Vælg billeder: hvor mange kan der være på en scrapbookside?

Efter en dag ved havet har du pludselig firs billeder på telefonen. De føles alle sammen lidt dyrebare, og alligevel er der kun plads til nogle få på en side. At vælge føles som at smide ud, men det er det ikke. Du bestemmer, hvilken historie siden fortæller, og resten får en anden plads.

Vælg historien først

Før du begynder at flytte rundt, så spørg dig selv, hvad du vil huske fra dagen. Ikke hele ferien, men den ene eftermiddag på stranden eller isen, der smeltede hurtigere, end dit barn kunne spise den. Med ét øjeblik i hovedet bliver det meget nemmere at vælge. Så ser du på hvert billede, om det hører til det øjeblik, og ikke længere, om det er pænt nok.

Har du virkelig flere historier fra én dag, så lav bare to sider. Det er tit roligere end at prøve at proppe det hele ind på én side.

Tre runder gennem dine billeder

En metode, som mange scrappere bruger, er at vælge i tre runder. Den virker både med billeder på telefonen og med en bunke udskrifter.

1. Gå hurtigt igennem dem, og markér alt, hvad du virkelig synes om, med et hjerte, en stjerne eller ved at lægge det i en mappe for sig. Tænk ikke for længe over det, for din første indskydelse er som regel god.
2. Læg de valgte billeder i små grupper, der naturligt hører sammen, som ankomst, badning og mad. Så ser du pludselig, hvor mange næsten ens billeder du har.
3. Skær ned i hver gruppe. Af fem næsten ens billeder beholder du det bedste, og det, der ikke tilføjer noget til historien, ryger ud.

Som tommelfingerregel ender du tit med omkring ét ud af ti. Når du lægger udskrifterne på siden, ryger der som regel lige et billede eller to mere. Det hører med.

Hvad skal du se efter, når du vælger

• Skarphed og lys: uskarpe, mørke eller overbelyste billeder ryger først. Kun hvis det er det eneste billede af noget vigtigt, må det blive.
• Ansigter: vælg det billede, hvor du kan se, hvordan nogen har det, ikke kun det, hvor alle kigger pænt ind i kameraet.
• Detaljer: et nærbillede af sandede fødder, tallerkenen med pommes frites eller en hånd fuld af muslingeskaller fortæller tit mere end det femte gruppebillede.
• Overblik: ét billede af selve stedet giver detaljerne omkring det noget at holde fast i.
• Farve og lys: billeder med nogenlunde de samme farver og den samme lysstyrke ser rolige ud sammen. Et skarpt middagsbillede ved siden af et orange aftenbillede støder lettere sammen.

Tænk i ét hovedbillede pr. øjeblik med et par billeder, der giver sammenhæng. Hovedbilledet er det, du med det samme ved: det her skal med.

Hvor mange billeder på en side på 30,5 x 30,5 cm

De fleste scrapbooksider er 30,5 x 30,5 cm, i butikkerne tit kaldt 12 x 12 inch. Den mest brugte billedstørrelse er 10 x 15 cm. Strengt taget kan der være seks stående billeder i den størrelse, men så er der ikke en millimeter tilbage til en titel, tekst eller luft.

I praksis fungerer det her godt:

• Et til tre billeder: roligt, med plads til en titel, journaling (den historie, du skriver til) og lidt pynt.
• Tre til fire billeder på 10 x 15 cm: fint, hvis du holder dem tæt sammen og ikke spreder dem ud over hele siden.
• Flere billeder: vælg en mindre størrelse eller et gitter. Ni kvadratiske små udskrifter på cirka 9 x 9 cm kan være i et gitter på tre gange tre, men så er siden også virkelig fuld.

Hold mindst en halv centimeter mellem billederne, og lad der være lidt luft ved yderkanten. En side, der er fyldt helt ud til kanten, ser hurtigt rodet ud.

