Lav et familiealbum med gamle fotos og dokumenter

Næsten alle familier har en: en æske med fotos af mennesker, som ingen længere kan sætte navn på, en vielsesattest, et par breve i en håndskrift, du knap kan læse. Et familiealbum gør de løse stykker til en fortælling. Og det sørger for, at navnene og minderne ikke forsvinder med den sidste generation, der stadig kender dem.

Start med at samle og sortere

Saml først det hele: fotos fra æsker, gamle album og loftet, men også fra onkler, tanter og fætre. Spørg målrettet efter dokumenter som fødsels- og vielsesattester, skolevidnesbyrd, breve, opskrifter, mindebilleder og kort. Fotos uden mennesker er lige så værdifulde: barndomshjemmet, den første bil, landsbyen, som den så ud, før de nye huse kom.

Sortér derefter groft, for eksempel efter person, familie eller periode. Brug arkivæsker eller mapper med faneblade. Så finder du hurtigt det, du leder efter, mens du arbejder, og de fotos, der ikke kommer i albummet, bliver også godt opbevaret.

Det hjælper at skrive ned, hvad du ved, allerede nu. Bed de ældste i familien om at gå fotoene igennem med dig. En eftermiddag sammen ved bordet med en æske fotos giver ofte flere historier, end du selv kan finde frem til på et år.

Vælg en fortælling

Et familiealbum bliver mere overskueligt, hvis du vælger en rød tråd på forhånd. Tre former fungerer godt:

• Efter person. Hver farfar, mormor eller grandtante får sit eget kapitel. Praktisk, hvis du har meget materiale om hver person, som breve eller en soldaterbog.
• Efter generation. Du starter med den ældste generation og arbejder dig frem til i dag. Det passer fint til et stamtræ og viser tydeligt, hvordan familien voksede.
• Efter sted. Bondegården, gaden i byen, landet, hvor en del af familien kom fra. Et sted forbinder mennesker, der aldrig kendte hinanden.

Du kan også vælge tilbagevendende øjeblikke, som bryllupper eller juledage gennem årene. Er du i tvivl, så se på, hvad du har mest af. Materialet viser ofte selv vejen.

En stor opgave bliver overkommelig, når du først laver en ramme. Fordel dit materiale på sider eller kapitler, før du begynder at klæbe. Derefter arbejder du side for side og behøver ikke hele tiden at overskue hele projektet.

Originale fotos eller kopier?

For gamle familiefotos er svaret som regel: kopier. Gamle fotos er skrøbelige. Når du beskærer dem, kan kanterne smuldre, og fotolaget kan revne. Lim er svær at fjerne med tiden og kan få papiret til at slå sig. Desuden har du ofte kun ét aftryk af et gammelt foto.

En sikker fremgangsmåde:

1. Scan hvert foto og hvert dokument i høj opløsning, før du gør noget andet. Gem filerne to steder.
2. Print scanningerne i den størrelse, du har brug for. Et lille foto må gerne blive større i albummet.
3. Ret eventuelt små rifter, ridser og falmning digitalt, før du printer. Originalen forbliver urørt.
4. Opbevar originalerne mørkt, køligt og tørt, i fotosikre lommer eller en arkivæske (læs mere i artiklen om at opbevare fotos sikkert).

Vil du alligevel have en original i albummet, så brug fotohjørner i stedet for lim. Så kan du tage fotoet ud igen senere eller få det scannet på ny. Skær aldrig i en original.

Dokumenter, breve og aviser

Det er netop dokumenterne, der gør et familiealbum til noget andet end et almindeligt fotoalbum. Et håndskrevet brev siger noget om en person, som intet foto kan vise.

Også her arbejder du helst med kopier. En scannet vielsesattest eller en kopi af et brev kan du klippe, formindske og klæbe ved siden af et foto uden at skade originalen. En printet kopi på elfenbensfarvet papir passer desuden fint til gamle fotos.

Et par måder at give dokumenter en plads på:

• Lange breve folder du sammen i en kuvert, som du klæber på siden. Læseren kan tage brevet ud og læse det.
• Små originaler, som et mindebillede eller en togbillet, kommer i en gennemsigtig, fotosikker lomme.
• Et stort arvestykke, som en brudekjole, en quilt eller et lommeur, fotograferer du og tager med som foto.
• Aviser misfarves hurtigt og kan skade andre ting. Brug en kopi, og opbevar originalen for sig.

