Alkoholmarkers: sådan virker de, og hvilket papir du skal bruge

Har du nogensinde set en stemplet blomst folde sig ud under et par markers, forstår du, hvorfor scrappere er så begejstrede for dem. Alkoholmarkers giver farveforløb, der ligner noget, der er trykt. Samtidig er de dyre, de lugter, og på det forkerte papir løber de i alle retninger. Her kan du læse, hvordan de virker, hvad du lægger under, og hvordan du blender uden striber.

Det, der gør alkoholmarkers anderledes

I en alkoholmarker er farvestoffet opløst i alkohol. Så snart blækket rammer papiret, fordamper alkoholen, og farven bliver tilbage. Det går hurtigt, blækket er derefter vandfast, og det er transparent. Lægger du en ny farve oven på den første, kan du stadig se den nederste igennem.

Den store fordel er blending. Så længe blækket ikke er helt tørt, opløser et nyt lag det forrige en smule. Derfor glider farverne over i hinanden uden skarpe kanter. De fleste alkoholmarkers har to spidser: en fleksibel penselspids til blending og en fast, smallere spids til detaljer og små felter.

En vandbaseret marker virker anderledes. Blækket trænger langsommere ind, sætter sig fast i fibrene og giver let striber, hvor dine streger overlapper. Går du over det for mange gange, begynder papiret at fnuldre. Til gengæld kan du få vandbaserede markers til at flyde ud med en våd pensel, lidt som akvarel. De lugter ikke, er billigere og fungerer fint til lettering og frie tegninger.

Kort sagt: til jævn farvelægning af stempler og bløde skygger er alkoholmarkers stærkest, til bogstaver og løse, vandige effekter er vandbaserede nok. Alkoholmarkers kræver til gengæld et rum med god udluftning. Åbn et vindue, hvis du farvelægger længe.

Papir, der ikke slår igennem eller pletter

Papiret afgør i høj grad, hvordan dine farver ser ud. Alkoholblæk tager den nemmeste vej og flyder ud i løse fibre. På kopipapir ser du det med det samme: farven breder sig ud over din streg og slår igennem til bagsiden.

Det skal du holde øje med:

• Glat og tæt. En lukket overflade holder blækket samlet, så dine kanter forbliver skarpe, og du kan blende. Groft eller blødt papir suger blækket og giver pletter.
• Kraftigt nok. Som tommelfingerregel kan papir fra omkring 120 gram holde på mere blæk uden at bølge. Mange scrappere farvelægger på glat cardstock (kraftigt, ensfarvet karton) på omkring 250 gram.
• Lavet til markers. Der findes papir og karton, der er lavet specielt til alkoholmarkers, ofte med navnet på et markermærke eller en betegnelse som blending card. Det er det nemmeste valg, når du starter.
• Ubestrøget. Blankt fotopapir eller bestrøget designpapir lader ikke blækket trænge ordentligt ind.

Regn med, at alkoholmarkers næsten altid trænger helt igennem til bagsiden. Læg derfor altid et kladdeark eller et stykke karton under dit arbejde, ellers farver du også bordet eller næste side. Farvelæg derfor hellere på et løst stykke karton, som du bagefter limer på din side, end direkte i et album. I en notesbog eller journal bruger du kun den ene side af arket.

Kraftpapir, det brune karton, kan også bruges, men farverne bliver mørkere og mindre klare. På et særligt plastpapir som Yupo, der slet ikke optager blækket, får du til gengæld en blank, flydende effekt. Det er sjovt til en baggrund, men en anden slags arbejde end at farvelægge stempler.

Blend uden striber

Striber opstår, når blækket allerede er tørt, før du laver det næste strøg. Løsningen er først og fremmest: nok blæk og et raskt tempo.

1. Vælg to eller tre farver fra samme familie, der ligger tæt på hinanden, for eksempel lys-, mellem- og mørkerosa. Jo mindre forskel, jo blødere overgang. Derfor sælger mange mærker små sæt med tre beslægtede nuancer.
2. Læg en bund med den lyseste farve over hele feltet. Arbejd i små cirkler eller korte, overlappende strøg, og sørg for, at papiret bliver rigtig vådt.
3. Sæt den mørkeste farve i skyggesiden: der, hvor lyset ikke når hen. Bestem på forhånd, hvor din lyskilde er, for eksempel øverst til venstre.
4. Gå over grænsen mellem lys og mørk med den mellemste farve, så den bliver udvisket.
5. Gå til sidst over hele feltet med den lyseste farve igen. Så trækker du farverne ind i hinanden.

