærkere

En syet bog, der ligger fladt, når den er åben, er rar til dobbeltsider. Bruger du alligevel tyndere papir, så giv det først et lag gesso, og lad våde sider tørre med en tung bog ovenpå.

Læs også: Papir der ikke bølger af lim, maling og vand

En traveler's notebook er et omslag af læder eller stof med elastik, hvor du sætter tynde hæfter (inserts) fast. Du kan tilføje og skifte inserts og tage fulde hæfter ud, så bogen vokser med dig. Den oprindelige model kommer fra Japan; i dag findes der mange varianter.

Almindelige størrelser er standardstørrelsen på cirka 11 x 21 cm og det mindre pasformat på cirka 9 x 12,5 cm. Der findes inserts med linjer, tern, prikker eller kraftpapir og små plastlommer til kort. Derfor bruges en traveler's notebook tit som rejsedagbog, planner eller lille junk journal.

Læs også: Sådan bruger og indretter du en traveler's notebook

Vælg en solid bog, der ligger fladt, når den er åben, og som har papir, der kan tåle lim, tape og din pen. A5 eller mindre passer nemt i tasken. Det skal du også tænke på:

• En syet bog åbner fint; et ringbind gør det muligt at tilføje sider senere.
• Vil du gemme billetter og kvitteringer, så vælg noget med små plastlommer, eller lim små konvolutter ind.
• Maler du undervejs, så tag tykkere papir.
• På tyndt papir er det bedst kun at lime på den ene side, ellers bliver bogen tung og tyk.

Mange rejsende samler billetter i løbet af dagen og skriver om aftenen. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så tag korte noter og arbejd videre derhjemme.

Læs også: Sådan fører du rejsedagbog på turen, også når du er træt

Arbejd i 300 dpi og i det format, du vil printe i. En side på 12 x 12 tommer (30,5 x 30,5 cm) er så 3600 x 3600 pixels; det er også formatet på de fleste digitale papirer. Til 20 x 20 cm ender du på cirka 2362 x 2362 pixels.

Indstil formatet, før du går i gang, for hvis du forstørrer en lille side bagefter, bliver den sløret. Gøre den mindre kan du altid uden at miste kvalitet. Gem både en flad JPG og en version med lag, for eksempel som PSD, så du senere kan rette noget. Til deling på en skærm er en mindre kopi nok.

Læs også: Print digitale sider og få lavet en fotobog

Ikke uden videre: hvad du må, står i licensen eller brugsbetingelserne til filerne, og de er forskellige fra designer til designer. Tit gælder:

• Til personlig brug, som dine egne sider og albums, må du alt.
• Selve filerne må du næsten aldrig dele, sende videre eller tilbyde igen, heller ikke hvis de var gratis. Send hellere andre linket.
• Kommerciel brug, som at sælge kort eller sider, er kun tilladt, hvis licensen udtrykkeligt giver lov.

Står der ingenting, eller er du i tvivl, så spørg designeren. Det samme gælder skrifttyper og billeder fra internettet: tjek altid, om du må bruge dem.

Læs også: Må du bruge det? Ophavsret for scrappere

Et minialbum er et lille album om ét emne, som en weekendtur, en fødselsdag eller en årstid. Formatet er tit omkring 15 x 15 cm eller mindre, og en håndfuld sider er nok.

Der findes mange former:

• en harmonika af foldede strimler
• et album af konvolutter eller papirposer med tags i
• løse sider af karton på ringe
• en lille indbundet bog

Et minialbum er perfekt til at gøre noget lille helt færdigt, som gave eller som supplement til en stor side. Fordi du skal bruge få fotos, er det også en god måde at prøve nye teknikker af på.

Læs også: Lav et minialbum: base, sider og indbinding

Ja, det kan du. Der findes apps med færdige skabeloner, hvor du trækker fotos og tekst ind, og mange design- og tegneprogrammer virker også på en tablet. Med en tablet og en stylus kan du desuden skrive og tegne i hånden.

Tænk på et par ting, når du vælger:

• Kan du importere dine egne PNG-pyntedele og papirer, eller kun det, appen selv tilbyder?
• Kan du eksportere som JPG i 300 dpi til print?
• Hvor bliver dine sider gemt, og kan du tage en backup af dem?

En telefon er praktisk til hurtige sider, som pocket pages. Til store sider med mange lag er en større skærm mere behagelig.

Læs også: Hvilket program skal du vælge til digital scrapbooking?

Ja, og din viden tager du bare med. Det, du ved om at vælge fotos, lag, farve, luft og journaling, virker præcis på samme måde digitalt. Det er kun værktøjet, der ændrer sig, og det tager lidt tid i starten at lære dit program at kende.

Et par tips til skiftet:

• Start med en template eller quickpage, så du ikke begynder med en tom flade.
• Lær det grundlæggende først: lag, skygge og klippemasker.
• Prøv et gratis kit, før du køber noget.
• Vil du ikke undvære dit papirlager, så vælg hybrid: print digitale dele, og gør dem færdige med rigtigt materiale.

Du behøver ikke vælge; mange scrappere gør begge dele.

Læs også: Sådan kommer du i gang med digital scrapbooking

De to standardformater er 3 x 4 tommer (cirka 7,6 x 10,2 cm) og 4 x 6 tommer (cirka 10,2 x 15,2 cm). En meget brugt lomme har fire stående felter på 3 x 4 tommer i midten og liggende felter på 4 x 6 tommer over og under. Et foto på 10 x 15 cm passer altså præcis i et stort felt.

