Kom i gang med scrapbooking

Du skal kun bruge nogle få ting: et underlag, papir, noget at klippe med, lim og dine fotos.

• et album eller løse ark cardstock (kraftigt, ensfarvet karton) som base
• et par ark designpapir (papir med tryk)
• en god saks, en lineal og en blyant
• dobbeltklæbende tape eller en taperoller
• en pen, der ikke slår igennem eller falmer
• dine udskrevne fotos

Klistermærker, stempler og washi tape er sjove, men du har ikke brug for dem til din første side. Sørg for, at papir og lim, der rører dine fotos, er syrefri. Så holder dine fotos sig pæne længere.

Læs også: Det skal du bruge for at komme i gang med scrapbooking

De fleste scrappere arbejder i 30,5 x 30,5 cm (12 x 12 tommer). Det meste scrapbookpapir sælges i det format, og det er der flest eksempler til.

Det er dog ikke den eneste gode måde at starte på. A4 er let at få fat i i Holland og Belgien og passer godt til fotos i 10 x 15 cm. Med mindre formater, som 20 x 20 cm (8 x 8 tommer) eller 15 x 15 cm (6 x 6 tommer), bliver en side hurtigere fyldt, så du hurtigere har noget færdigt.

Vælg det format, du let kan finde papir til, og som du har lyst til. Et færdigt A4-album er mere værd end et tomt album i 30 x 30.

Læs også: Hvilket albumformat skal du vælge til din første scrapbog

Scrapbooking er at gemme fotos og minder på pyntede sider med papir, korte tekster og små dekorationer.

Forskellen fra et almindeligt fotoalbum er, at du fortæller historien med: hvem der var der, hvor det var, og hvorfor øjeblikket betød noget. Ud over fotos kan du også klistre billetter, adgangsbilletter, små sedler og tegninger ind.

Ordet kommer fra engelsk: en scrap er en stump eller et udklip. Der er ingen faste regler. En side må være så enkel eller så overdådig, som du selv vil.

Læs også: Hvad er scrapbooking, og hvilken form passer til dig

Start med ét minde og et par fotos, og lim først noget fast, når alt ligger rigtigt.

• Vælg et øjeblik og et til tre fotos, der hører til.
• Vælg en baggrund af cardstock og to eller tre papirer i farver, der går igen i dine fotos.
• Læg alt løst på siden, og prøv to eller tre opsætninger.
• Gør ét foto stort som blikfang.
• Skriv en titel og et par linjer: hvem, hvad, hvor og hvornår.
• Lim fast fra stort til småt: baggrundspapir, matter, fotos, tekst.
• Tilføj til sidst lidt pynt tæt på fotoet.

Tag et billede af din opsætning, før du begynder at lime. Så kan du huske, hvordan alt lå.

Læs også: Sådan laver du din første scrapbookside, trin for trin

Et til tre fotos er nok til en første side, med ét foto som tydeligt blikfang. Så har du plads til en titel, lidt tekst og lidt pynt, og du behøver ikke lægge puslespil.

På et opslag (to sider ved siden af hinanden) kan du få mere med, for eksempel fem til syv fotos fra samme øjeblik. Vælg de fotos, der fortæller historien bedst, eller som rører dig mest. Du behøver ikke bruge alle fotos fra en dag. Resten kan du gemme eller bruge senere på en anden side.

Læs også: Vælg billeder: hvor mange kan der være på en scrapbookside?

Det kan være billigt at starte, for du skal ikke bruge meget til en første side. En saks, en lineal og en pen har du måske allerede derhjemme. Pengene går mest til pynt, papirkollektioner og maskiner, og dem kan du købe senere.

• Køb til ét projekt ad gangen, ikke alt på én gang.
• Start med cardstock, en lille blok designpapir og god dobbeltklæbende tape.
• Brug rester, billetter og kvitteringer, du allerede har.
• Vent med maskiner, til du ved, hvad du kan lide at lave.

Større værktøj holder i årevis, mens små dekorationer stille og roligt løber op. Et fast budget hjælper dig med at holde styr på det.

Læs også: Scrapbooking på et lille budget

Nej, scrapbooking handler om dine minder, ikke om tegnetalent eller en pæn håndskrift. Det meste af arbejdet er at vælge, klippe, flytte rundt og lime, og det lærer du ved at gøre det.

Føler du dig ikke kreativ, kan du have stor glæde af en sketch: en færdig skabelon til, hvordan en side skal sættes op. Er du usikker på din håndskrift, kan du printe din tekst, bruge bogstavklistermærker eller stempler eller roligt skrive med blokbogstaver. Prøv det først på et kladdepapir.

