Sådan bruger og indretter du en traveler's notebook

En traveler's notebook ser enkel ud: et omslag af læder, en elastik langs ryggen og en elastik, der holder den lukket. Alligevel er det en af de mest alsidige bøger, du kan have. Du vælger selv, hvilke hæfter der skal i, du tager dem ud, når de er fyldt, og omslaget holder i årevis. Her kan du læse, hvordan det fungerer, og hvordan du kommer i gang.

Hvad er en traveler's notebook?

Navnet kommer fra et japansk mærke, der har lavet sådan et læderomslag med løse hæfter i mange år. I dag bruger mange ordet om enhver notesbog, der fungerer på den måde, også når den er fra et andet mærke eller hjemmelavet.

Princippet er altid det samme. På indersiden af ryggen løber en elastik fra top til bund. Under den skubber du et tyndt hæfte ind, lige i midten. En anden elastik går rundt om hele bogen og holder den lukket. De løse hæfter kaldes inserts eller refills.

Læderet bliver smukkere, jo mere du bruger det. Der kommer små ridser, pletter og en blød fold, og det hører med. Mange scrappere synes netop, det er det bedste: Du kan se på omslaget, hvor du har haft den med.

Hvilke størrelser findes der?

Der er to almindelige størrelser.

• Regular er lang og smal; hæfterne er cirka 11 x 21 cm. Tænk på en A5, hvor der er skåret et stykke af i siden. Du har plads til at skrive og klistre, og alligevel kan den være i en taske.
• Passport er mindre, med hæfter på cirka 9 x 12,5 cm, lige så store som et pas. Den kan være i en jakkelomme eller en lille taske og er derfor rar at have med overalt.

Derudover findes der mindre og større varianter, og andre mærker laver deres egne størrelser, for eksempel A5 eller A6. Men vær opmærksom på, at inserts er lavet til en bestemt størrelse. Et hæfte til regular passer ikke i et passport-omslag.

Er du i tvivl, så tænk på, hvordan du skriver. Skriver du stort eller vil du klistre meget, bliver der hurtigt trangt i en passport. Et lille hæfte ligger heller ikke så let fladt, og det gør det sværere at skrive i. En regular bliver som regel derhjemme eller i tasken, en passport kommer med overalt. Derfor har nogle begge dele.

Vælg og kombiner inserts

Der findes hæfter med linjer, tern, prikker eller helt blanke sider, og hæfter med kraftpapir, akvarelpapir eller tyndt, let papir. Derudover er der kalendere med uge- eller månedsoversigt og praktiske ekstra ting.

• En papmappe til løse papirlapper, kort og brochurer.
• En insert med lynlås til kvitteringer, frimærker eller et par stickers.
• En insert med plastiklommer eller små lommer til kort.

Hvad du kombinerer, afhænger af, hvad du vil bruge den til. Et par opsætninger, som mange scrappere bruger:

• En ugekalender plus et blankt hæfte som dagbog.
• En månedskalender, et hæfte til løse noter og en mappe til papirlapper.
• Et blankt hæfte til at klistre i, med en lynlåsinsert fuld af stickers og tape bagved.

Bruger du lidt lim, akvarel eller stempler, så vælg lidt tykkere papir. Tyndt papir er let og dejligt at skrive på, men det bølger, hvis du klistrer meget på det eller arbejder vådt.

Du kan også selv lave inserts. Fold en lille stak papir på midten, læg et ark lidt kraftigere papir uden om, og hæft det sammen eller sy det i folden. Med ti til tyve ark bliver hæftet dejligt tyndt. Købte hæfter er som regel lidt tykkere.

Hvad bruger du den til: rejse, dagbog, kalender?

Mærket handler om rejser, og det er den også ideel til. Undervejs stikker du billetter, brochurer og kvitteringer ind bagest, og om aftenen klistrer du dem ind og skriver et par linjer ved siden af. Derhjemme kan du senere sætte billeder ind.

