Sådan vælger du en notesbog, hvor blækket ikke slår igennem
Fyldepen, tusser eller lidt akvarel: Sådan vælger du papir, der kan holde til det, tester det, før du går i gang, og redder en side, der alligevel slår igennem.

Du skriver den første side i din nye journal med din fineste pen. Du vender bladet, og der står det hele en gang til, i spejlskrift. Hvis du bruger fyldepen, tusser eller lidt maling, kender du det godt. Den gode nyhed er, at du for det meste kan undgå det, hvis du ved, hvad du skal kigge efter, og tester, før du går i gang.
Tre problemer, der ligner hinanden
Scrappere og journalere blander dem tit sammen, men det er tre forskellige ting. Det hjælper at holde dem adskilt, for løsningen er ikke den samme.
- Gennemskinnelighed (på engelsk ghosting eller show-through): Du kan se teksten fra den anden side som en skygge gennem papiret. Blækket er ikke gået igennem arket, papiret er bare lidt tyndt eller let gennemsigtigt. Du kan som regel fint skrive oven på det.
- Gennemslag (bleed-through): Blækket er trukket helt igennem papiret og står som små pletter eller streger på bagsiden. Nogle gange endda på siden nedenunder. Den bagside kan du så ikke rigtig bruge mere.
- Udflydning (feathering): Blækket kryber ud langs papirets fibre, så dine streger bliver flossede i stedet for skarpe. Det sker på forsiden, også selvom intet slår igennem.
Og så er der det helt bogstavelige aftryk: Med en hård pen og en fast hånd trykker du et relief ned i de næste ark. Her hjælper et stykke pap eller et løst skriveark under siden hurtigst.
Det skal du kigge efter i papiret
Det første, alle kigger på, er papirvægten, også kaldet gramvægt: vægten i gram per kvadratmeter. Mange kendte notesbøger ligger omkring 70 til 80 g/m², og nogle går op til 90 eller 100 g/m². Tykkere papir skinner mindre igennem. En udbredt tommelfingerregel mod gennemskinnelighed er 90 g/m² eller mere, men det er stadig kun en rettesnor.
Men gramvægten er ikke alt. Erfarne journalere oplever igen og igen, at tyndt papir nogle gange klarer sig bedre end tykt. Forskellen ligger i limningen og overfladebehandlingen. Papir, der er godt limet eller let coatet, lader blækket ligge ovenpå i stedet for at suge det op. Det giver skarpe streger og meget lidt gennemslag, også ved en lav vægt. Tyndt japansk planner- og notespapir bliver tit nævnt som eksempel: hamrende tyndt, og alligevel går det godt med mange fyldepenne. Det varierer dog fra papirtype til papirtype og fra udgave til udgave, så test det.
Læg også mærke til farven. Cremefarvet eller let offwhite papir får skygger til at falde mindre i øjnene end kridhvidt. Og hvis du scanner det hele, ser du ofte gennemskinneligheden tydeligere på scanningen end i virkeligheden.
Papir til fyldepen, tusser og akvarel
Hvad der er godt, afhænger af, hvad du bruger det til. Der findes ikke en notesbog, der kan klare det hele.
Til fyldepen skal du bruge glat, godt limet papir. Vådt blæk og en bred spids er det sværeste; med en fin spids og et blæk, der skriver mere tørt, klarer du dig på flere papirtyper. Mørkt blæk skinner mest igennem. Gelpenne og kuglepenne giver som regel kun lidt gennemslag, men hvis du trykker hårdt, kan de godt efterlade et aftryk.
Tusser er en helt anden historie. Overstregningstusser og vandbaserede brush pens går hurtigt igennem tyndt plannerpapir. Alkoholtusser slår igennem næsten alt almindeligt notesbogspapir. Læg altid et ark under, og regn med, at bagsiden er tabt, eller vælg særligt tuschpapir eller kraftigt cardstock (tykt, stift papir).
Stempelblæk hører også med her. Tyndt, vandbaseret blæk, de såkaldte dye-blæk, trækker let igennem. Pigmentblæk bliver mere liggende ovenpå og giver som regel færre problemer på tyndt papir.
Akvarel er det sværeste. Almindeligt notesbogspapir begynder at bølge og lader malingen løbe igennem. Til en lille detalje i ny og næ kan du male på den ene side og lade bagsiden være tom. Vil du virkelig male i din journal, så vælg en skitsebog med mixed media- eller akvarelpapir. Det er meget tungere; ægte akvarelpapir ligger som regel på 200 til 300 g/m².