Senere er det netop din egen håndskrift, der gør dine sider personlige.

Læs også: Du behøver ikke være kreativ for at scrapbooke

Nej, til dine første sider er en god saks, en metallineal og en hobbykniv på en skæreplade nok.

En papirskærer bliver praktisk, når du tit skærer lige strimler og matter. Det er som regel det første værktøj, scrappere køber. Stansemaskiner, der presser former ud af papir med stanseforme, og skæreplottere, der skærer digitale designs ud, er sjove, men dyre. Som begynder har du ikke brug for dem. Vent, til du ved, hvilke slags projekter du laver.

Vil du først lege med former, kan du købe løse, færdigstansede former.

Læs også: Vælg skæreværktøj: papirskærer, saks og skæreunderlag

Begge dele er en god start. Det afhænger af, hvad du synes er rarest.

På papir arbejder du med hænderne, du kan mærke materialet, og du har med det samme en rigtig bog. Digitalt laver du sider med et program på computeren eller tabletten. Så kan du fortryde alt, du roder ikke, og det fylder ikke noget. Du skal dog bruge et program, og du skal have siderne trykt, hvis du vil kunne holde dem i hånden.

Har du allerede dine fotos på telefonen og kan lide at arbejde på computeren, er digitalt oplagt. Du kan også kombinere begge dele. Det kaldes hybrid scrapbooking.

Læs også: Sådan kommer du i gang med digital scrapbooking

Ja, fotos er meget almindelige, men det handler om den historie, du gemmer. Du kan også lave sider med:

• billetter, adgangsbilletter og kvitteringer
• breve, kort og små sedler
• kort og brochurer fra en rejse
• opskrifter, tegninger eller citater
• tørrede blomster eller stofstykker

Skriv kort, hvorfor det betyder noget for dig, så minde stadig giver mening. Kvitteringer falmer tit, og mange billetter indeholder syre. Er originalen værdifuld, så brug hellere en kopi eller en scanning.

Læs også: Scrapbooking uden billeder: sådan fortæller du din historie

Start med en enkelt løs side eller et lille projekt, du kan nå at blive færdig med på en eftermiddag. For eksempel:

• én side om et foto, du holder meget af
• et kort, så du kan prøve teknikker af
• et lille minialbum om en dag eller en tur
• pocketsider, hvor du sætter fotos og kort i lommerne på en plastlomme

Et lille projekt giver hurtigt resultat og lader dig finde ud af, hvad du kan lide. Et stort album med mange års fotos er tit for meget som første projekt. Det kan du gå i gang med senere.

Læs også: Lav et minialbum: base, sider og indbinding

Som begynder bruger du nemt en til tre timer på en enkel side. Med erfaring går det hurtigere. Det meste af tiden går ikke med at lime, men med at vælge: hvilke fotos, hvilket papir, hvilken opsætning.

Vil du arbejde hurtigere, hjælper det at:

• vælge dine fotos og dit papir på forhånd, på et andet tidspunkt
• arbejde med en sketch, så opsætningen ligger fast
• holde dig til én papirkollektion
• dele arbejdet op i korte omgange

Sider med mange lag, maling eller særlige teknikker tager længere tid. Giv dig bare god tid. For de fleste scrappere er selve det at lave siderne den bedste del.

Læs også: Lav en scrapbookside, når du har travlt

Ja, du får dem bare printet, derhjemme eller hos en fotoservice. Vælg dog kun de fotos, du virkelig vil bruge, ellers ender du med stakkevis af print.

Almindelige størrelser er 10 x 15 cm og 13 x 18 cm. Mindre print, som 7,5 x 10 cm (3 x 4 tommer), passer tit bedre på en side. Mange scrappere vælger mat fotopapir: Det reflekterer mindre, og fingeraftryk ses ikke så tydeligt.

At printe derhjemme er praktisk til små størrelser, og når du vil have hurtigt resultat. En fotoservice giver tit et bedre og mere holdbart print end en almindelig printer derhjemme.

Læs også: Print fotos til din scrapbog: derhjemme eller hos et fotolab

I et fotoalbum gemmer du mest fotos. I en scrapbog fortæller du også historien bag.

En scrapbookside kombinerer fotos med papir, en titel, korte tekster og pynt og tit også billetter, sedler eller andre minder. En fotobog, du får trykt online, ligger midt imellem: Den har et layout, men alt er trykt fladt.