Men du behøver ikke rejse for at bruge den. Folk bruger den til dagbog, læselog, en liste over film, de har set, en kalender eller et hæfte fyldt med emballage og stickers fra ting, de har spist og drukket. En dag i byen eller et besøg på et museum er også en lille rejse.

En god regel: Giv hvert hæfte én opgave. Så skal du ikke lede, og du ved ved hvert hæfte, hvad du tager det frem til. En kalender og en dagbog er to forskellige ting. Planlægger du allerede, kan du holde dagbogen helt kort eller kun skrive på dage, hvor der virkelig er noget at fortælle.

Elastikker og tykkelse: Hvor meget kan der være?

Som standard sidder der én elastik i ryggen, og så er der plads til ét hæfte. Flere hæfter kan også lade sig gøre. Til det findes der løse forbindelseselastikker: en kort elastik med to løkker, som du bruger til at sætte to hæfter sammen med. Du kan også trække ekstra elastik gennem hullerne i ryggen, så flere hæfter kan sidde løst ved siden af hinanden.

Så er der tykkelsen. Tre til fire almindelige hæfter går som regel fint. Flere end det, og den bliver tyk og tung, og elastikken lukker dårligt. Klistrer du meget ind, vokser ét hæfte i sig selv en hel del. Tag højde for det, og start hellere med færre hæfter.

To tricks til en tyk bog:

• Sæt det hæfte, du bruger mest, forrest. Så slår du det op med det samme og skal ikke bladre forbi de andre.
• Tag kun det med, du har brug for den dag. Du kan også bare tage et hæfte med for sig.

Ligger en side ikke fladt, mens du skriver? Hold den med hånden, eller sæt en lille klemme på. Er knuden på lukkeelastikken i vejen, kan du flytte den eller skifte elastikken ud.

Hvad skriver du i et nyt hæfte?

Et nyt hæfte kan føles for fint til at begynde i. Det hjælper ikke at starte den første side med noget flot, men med noget praktisk.

• Dit navn og et telefonnummer eller en mailadresse, hvis du mister den.
• Startdatoen og hvad hæftet skal bruges til.
• En lille liste: hvad du vil holde styr på, hvor du skal hen, eller hvad du vil huske.

Derefter kan du bare begynde med i dag. Skriv tre linjer om, hvad du lavede, klistr en billet eller noget emballage ind, og så er du færdig. At klistre er en rar måde at starte på, når du ikke ved, hvad du skal skrive, og du behøver ikke kunne tegne. Brochurer, flyers og billetter er allerede flot designet; klip et stykke ud og klistr det ind, så har du straks en side, du kan genkende.

Sammenlign ikke din egen bog med de færdige sider, du ser online. Der ser du det flotteste, ikke dagene med tre hurtige linjer. Hæftet er til dig selv senere, ikke til nogen anden.

Gem dine færdige inserts

Et fyldt hæfte tager du ud under elastikken og erstatter med et nyt. Omslaget bliver, og hæfterne vokser til deres egen lille hylde.

Sådan holder du dem samlet:

• Skriv start- og slutdato og emnet på forsiden eller ryggen. Ellers kan du om et år ikke huske, hvilket hæfte der var hvad.
• Stil dem oprejst i en kasse, et tidsskriftsamlerkassette eller en særlig holder. Så står de side om side som bøger på en hylde.
• Er de tykke af alt det indklistrede, så bind dem sammen med et bånd eller en elastik, så hæftet ikke bøjer op.
• Vælg et tørt sted uden direkte sol.

Nogle typer tape og tapelim misfarves efter et par år, og det kan ses i gamle hæfter. En limstift eller dobbeltklæbende tape beregnet til papir holder sig pænere. Vælg et syrefrit, fotosikkert klæbemiddel til billeder. Fyldte hæfter er også fine at scanne, så du kan bladre i dem uden at åbne det rigtige hæfte hver gang.