Hvor mange billeder på A4

En A4-side er 21 x 29,7 cm, og det er mærkbart mere trangt. To liggende billeder på 10 x 15 cm over hinanden giver stadig plads til en titel og et par sætninger. Tre billeder kan godt lade sig gøre, især hvis et af dem er mindre. Fire stående billeder på 10 x 15 cm kan ikke være der uden at blive beskåret, for to rækker er tilsammen 30 cm høje.

Har du flere billeder fra ét øjeblik, så arbejd med et opslag over to sider. På venstre side kommer hovedbilledet stort, på højre side en række mindre billeder. Så får du plads, uden at det bliver fyldt.

Er du lige begyndt, så hold dig til et til tre billeder pr. side. Det er overskueligt, og du kører mindre let fast i at flytte rundt.

En side med ét billede

Det fungerer rigtig godt, netop når ét billede siger det hele. Få det udskrevet lidt større, for eksempel 13 x 18 cm eller større, og sæt det på et stykke cardstock (kraftigt, ensfarvet karton) i en kontrastfarve. Så har du med det samme et tydeligt midtpunkt.

Pladsen omkring er ikke tom. Der kommer din titel, et par sætninger om det, der skete, eller bare ro. En side med ét billede er også en god løsning til det ene billede af et vigtigt øjeblik, som der ikke findes et andet af.

Liggende og stående mellem hinanden

Liggende og stående billeder sammen giver bevægelse på en side. Brede ting som stranden eller en udsigt fungerer bedst liggende, mennesker og høje ting stående.

• Lad kanterne flugte. To stående billeder på 10 x 15 cm side om side er tilsammen 15 cm høje. Et liggende billede på 15 x 10 cm med en stribe journaling på 5 cm under er også 15 cm højt. Sæt de blokke ved siden af hinanden, og du har en stram helhed.
• Læg mærke til blikretningen. Kigger nogen på billedet mod venstre, så sæt billedet i højre side af siden, så personen kigger ind på siden og ikke ud af den. Lad der være plads foran blikket eller bevægelsen.
• Passer et billede ikke helt, så beskær det forsigtigt i stedet for at sætte det skævt. Pas på, at du ikke klipper ansigter eller vigtige dele væk. Det, du skærer af, får du ikke tilbage.

Stort og småt: hvad kommer i midten

Det største billede fanger opmærksomheden først, så det er dit hovedbillede. Det behøver ikke at sidde præcis i midten. Lidt ved siden af midten føles tit mere naturligt. Del i tankerne siden op i tre gange tre felter, og læg hovedbilledet på eller ved et af skæringspunkterne.

Et billede, hvor nogen kigger lige ind i kameraet, eller et billede, der er bygget symmetrisk op, står til gengæld fint præcis i midten. Ved formelle lejligheder passer sådan en symmetrisk opsætning også godt.

De mindre billeder lægger du samlet tæt ved hovedbilledet, i en række eller en lille blok, ikke spredt ud over hele siden. Øjet læser som regel fra øverst til venstre mod nederst til højre, så begynd din historie der. Arbejder du med en række billeder, kan du skifte dem af med en lille label eller en lille pynt. Det giver billederne luft.

Læg først det hele løst, og flyt rundt, til det føles rigtigt. Tag et billede af det med telefonen, før du begynder at lime. Så ved du præcis, hvordan det lå.

Hvad gør du med dem, der ikke kom med

Billeder, der ikke kommer på siden, skal ikke smides ud. De skal bare et andet sted hen.

• Gem dine digitale billeder i en mappe for hver begivenhed. Smid kun dem ud, der virkelig er mislykkede, som uskarpe billeder og dubletter.
• Lav en lille lomme eller kuvert på siden, eller sæt en på bagsiden, til et par løse ekstra billeder. Plastlommer med rum fungerer også godt til det.
• Saml de fineste af dem, der ikke kom med, til et minialbum eller en side med små udskrifter senere.
• Skriv hvem, hvad, hvor og hvornår på bagsiden af løse udskrifter med en fotopen eller en blød blyant, uden at trykke hårdt.

Se det sådan her: dit album er udvalget, og din mappe er arkivet. Alt bliver gemt, der skal bare ikke alt på bordet.