Journaling og historier

Skriv det ned, du ikke længere kan huske om ti år, for billedet viser allerede, hvordan det så ud. Journaling er den tekst, du sætter til dine billeder, og den behøver hverken at være lang eller flot.

Disse spørgsmål hjælper dig i gang:

• Hvem er med på billedet, og hvad lavede I?
• Hvor og hvornår var det?
• Hvorfor tog du netop det her billede?
• Hvad sagde nogen, hvad duftede eller hørte du?
• Hvordan havde du det lige da?

Vælg et eller to af dem, og skriv, som om du fortalte det til en veninde. Små detaljer, som en sjov bemærkning eller maden, gør senere historien mest levende.

Læs også: Hvad skriver du til dine billeder? Journaling i din scrapbog

Start i det små: en dato og tre sætninger om din dag er nok til din første side. Stavning, sætningsbygning og pænhed er ligegyldigt. Bogen er din.

Vælg et hæfte, du kan lide, men ikke så dyrt, at du ikke tør begynde i det. Aftal et fast tidspunkt med dig selv, for eksempel efter aftensmaden eller før sengetid, og læg bogen og en pen et sted, hvor du kan se den. Ved du ikke, hvad du skal skrive, så brug et skrivespørgsmål som »Hvad var dagens bedste øjeblik?«. Efter et par uger mærker du helt af sig selv, hvilken form der passer dig.

En fineliner med pigmentblæk er det sikreste valg: den er vandfast, falmer næsten ikke og tværer ikke ud, når den først er tør. Et kendt eksempel er Sakura Pigma Micron, men andre mærker laver også gode pigmentfinelinere.

• På mørkt papir virker en hvid gelpen, som Uni-ball Signo eller Gelly Roll.
• Gelpenne skal lige have tid til at tørre, så stryg ikke hen over skriften med det samme.
• En kuglepen kan tvære på glat papir og kan trykke igennem på billeder.

Vælg frem for alt en pen, der ligger godt i hånden, og test den først på et stykke tilovers af dit papir.

Læs også: Hvilken pen skal du bruge i din scrapbog og journal

Ja, brug den bare, for din håndskrift er tit den mest værdifulde del af siden for dem, der læser albummet senere. Børn og børnebørn kan genkende dig i den, og det kan en skrifttype på computeren ikke.

Vil du alligevel have, at den ser roligere ud, kan det her hjælpe:

• Skriv på et separat kort eller en strimmel. Går det galt, starter du bare forfra uden at ødelægge din side.
• Tegn tynde blyantslinjer, og visk dem ud, når du har skrevet.
• Skriv langsommere og lidt mindre, end du plejer.

Vil du virkelig ikke selv skrive, kan du også skrive din tekst på computeren og printe den ud.

Læs også: Hvad skriver du til dine billeder? Journaling i din scrapbog

Gør det så lille, at det altid kan lade sig gøre, for eksempel én sætning om dagen eller tre korte punkter. Dem, der vil fylde en hel side hver dag, falder som regel fra efter et par uger.

• Vælg et fast tidspunkt, og kobl det til noget, du alligevel gør.
• Læg bog og pen, hvor du kan se dem.
• Virker hver dag ikke, så skriv et overblik én gang om ugen.
• Hold din dagbog adskilt fra din planner, så den ikke bliver en to do-liste.
• Springer du dage over, så skriv bare videre fra i dag.

Lad pynten være en ekstra bonus. Det er skriften, du læser igen senere.

Læs også: Sådan holder du fast i din journal, også efter de første uger

Skriv én almindelig detalje ned, for det er netop de hverdagsagtige ting, du senere synes er sjovest at læse igen. Hvad du spiste, vejret, en sang, du hørte hele tiden, eller noget, dit barn sagde: om et par år er det præcis det liv, du har glemt.

Andre idéer:

• et citat eller en sætning, der rørte dig
• én ting, du er taknemmelig for
• hvad du gerne vil gøre anderledes i morgen
• en lille tegning eller en kvittering

Det er også fint at lade en tom dag være tom. En dagbog er ikke en pligt.

Læs også: Sådan holder du fast i din journal, også efter de første uger

Prompts er korte skrivespørgsmål, der hjælper dig på vej, når du ikke ved, hvor du skal begynde. Du vælger et og svarer på det med et par sætninger ved dit billede eller i din journal.