Glider kortene ud af felterne, så sæt et lille stykke dobbeltklæbende tape på bagsiden. Hold pynten flad, for tykke ting trykker igennem og får albummet til at bule. Andre størrelser, som et A4-ark eller en halv side, kan du sætte ind som et ekstra blad.

Læs også: Pocket scrapbooking og Project Life: sådan virker det

En smash book har allerede fortrykte, pyntede sider, en junk journal laver du helt selv. I en smash book limer du hurtigt billetter, fotos og små papirer ind, tit med felter, faneblade og plads til at skrive, uden at planlægge ret meget. Navnet kommer fra et mærke, men bruges også om enhver fri udklipsbog.

En junk journal laver du selv siderne til, tit af gammelt papir, med mange lag, små konvolutter og flapper. En gluebook ligger midt imellem: et almindeligt hæfte, hvor du limer collager ind, som regel uden ret meget tekst.

Skab plads, før du begynder at lime, for hvert lag gør bogen tykkere. Sådan kan den stadig lukkes:

• Arbejder du i en bog, du har, så lim et par sider sammen ad gangen, og riv et par sider ud mellem bundterne.
• Binder du selv, så vælg en ryg, der er bredere end stakken af tomme sider.
• Brug så vidt muligt flade materialer, og fordel tykke ting ud over hele bogen.
• Læg buklede ting i små konvolutter eller poser.
• Lad maling og lim tørre godt, før du lukker bogen.

At en junk journal står lidt åben, hører med. Et bånd eller en elastik om bogen holder det hele samlet.

Læs også: Lav din første junk journal, trin for trin

Hold dig til nogle få ting på hver side: et eller to fotos, lidt tekst og en lille detalje. Små sider bliver hurtigt rodede, og albummet skal også kunne lukkes.

Det her hjælper:

• Vælg tre eller fire farver og et begrænset udvalg af papirer på forhånd.
• Brug flad pynt; tykke knapper og blomster får albummet til at stå åbent.
• Gem ekstra fotos og tekst i tags, flapper eller små konvolutter.
• Giv plads i ryggen til den ekstra tykkelse, hvis albummet er indbundet eller har ringe.
• Lav omslaget til sidst, af rester fra indersiden.

Til et minialbum som supplement til en stor side er seks blade, for- og bagside tilsammen, som regel rigeligt.

Læs også: Lav et minialbum: base, sider og indbinding

Artist trading cards (ATC'er) er små kunstværker på 6,4 x 8,9 cm (2,5 x 3,5 tommer), som du bytter med andre. Du laver dem med den teknik, du har lyst til, som collage, stempler, maling, tegning eller stof, på et solidt underlag.

Der gælder to grundregler: en ATC er lavet i hånden og sælges ikke, den byttes eller gives kun væk. På bagsiden skriver du dit navn, en titel, datoen og en måde at kontakte dig på. Man bytter via byttegrupper online eller til kreative træf. De kort, du samler, gemmer du i lommer til spillekort i en mappe med plastlommer.

Læs også: Artist trading cards: sådan laver og bytter du dem

En zine er et lille hjemmelavet hæfte, der traditionelt er blevet kopieret og delt ud. Scrappere bruger den til en kort historie, en udflugt eller en liste. Den enkleste version laver du af ét A4-ark, uden lim eller hæfteklammer:

• Fold arket i otte lige store felter, og fold det ud igen.
• Klip i midten langs den lange foldelinje, kun gennem de to midterste felter.
• Fold arket på langs, skub enderne mod hinanden, og fold det til et hæfte på otte sider i A7-format.

Lav først en prøve, og nummerér siderne, så du kan se, hvad der kommer hvor. Pynt før du folder, hvis du vil have en gennemgående baggrund, eller bagefter side for side.

Det afhænger af, hvad du vil gemme, og hvordan du helst arbejder. En grov tommelfingerregel:

• Gemme fotos og historier til senere: en scrapbook.
• Holde hver uge eller måned ved lige, hurtigt og overskueligt: pocket pages.
• Gøre ét emne lille og komplet: et minialbum.
• Samle og lege med gammelt papir: en junk journal.
• Få dine følelser ud med maling og collage: en art journal.
• Ordne og planlægge: en bullet journal.
• Lidt plads, eller lyst til at kunne rette i det uendelige: digitalt.

Start med det, der tiltaler dig mest. Mange scrappere har efter et stykke tid to eller tre slags i gang side om side.

Læs også: Hvad er scrapbooking, og hvilken form passer til dig

En scrapbook laver du i hånden, en fotobog designer du på computeren og får trykt. I en scrapbook limer du printede fotos på papir, med pynt, journaling og rigtige materialer som bånd og billetter. En fotobog er trykt flad, hurtigere at lave og nem at bestille igen, men du kan ikke gemme noget rigtigt i den.

Et fotoalbum er den enkleste form: fotos i plastlommer eller på tomme blade, uden ret meget pynt. Digital scrapbooking ligger midt imellem: du designer dine sider som i en scrapbook og får dem trykt som fotobog.

Læs også: Scrapbog, fotobog eller fotoalbum: hvad passer til dig