Et stamtræ er en stærk åbnings- eller mellemside. Får du det trykt på et opslag, så sørg for høj opløsning, så selv små navne og årstal stadig kan læses.

Kombinér gamle og nye fotos

Et familiealbum behøver ikke stoppe ved bedsteforældrene. Ved at kombinere gamle og nye fotos viser du, hvordan historien fortsætter.

• Sæt et gammelt og et nyt foto af det samme sted ved siden af hinanden. Huset, kirken, havnen: Ofte er forskellen overraskende stor, eller også er den ikke.
• Lav en generationsside med et foto af hver generation i samme alder eller i samme positur.
• Lad gamle sort-hvide fotos og nye farvefotos gå roligt sammen ved at vælge en enkel farvepalet: creme, kraft, grå og én accentfarve. Du kan også printe nye fotos i sort-hvid eller sepia for et roligt helhedsindtryk.

Vær sparsom med pynt. I et familiealbum er fotoene og historierne det vigtigste. Klassisk papir med en let struktur og afdæmpede farver er stadig smukt om tredive år. Hellere mere plads til tekst end en ekstra sløjfe.

Skriv navne, datoer og historier ned

Det her er den vigtigste del af hele albummet. Et foto uden navn er om to generationer et foto af en ukendt. Skriv derfor som minimum ved hvert foto:

• hvem der er på, med for- og efternavn, og deres forhold til familien
• hvor fotoet er taget
• hvornår, så præcist som du ved det, eller et skøn med »ca.«
• hvad der skete, og hvorfor fotoet er gemt

Brug en pen med vandfast, lysægte blæk, helst sort. Skriv også på bagsiden af løse fotos, let og ude ved kanten, med en blød blyant eller en fotopen. Tager blyanten ikke på en glat bagside, så skriv på lommen eller på et kort ved siden af. Så følger oplysningerne med fotoet, hvis det en dag kommer ud af albummet.

Giv plads til historien bag fotoet. At farfar cyklede i kirke hver søndag, at mormors opskrift på æblekage aldrig blev skrevet præcist ned, at familien flyttede under krigen. Det er netop de små ting, der gør albummet levende. Er du ikke sikker på noget, så skriv det ærligt. Et spørgsmålstegn er bedre end et opdigtet navn.

Tag også historier med fra familiemedlemmer, der lever nu. Skriv dem ned, som de bliver fortalt, med fortællerens navn. Om halvtreds år er det lige så værdifuldt som de gamle fotos.

Et album til flere i familien

Vil brødre, søstre eller fætre og kusiner også have et eksemplar, er der groft sagt to veje.

Den første er at arbejde digitalt. Du sætter siderne op på computeren med dine scanninger og får albummet trykt som fotobog i så mange eksemplarer, som der er brug for. Det er den nemmeste måde at give alle den samme bog.

Den anden er et papiralbum, som du scanner eller fotograferer. Du laver én original i hånden, scanner eller fotograferer hver side omhyggeligt og får dem trykt som bog. Så kan man stadig se håndarbejdet fra originalen, og alle har alligevel deres eget eksemplar. Det er også en rar sikkerhed: Brænder noget, eller bliver et album væk, findes historien stadig hos de andre.

Vil du hellere lave et ægte håndlavet album til hvert familiemedlem, er det nemmest at bruge det samme sæt kopier til hver bog. Lav først ét eksempel pr. side, og gentag det så. Vælg et album, hvor du kan tilføje sider, som et ringbind eller et skruealbum, så der senere kan komme mere til.

Pas på selve albummet

Et familiealbum holder længe, hvis du opbevarer det godt. Stil det ikke på loftet eller i kælderen, men et sted i huset, hvor temperatur og fugt svinger mindst muligt. En æske eller et omslag beskytter mod lys og støv. Hold siderne flade: Med for meget pynt kan albummet ikke lukke ordentligt, og så slipper lys og støv ind.

Og gør det færdigt. Et familiealbum behøver ikke være komplet for at være værdifuldt. Et første bind med den ældste generation er allerede en gave til alle, der kommer efter dig.