Hvad der passer til dig, afhænger af, hvor meget tid du har, og om du synes, at selve det at lave den er sjovt. Mange kombinerer: en fotobog til alle årets fotos og en scrapbog til de øjeblikke, der fortjener lidt mere opmærksomhed.

Læs også: Scrapbog, fotobog eller fotoalbum: hvad passer til dig

Nej, det grundlæggende lærer du på et par sider, og der er ingen faste regler. En rolig, pæn side handler om nogle få enkle principper:

• ét tydeligt blikfang
• to eller tre farver, der går igen i dine fotos
• lidt luft omkring fotoene
• pynt med måde

Begyndere synes sjældent, at det svære er at lime, men at træffe valg og at få et album til at hænge sammen over flere sider. Start i det små, og kig tilbage efter et par sider. Så ser du helt af sig selv, hvad du er god til, og hvad du kan lide.

Læs også: Byg et layout op i faste trin

Ja, et sæt er en nem start, fordi papir og pynt allerede er afstemt efter hinanden. Så behøver du ikke selv at kombinere.

Du ser med det samme, hvordan farver og mønstre spiller sammen, og du kan prøve, hvad du kan lide. Se dog godt efter, hvad der er i. Nogle gange er der meget pynt og ikke ret meget papir, og tit skal du selv købe lim og saks.

En løs blok designpapir fra én kollektion (en paper pad) fungerer næsten lige så godt. Gem det, du ikke bruger, for rester kommer altid til nytte senere.

Start med dine fotos: Se på, hvad der skete, og hvad du gerne vil huske, og byg siden op omkring det.

Til opsætningen har du stor glæde af sketches: enkle skabeloner, der viser, hvor fotos, titel og tekst skal være. Du kan også finde inspiration i scrapbookmagasiner, bøger, videoer og andre scrapperes sider. Gem det, du synes er flot, i en mappe eller på et moodboard, så har du altid noget at falde tilbage på.

Se især på, hvorfor en side fungerer, for eksempel farverne eller hvor fotoet sidder, i stedet for at lave den præcis efter.

Læs også: Hvad er en sketch, og hvordan laver du en side med den

Til en enkel side skal du bruge omkring fire til seks ark eller stykker papir, og et par ark i 30 x 30 cm er rigeligt til at starte med.

• ét ark cardstock som baggrund
• et eller to ark designpapir til et ekstra lag eller en strimmel
• en rest ensfarvet cardstock til matter (kanterne bag dine fotos)
• et lille stykke til en titel eller en label

Af ét ark i 30 x 30 cm kan du skære mange mindre stykker, så en blok designpapir med tolv eller fireogtyve ark rækker til flere sider. Køb hellere for lidt end for meget. Papir fra samme kollektion passer allerede sammen, og læg arkene ved siden af dine fotos, før du begynder at klippe.

Læs også: Sådan vælger du farver, der passer til dine billeder

De fleste fejl opstår, fordi man vil for meget på én gang. Typiske faldgruber er:

• for mange farver, papirer og pynt, så dine fotos forsvinder
• intet tydeligt blikfang
• at lime fast, før opsætningen er færdig
• våd lim, der får papiret til at bølge
• at bruge originale, uerstattelige fotos i stedet for print
• ikke at skrive navne og datoer på
• at købe alt på én gang
• at være så perfektionistisk, at en side aldrig bliver færdig

Læg først alt løst, fjern det, der ikke tilføjer noget, og skriv i hvert fald, hvem, hvad og hvornår.

Læs også: Designprincipper for en scrapbookside, der går op

Start med en prøveside på et løst ark, så kan intet gå galt. Brug print i stedet for originale fotos, så du kan printe et foto igen, hvis det går galt. Læg først alt løst, og lim det først fast, når du er tilfreds.

Går der alligevel noget galt, kan du næsten altid skjule det. En limplet eller et forkert skrevet ord forsvinder under en strimmel papir, en label eller washi tape.

Dine første sider behøver ikke være flotte. Senere viser de netop, hvordan du startede. En side, der er færdig, er mere værd end en perfekt side, der aldrig bliver til.

Læs også: Sådan retter du en fejl på din side

Der er mange former, og du behøver ikke vælge én.

• traditionel: sider af papir i et album, tit i 30 x 30 cm
• pocket scrapbooking: fotos og kort i lommerne på plastlommer
• minialbum: en lille bog om ét emne
• digital: sider, du laver på computeren og får trykt
• hybrid: digitalt og papir kombineret
• junk journal: en bog af genbrugspapir og minder
• art journal: en dagbog for billeder, farver og dit eget udtryk

Prøv bare et par forskellige former. Mange scrappere skifter mellem dem, alt efter hvor meget tid de har, og hvad emnet er.

