Artist trading cards: sådan laver og bytter du dem

Et artist trading card, kort ATC, er et kunstværk i miniformat på størrelse med et spillekort. Du laver det ikke for at beholde det, men for at bytte det med en anden scrapper eller kunstner. Netop det lille format gør det nemt at gå til: På en halv time har du noget færdigt, og hvis det ikke lykkes, har du næsten intet mistet.

Hvad er ATC'er egentlig

ATC'erne, som vi kender dem i dag, stammer fra kunstverdenen i slutningen af 1990'erne. En schweizisk kunstner arrangerede byttemøder i Zürich, hvor folk byttede hjemmelavede kort med hinanden. Idéen spredte sig hurtigt, først via byttemøder og senere via internettet og posten.

Kunstnere havde lavet små værker for at bytte eller præsentere sig selv i meget længere tid. Det nye var den faste størrelse. Den er hentet fra baseballkort og andre samlekort, og derfor passer ATC'er i de samme lommer og mapper.

ATC eller ACEO

Du støder også på betegnelsen ACEO. Det står for Art Cards, Editions and Originals. Formatet er præcis det samme, men formålet er et andet: Et ACEO er lavet for at blive solgt. Det kan være en original eller et tryk i et lille, nummereret oplag.

Et ATC bytter du eller giver væk. Vil du sælge dine kort, så kald dem ACEO'er. Så er det tydeligt for alle, hvad aftalen er.

De to grundregler

Der er egentlig kun to regler, som alle holder sig til.

1. Formatet er 6,4 × 8,9 cm, eller 2,5 × 3,5 tommer. Det må gerne være på højkant eller på tværs, men selve målene ligger fast. Et kort, der er større eller mindre, er ikke et ATC.
2. Du sælger dem ikke. ATC'er går fra hånd til hånd, som bytte eller som gave.

Derudover er der vaner, som de fleste byttere holder sig til. Et ATC er håndlavet og unikt, eller højst en del af en lille serie. Et færdigt tryk, som du bare klipper ud, tæller ikke. Og kortet har en solid bund, som regel cardstock (kraftigt, ensfarvet karton), så det ikke bøjer i en lomme eller en kuvert.

Hvad laver du dem af

Start med et kraftigt ark, og skær nogle grundkort ud i den rigtige størrelse. Akvarelpapir på cirka 300 gram er godt, hvis du arbejder med vand eller maling. Til collager er almindeligt cardstock eller pap fra en cornflakespakke nok.

Derefter kan næsten alt komme på. Et par idéer, der fungerer godt i det her format:

• Et stykke af en gammel bogside som baggrund. Vælg en side med en flot skrifttype eller noter i margenen, og brug kun en lille del.
• Emballage: den trykte side af en teæske, et logo eller en række tal, og også den grå inderside af pap. Et lille stykke er nok.
• Stempler, washi tape, gamle frimærker, en knap eller et stykke blonde.
• En baggrund med distress ink: Tryk lidt blæk på en glat plastikmåtte, spray vand på, til det perler, og træk dit kort igennem. Lad det tørre, og gentag, til du synes, det er flot. Stempl derefter et motiv i en kontrastfarve.
• Et lille print af dit eget foto, skåret ud i form af et frimærke.
• Løse ord fra et digt eller et blad, klippet ud i strimler.

Design i et lille format

På 6,4 × 8,9 cm er det vigtigere at udelade end at tilføje. Vælg ét motiv, og giv det plads. Placer det i midten eller på et af skæringspunkterne, hvis du deler kortet i tre, både på langs og på tværs.

Hold dig til tre eller fire farver, og lad et roligt område være tomt. Arbejd bagfra og frem: først baggrunden, så det midterste lag og først til sidst stregerne og detaljerne. Mange scrappere laver først en baggrund og finder først ud af, hvad der skal på, når den er tør.

Med foamtape eller 3D-puder under hovedmotivet får du dybde. Gør det med omtanke, for et ATC skal også kunne passe i en lomme. En mørk kant, duppet med blæk hele vejen rundt, gør kortet færdigt.

En god vane: Skær ti grundkort på én gang, og gør dem færdige som en serie. Du skal kun finde dine ting frem én gang, og efter ti stykker kan du virkelig se fremskridt. Selv uden tegnetalent kan det lade sig gøre med stencils, stempler og malertape.

Laver du flere kort, der hører sammen, kaldes det et diptykon (to kort), et triptykon (tre) eller en serie. Det skriver du så også på bagsiden.

Hvad skriver du på bagsiden

Bagsiden er dit ATC's visitkort. Den, der får det, vil gerne vide, hvem det kommer fra. Skriv som minimum:

• dit navn eller det navn, du bytter under
• kortets titel
• datoen og eventuelt stedet
• en måde at kontakte dig på, for eksempel en e-mailadresse
• ved en serie: nummeret, for eksempel 2 af 3

Nogle byttere nummererer alle deres kort fortløbende, så de kan holde styr på, hvor mange de har lavet. Du kan skrive bagsiden i hånden, stemple den eller sætte en lille etiket på. Brug en pen, der ikke løber ud og ikke trykker igennem.

Sådan bytter du

Du kan bytte på to måder: ansigt til ansigt eller med posten. Til et byttemøde lægger du dine kort på bordet og bytter med, hvem du vil. Det kan være til en scrapdag, en hobbymesse eller med et par veninder.

Med posten foregår det som regel via en gruppe eller et forum. Så er der et tema, for eksempel efterår, fugle eller en stak bøger, og en frist. Ofte samler én person alle kortene ind og sender lige mange andre retur til alle. Du kan også aftale direkte med nogen: Du sender to, og den anden sender to tilbage.

Et par ting, du skal være opmærksom på:

• Send kun kort, som du også selv gerne ville have. Bytte bygger på tillid.
• Hold dig til temaet og fristen.
• Pak et ATC ind i en lomme eller mellem to stykker pap, så det ikke bøjer. Med tykke embellishments på kan kuverten blive for tyk til et almindeligt brev, så tjek det lige, før du poster den.
• Synes du, det er lidt nervepirrende, så start med ét bytte med en, du kender.

Sådan opbevarer du ATC'er

Når du først er begyndt at bytte, har du hurtigt en lille stak. Fordi størrelsen er den samme som samlekorts, passer de i de lommeark, der er lavet til dem, med ni lommer pr. ark. Så kan du se forsiden og tage kortet ud et øjeblik for at læse bagsiden. Vælg lommer af polypropylen eller polyester uden PVC.

Du kan også selv lave en lille æske eller mappe, for eksempel med harmonikafold og en række papirlommer, hvor der er plads til ét kort i hver. En halvmåne skåret ud af den øverste kant på hver lomme gør det nemt at tage dem ud. Lav først en prøveversion i tyndt papir, før du skærer i dit fine papir.

Vil du også vise din samling til nogen, der bor langt væk, så scan forside og bagside sammen. Så har du samtidig gemt, hvem hvert kort kom fra.