Et par ting hjælper:

• Udfyld ét felt ad gangen i ét hug, så kanten ikke når at tørre undervejs.
• Farvelæg ikke helt ind til stregen med en våd penselspids. Blækket kryber længere, end du tror. Start lidt fra stregen, og lad blækket selv udfylde den sidste millimeter.
• Vil du have et jævnt felt uden forløb, så farvelæg med små cirkler, og bliv ved, til der ikke er flere tørre pletter.
• Mange mærker har en farveløs blender: en marker med kun opløsningsmidlet. Med den kan du blødgøre en overgang eller gøre en bitte lille fejl lidt lysere. Du kan ikke viske noget væk, så se den som et hjælpemiddel og ikke som et viskelæder.

Farveblyanter er et praktisk supplement. Med dem kan du lægge ekstra skygge eller fine streger oven på den tørre markerfarve. En hvid gelpen giver lyspunkter i øjne eller på blanke steder.

Det er ikke spild af tid at prøve af på en kladde. Lav et farvekort over dine egne markers på det samme papir, som du farvelægger på: farven på hætten passer langtfra altid med det, der kommer frem på papiret.

Hvilket blæk til stempler, du farvelægger

Stempler du et motiv og farvelægger det bagefter, skal stempelblækket kunne tåle alkohol. Ellers opløses den sorte streg, så snart du går over den med en marker, og du trækker grå udtværinger gennem dine farver.

Vælg et blæk, som producenten udtrykkeligt angiver som egnet til alkoholmarkers. Ofte er det et hurtigtørrende, vandbaseret blæk. Memento er et kendt eksempel, som mange kortmagere bruger til netop det. Lad aftrykket tørre godt, før du begynder at farvelægge.

Opløsningsmiddelbaseret blæk, beregnet til plast og glas, kan faktisk begynde at løbe under alkohol. Pigmentblæk tørrer langsomt på glat karton og kan tvære, medmindre du varmepræger det med embossingpulver. Er du i tvivl om dit eget blæk, så stempl en prøve, lad den tørre, og gå over den med en lys marker.

Farvelægger du hellere digitale stempler, som et motiv du selv printer? Et print fra en laserprinter holder sig som regel pænt. Inkjetblæk kan begynde at løbe, så test også det først.

Dyre og billige sæt sammenlignet

Alkoholmarkers findes i alle prisklasser, og forskellen ligger ikke kun i navnet.

Dyrere mærker som Copic sælger deres markers enkeltvis, så du kan købe præcis de farver, du mangler. De kan genopfyldes, spidserne kan skiftes, og en farve er den samme, når du køber den igen. Det gør dem dyre i indkøb, men de holder i årevis.

Billigere sæt, for eksempel fra Ohuhu, giver dig mange farver på én gang for få penge. Blækket er ofte fint, men penselspidsen er nogle gange stivere, enkeltfarver kan ikke altid købes igen, og genopfyldning eller udskiftning af spidser er som regel ikke muligt. Midt imellem ligger mærker som Promarker.

Det virker for de fleste begyndere:

• Start med et lille antal farver i stedet for et sæt med halvfjerds. Hellere tre hudtoner, tre grønne og et par grå end én af hver.
• Vælg sæt med beslægtede nuancer, så du kan blende med det samme.
• Opdager du, at du gør det tit, og at bestemte farver hurtigt slipper op, så køb dem i et mærke, der kan genopfyldes.

Om de er pengene værd, afhænger af, hvor tit du farvelægger stempler. Laver du et kort en gang imellem, er et billigt sæt nok. Farvelægger du hver uge, tjener genopfyldelige markers sig hjem.

Genopfyldning og opbevaring

En alkoholmarker, der tørrer ud, er som regel ikke i stykker, men tom. Til mange mærker findes der refill-flasker i samme farve. Du drypper blækket på spidsen eller i røret, afhængigt af mærket; følg producentens vejledning. Hos de mærker kan du også skifte slidte spidser. Det er billigere end en ny marker, og det giver mindre affald.

Ved opbevaring handler det om tre ting:

• Hætten godt på. Hører du ikke et klik, fordamper alkoholen, og spidsen tørrer ud.
• Opbevar dem liggende. Ved markers med to spidser sørger det for, at blækket ikke samler sig i den ene ende. Et simpelt stativ eller en æske, hvor de ligger fladt ved siden af hinanden, fungerer fint.
• Køligt og uden for solen. Varme får blækket til at fordampe hurtigere, så ikke i vindueskarmen eller ved radiatoren.

Sortér dem efter farvefamilie, og læg dit farvekort ved. Så finder du nemt de tre nuancer, der hører sammen, når du blender, og du kan med det samme se, hvilke du mangler.