Eksempler:

• Hvad vil jeg stadig gerne vide om den her dag om ti år?
• Hvordan ser en helt almindelig morgen ud hos os?
• Hvad er lige nu mit yndlingssted i huset, og hvorfor?
• Hvad ville jeg fortælle mit yngre jeg om det her?

Lav en lille liste bag i din bog eller på din telefon. Så har du altid et spørgsmål ved hånden, når du går i stå.

Læs også: Hvad skriver du til dine billeder? Journaling i din scrapbog

Begge dele går, men de fleste scrappere laver siden først og lader en plads stå fri til teksten. Læg et tomt kort eller et stykke papir der, hvor journalingen skal være, mens du bygger siden op, så pladsen ikke ubemærket bliver fyldt med pynt.

Har du en lang historie, så skriv først din tekst i kladde. Så ved du, hvor meget plads du skal bruge, og designer siden omkring den. Det forhindrer, at du bagefter skal proppe det hele ned i et hjørne.

Læs også: Byg et layout op i faste trin

Så lang, som historien har brug for. En kort linje er lige så god som en hel side. En billedtekst med hvem, hvad, hvor og hvornår er allerede meget værd, og én sætning er altid bedre end ingenting.

Har du mere på hjerte, så fortæl også hvorfor: hvad øjeblikket betød, eller hvordan du havde det. Lange tekster passer fint på en side. Skriv mindre, brug et ekstra kort, eller giv en dag et helt opslag. På sociale medier ser man tit korte små sætninger, men det siger intet om, hvordan det skal være.

Læs også: Hvad skriver du til dine billeder? Journaling i din scrapbog

Lav ekstra skriveplads, som kan foldes ud eller trækkes frem, eller gør din tekst kortere. For eksempel:

• en lille konvolut med et udskrevet brev i
• en flap, der dækker en del af siden
• et mærke eller tag, du stikker ned i en lomme
• et kort bag et billede, som du kan trække ud
• en ekstra side eller bagsiden

At forkorte virker også: læs din tekst igennem, og stryg det, billedet allerede viser. Skriver du fremover teksten i kladde først, tager du allerede højde for pladsen, når du designer.

Læs også: Lommer, flapper og skjult journaling

Nej. Begynd bare igen fra i dag, og indhent kun det, du virkelig gerne vil gemme. Dem, der først vil indhente alle de glemte uger, kommer tit ikke videre.

Vil du alligevel gerne have noget fra den tid med, så lav én indhentningsside med en liste over højdepunkter, et par billeder eller et kort. Noter på din telefon eller post-its hjælper også: skriv et par stikord ned, når du ikke har tid, og skriv dem ud senere. Et album eller en journal behøver ikke at være i streng rækkefølge.

Læs også: Bagud med dit album: skal du scrappe i rækkefølge?

Skriv langsommere, det gør den største forskel. Derudover hjælper det at øve sig et par minutter hver dag.

• Vælg en håndskrift, du synes er pæn, og skriv den efter hver dag i en uge.
• Brug en pen med lidt modstand, som en fineliner, i stedet for en glat kuglepen.
• Tegn blyantslinjer, så dine bogstaver bliver lige høje.
• Sid afslappet, og hold ikke pennen alt for krampagtigt.
• Øv dig på kladdepapir, før du skriver på din side.

Målet er, at den kan læses, ikke at den er perfekt. En personlig, lidt skæv håndskrift er helt i orden.

Dæk fejlen til, eller gør den til en del af siden. Det er som regel ikke nødvendigt at smide noget ud.

• Lim et kort, et mærke eller et stykke papir over, og skriv igen.
• Sæt et klistermærke eller en strimmel washi tape over.
• Brug korrekturtape til et lille ord.
• Streg ordet ud, og skriv videre. Det hører med i en dagbog.

Riv helst ikke en side ud af en indbundet bog. Tit løsner den tilhørende side i den anden ende sig så også. Skriver du fremover på et løst kort, kan du bare tage et nyt, hvis du laver en fejl.

Læs også: Sådan retter du en fejl på din side

Lav først et mindmap på et stykke kladdepapir. Skriv emnet eller titlen i en cirkel i midten, og skriv løse ord, datoer, navne og minder rundt om den. Forbind det, der hører sammen, med små streger.

Det behøver hverken være pænt eller i hele sætninger. Forkortelser og stikord er faktisk smarte. Se bagefter, hvilken tråd der er stærkest, og skriv din tekst om den. Vil du bruge selve mindmappet på din side, kan du scanne det eller lime det på som baggrund.