Læs også: Hvad er scrapbooking, og hvilken form passer til dig

Ja, de fleste scrappere har lært sig det selv. Du kommer langt med:

• videoer og trin-for-trin-vejledninger online
• bøger og magasiner om scrapbooking
• sketches, så du kan lave opsætninger efter
• workshops i nærheden
• at scrappe sammen med andre, for eksempel til en crop: en eftermiddag eller dag, hvor folk arbejder på deres albums sammen

I sidste ende lærer du mest ved at lave sider. Med hver side lærer du noget nyt, og efter et stykke tid ser du helt af sig selv, hvilken stil der passer til dig. Spørg bare, hvordan nogen har gjort noget. Scrappere forklarer det som regel gerne.

Læs også: Scrap sammen: crops og scrapeftermiddage

Du gemmer minder, så de stadig fortæller noget senere, til dig selv og til dem, der kommer efter dig. Fotos uden forklaring mister deres historie. Om nogle år kan ingen huske, hvem der er på dem, eller hvorfor øjeblikket betød noget.

Mange scrappere synes også, det er afslappende at være i gang med hænderne. Du er et øjeblik væk fra skærmen, du ser tilbage på gode øjeblikke, og du laver noget, der bliver færdigt. At scrappe sammen med andre eller give et album i gave gør det også hyggeligt.

Læs også: Hvorfor scrapbooking kan give ro og glæde

Nej, til dine første sider kan du bruge det, du har: en skitsebog, en kraftig notesbog, en ringbind med løse ark eller et album med blanke sider.

For begyndere er en ringbind eller et skruealbum med løse sider det rareste. Så kan du tilføje, bytte om på eller fjerne sider. I en indbundet bog skal du på forhånd tænke på tykkelsen: Klistrer du meget ind, begynder bogen at bule ud.

Køber du senere et rigtigt album, så vælg et med syrefri sider eller med lommer af sikker plast, som polypropylen.

Læs også: Skruealbum, ringbind eller selvklæbende: hvilket album skal du vælge

Scrappere bruger mange engelske ord. Her er de mest brugte:

• layout (eller LO): én færdig side
• opslag (spread): to sider ved siden af hinanden
• cardstock: kraftigt, ensfarvet karton som underlag
• designpapir: tyndere papir med tryk
• embellishments: pynt som klistermærker, knapper og labels
• journaling: al den tekst, du skriver til dine fotos
• matte: at lime et foto på et lidt større stykke papir som en ramme
• sketch: en skabelon til, hvordan en side sættes op
• crop: et træf, hvor folk scrapper sammen

Læs også: Scrapbooking-ord forklaret, fra brads til vellum

Ja, at bruge en andens side som forlæg er helt almindeligt i scrapbookverdenen. Det kaldes scraplift eller CASE, som regel forklaret som copy and share everything.

Du låner opsætningen, farverne eller en idé og laver noget nyt ud af det med dine egne fotos og din egen historie. Viser du resultatet til andre, så nævn, hvor du har fået inspirationen fra.

Sælger eller udgiver du dit arbejde, er det en anden sag. Så må du ikke bare kopiere et design direkte eller bruge andres billeder.

Læs også: Scraplift og CASE: må du efterligne andres side?

Ja, scrapbooking lever stadig, selvom det ser anderledes ud end før.

Ud over klassiske albums er junk journals, rejsedagbøger, pocket scrapbooking og at pynte planlæggere med klistermærker og washi tape populært. Netop fordi næsten alle vores fotos ligger på telefonen, vil mange gerne have nogle øjeblikke rigtigt i hænderne igen.

Der er onlinegrupper, workshops og scrapeftermiddage, så du behøver ikke gøre det alene.

Nej, start med de fotos, du har mest lyst til lige nu. Tit er det noget nyligt, hvor du stadig kan huske historien godt. Den, der vil starte fra begyndelsen af en stor bunke, mister hurtigt modet.

Et album behøver ikke være kronologisk. Du kan arbejde efter tema, person eller begivenhed, eller i en ringbind sætte sider ind på det rigtige sted senere. Skriv dog en dato eller et årstal på hver side, også selvom det er et gæt.

Ældre fotos kan du i mellemtiden sortere i kasser efter år eller begivenhed.

Læs også: Bagud med dit album: skal du scrappe i rækkefølge?