Ligger den fladt? Indbinding og format
En notesbog, der hele tiden klapper i, er ikke rar at skrive i. Især omkring midten af et opslag, hvor et par dage forsvinder ind i ryggen, når du har en ugeoversigt.
Det her er de mest almindelige indbindinger:
- Syet (lægge syet sammen med tråd): Ligger tit godt fladt, når den har været brugt et stykke tid, og er solid.
- Limet: Billigere, men fjedrer tit tilbage og kan gå løs, når du åbner og lukker den mange gange.
- Spiral eller ringbind: Ligger helt fladt og kan foldes dobbelt. Ringene er dog i vejen, når du skriver på venstre side.
- Løsbladssystem eller traveler's notebook: Du vælger selv papiret og skifter det ud, hvis du ikke er tilfreds. Smart, hvis du bruger forskellige penne og teknikker.
Lav testen i butikken. Slå bogen op på midten, og giv slip. Bliver den liggende, og kan du uden besvær skrive helt ind til folden? Åbn og luk også omslaget et par gange, og mærk efter, om ryggen føles solid.
Om formatet: A5 er for mange journalere en god mellemvej, stor nok at arbejde på og lille nok at tage med. Jo mere du klistrer ind, jo tykkere bliver bogen. Et løsbladssystem giver så mere plads, fordi du kan tage ark ud.
Sådan tester du papiret, før du går i gang
Test altid, før du begynder på din første rigtige side. Sådan gør du:
- Tag den bageste side eller det sidste ark i din notesbog.
- Lav med hver pen, tus og hvert stempel, du vil bruge, en streg, et ord og en lille flade. Skriv navnet ved siden af.
- Tryk, som du plejer, og skriv også med en våd, fyldig streg, ikke kun med en tør streg.
- Lad det hele tørre godt.
- Vend arket, og kig på bagsiden og på siden nedenunder. Hold det også op mod lyset.
Kan du ikke teste i butikken, så kig efter billeder af bagsiden af sider, som andre har lavet. Og køb ikke en hel stak med det samme, hvis du ikke har prøvet en enkelt bog endnu.
Hvad gør du, hvis det alligevel slår igennem
Skaden er sket, og du har ikke lyst til at smide bogen ud. Det behøver du heller ikke.
- Klistr noget over. Et stykke designpapir, et foto, et journalingkort eller en lille konvolut dækker en bagside med gennemslag helt. Mange journalere bruger netop det som starten på en ny side.
- Lim to sider sammen. Arbejd kun på forsiden, og lim det næste ark fast imod den. Din side bliver mere solid, og pletten er væk.
- Arbejd på løst papir. Tegn eller mal på et løst ark, og klistr det ind bagefter. Så er det lige meget, hvilket papir der er i din notesbog.
- Læg et beskyttelsesark under siden, når du arbejder med tusser eller maling, så siden nedenunder forbliver ren.
- Vælg en finere pen, et mere tørt blæk eller en mørkere farve til de næste sider.
- Lad blækket tørre i ro og mag, eller dup det med en serviet, hvis papiret suger langsomt.
Og nogle gange er det bedst bare at lade det være. Lidt skygge fra dagen før hører med til en bog, der bliver brugt. En papirtype, der skinner igennem, er ikke i stykker. Det er bare tyndt papir.
Spørgsmål om dette emne
Hvad er forskellen på gennemskinnelighed, gennemslag og udflydning?
Ved gennemskinnelighed ser du teksten fra den anden side som en skygge. Ved gennemslag er blækket trukket helt igennem papiret, og ved udflydning kryber blækket ud langs fibrene, så stregerne bliver flossede.
Hvor tykt skal papir være til fyldepen?
En udbredt tommelfingerregel mod gennemskinnelighed er 90 g/m² eller mere, men papirets limning og overfladebehandling siger tit mere end vægten. Test derfor altid med din egen pen.
Hvordan tester man, om en notesbog kan tåle ens pen?
Lav på den bageste side en streg, et ord og en lille flade med hver pen, tus og hvert stempel. Lad det hele tørre, og kig på bagsiden og på siden nedenunder.
Hvad gør man, når blækket slår igennem papiret?
Klistr et stykke designpapir, et foto eller et kort over, eller lim to sider sammen. Du kan også arbejde på løst papir og klistre det ind bagefter.