Læs også: Hvad skriver du til dine billeder? Journaling i din scrapbog

Skriv det fulde navn mindst én gang, sammen med relationen og årstallet. For dig er »mormor« klart, men om halvtreds år ved ingen længere, hvilken mormor du mente.

• Sæt en liste forrest i albummet med fornavne, efternavne, og hvordan alle er i familie.
• Skriv navnene fra venstre mod højre under gruppebilleder.
• Skriv navn og dato på bagsiden af løse billeder med en blød blyant eller en fotosikker pen. Tryk ikke hårdt.

Nævn også stedet. Det hjælper senere, når familie og steder skal findes igen.

Læs også: Lav et familiealbum med gamle fotos og dokumenter

Jeg-formen er mest almindelig og føles mest personlig, ligesom et brev eller en dagbog. Laver du albummet til andre, for eksempel til dine børn eller som familiealbum, kan tredje person være tydeligere.

Du kan også blande: skriv din historie i jeg-form, og sæt de fulde navne på i en kort billedtekst. En fin variant er et brev til en person på billedet, som »Kære Sem, du var tre, da…«. Vælg én form pr. album, så bliver det roligere at læse.

Brug tykkere papir og en pen med mindre vådt blæk. Når teksten skinner igennem, kan du se den på bagsiden, når den trænger igennem, går blækket faktisk gennem papiret.

• Papir fra omkring 90 g/m² skinner som regel mindre igennem, men det varierer fra papirtype til papirtype.
• Finelinere og gelpenne trænger ikke så let igennem som tykke tuscher eller en fyldepen med meget blæk.
• Alkoholmarkers går igennem næsten alt almindeligt papir.
• Test først din pen på den bageste side i din bog.

Skinner det alligevel igennem, så lim et kort eller et stykke papir på bagsiden.

Læs også: Sådan vælger du en notesbog, hvor blækket ikke slår igennem

Ja, det må du, og til lange historier er det tit praktisk. Skriv din tekst, vælg en skrifttype, der er nem at læse, og print på kraftigt, syrefrit papir. Klip den derefter i strimler eller små kort, og lim dem på din side.

Pas på: blæk fra en blækprinter kan løbe ud, hvis det bliver vådt, laserprint holder lidt bedre. Kombiner gerne: en printet historie med en håndskrevet dato eller titel. Så gemmer du også noget af din egen håndskrift.

Læs også: Hybrid scrapbooking: print digitalt, gør det færdigt på papir

Gem din tekst bag eller under noget på siden. Det kaldes skjult journaling. Så forbliver siden flot, og din historie ligger ikke frit fremme.

• Skriv på et kort, som du skubber ind bag et billede.
• Læg et foldet brev i en lille konvolut.
• Lav en flap, der skal foldes op.
• Klæb konvolutten til, hvis det virkelig kun er til dig selv eller til senere.

Er det meget personligt, så overvej et separat hæfte ved siden af dit album.

Læs også: Lommer, flapper og skjult journaling

Skriv på det sprog, du tænker på. Så lyder din tekst mest som dig. Mange scrappere vælger engelsk, fordi materialerne og eksemplerne er på engelsk, men det er ingen grund til selv at gøre det.

Tænk også på, hvem der læser det senere. Er din familie tosproget, kan du blande eller tilføje en kort oversættelse. Dialekt eller særlige udtryk må gerne komme med. De gør det netop genkendeligt.

Skriv som minimum datoen, og hvor det kommer fra. Uden de oplysninger ved du senere ikke længere, hvorfor du gemte det.

• Ved et udklip: navnet på avisen eller bladet og udgivelsesdatoen.
• Ved en billet eller et adgangskort: hvem du var afsted med, og hvad du syntes om det.
• Ved en kvittering: hvad du købte, og hvorfor det var særligt.

En eller to sætninger under eller ved siden af er nok. Tyndt termopapir fra kvitteringer falmer tit. Skriv derfor vigtige detaljer ned for sig, eller tag en kopi eller et billede af det.

Læs også: Sådan gemmer du billetter, kvitteringer og avisudklip i dit album

Vælg nogle faste spørgsmål, og svar kort på dem, helst som en liste. For eksempel:

• årets bedste øjeblikke
• noget svært, og hvad du lærte af det
• yndlingsbøger, -musik eller -steder
• et par tal, som hvor mange gange du flyttede eller tog på ferie
• hvad du tager med ind i næste år

Det er lettere at vælge billeder, hvis du markerer dine favoritter på telefonen hele året igennem. Så skal du ikke igennem tusindvis af billeder i december.