Embellishments: sådan vælger og placerer du dem uden rod

Du har et fint billede, et ark papir, der passer godt til, og en æske fuld af små skatte. Så begynder det: et klistermærke mere, en knap mere, en blomst mere. Før du ved af det, kan du ikke længere se billedet. At vælge og placere pynt handler mindre om smag, end du tror. Med et par faste vaner bliver hver side roligere og stærkere.

Hvad er embellishments egentlig

Embellishments er den engelske samlebetegnelse for alt det, du lægger på en side for at gøre den færdig, ud over dine billeder, dit papir og din tekst. Det er detaljerne. Tænk på:

• klistermærker, fra flade papirklistermærker til bløde puffy stickers
• die cuts: figurer, der er skåret ud med en stansemaskine, købt løse eller stanset selv
• chipboard: figurer og bogstaver af kraftigt pap
• enamel dots og epoxy stickers: små skinnende prikker og kugler
• brads (splitter), knapper, perler, sten og pailletter
• blomster, blade og kviste af papir eller stof
• labels, tags og små kort
• bånd, snor, blonder og washi tape
• ephemera: papir fra det virkelige liv som billetter, etiketter og brochurer, men også de udskårne papirstykker fra en kollektion

Det er praktisk at dele dem i to grupper. Nogle embellishments har en tydelig betydning, som en lille flyvemaskine, et stykke kage eller et ord. Andre er neutrale: knapper, brads, prikker og sten passer til næsten ethvert emne. De neutrale stykker er arbejdshestene i din æske, fordi de giver farve og tekstur uden at fortælle noget.

Hvor meget er nok

Der findes ikke et fast tal, men der findes et godt spørgsmål: Hjælper det her stykke mit billede eller min historie? Hvis ikke, så lad det ligge. Læg ikke noget på siden, kun fordi det er pænt.

Et par tommelfingerregler, som mange erfarne scrappere vender tilbage til:

• Jo flere billeder, jo mindre pynt. En side med fem billeder har tit nok i en eller to små grupper. En side med ét billede kan bære mere.
• Vælg en begrænset farvepalet, og lad pynten holde sig inden for den. To til tre hovedfarver pr. side gør det overskueligt.
• Ét godt valgt klistermærke på det rigtige sted er nogle gange nok.
• Lad der være tom plads. Den plads giver dit billede luft og er ikke noget, du skal fylde ud.

Er du i tvivl, så læg alt løst på siden, og tag et billede med din telefon. På den lille skærm ser du med det samme, om det er for fyldt. Fjern så et stykke, og kig igen. Lim først, når du er tilfreds.

Saml pynten i clusters

Løse klistermærker spredt ud over siden ser hurtigt rodede ud. Saml dem hellere i et cluster: en lille gruppe embellishments, der tilsammen danner en helhed. Et cluster bygger du op fra stort til småt.

1. Start med et større stykke som base, for eksempel et label, et lille kort eller et stykke papir.
2. Læg et eller to mellemstore stykker ovenpå eller op ad det, for eksempel en blomst eller en die cut.
3. Afslut med noget småt: et ordklistermærke, en knap, et par prikker.

Ulige antal ser ofte mere naturlige ud end lige antal. Tre prikker omkring et cluster virker bedre end to eller fire. Varier også materialerne: Et hårdt metalstykke eller et skinnende stykke bliver varmere med noget blødt ved siden af, som en papirblomst eller et stykke bånd.

Et cluster må også flyde over i din titel eller i et stykke tekst. Ligger to grupper tæt på hinanden, læser øjet dem som én helhed. Så bliver bunden af en side ét flydende bånd i stedet for en række løse små bunker.

Trekantsreglen

Med den visuelle trekant leder du øjet rundt på siden. Du placerer tre clusters eller tre detaljer i samme farve, så de tilsammen danner en trekant omkring dit billede. Øjet springer fra punkt til punkt og ender hver gang ved billedet igen.

Det kan sagtens være helt småt. Tre røde knapper forskellige steder, tre strimler af det samme ternede papir eller tre gange det samme blad. Det behøver ikke være en ligesidet trekant, en skæv trekant ser netop levende ud.

Kan du godt lide at arbejde med tredjedelsreglen, kan du kombinere de to. Del i tankerne siden op i ni lige store felter. Sæt dit hovedbillede på et af krydsene, og læg dine clusters langs linjerne. Det giver noget at holde sig til, uden at det bliver stift. Du kan læse mere om den slags designprincipper i en separat artikel.

Pynt omkring billedet, ikke henover

Billedet er det vigtigste på siden. Lim derfor ikke noget midt over et ansigt eller over selve øjeblikket. Pynt hører til ved siden af, rundt om eller lige under kanten.

Et par steder, der næsten altid virker:

• På et hjørne af billedet. Et cluster, der ligger halvt over hjørnet, forbinder billedet med siden.
• På kanten, hvor billede og papir mødes. En blomst eller et label der blødgør den hårde linje ved billedkanten.
• Skubbet ind under billedet. Lim kun midten af dit billede eller dit papirlag, så kan du stikke et blad, et tag eller et stykke ephemera ind under. Så ser det ud, som om det titter frem bagfra.
• Hvor flere billeder mødes. Har du tre billeder, kan du lægge tre små clusters på de yderste hjørner, så bliver de til én gruppe.

Vælg helst pynt, der minder om det, der er på billedet, og tag farverne fra selve billedet. En lille fugl til et billede fra parken, en gaffel til en middag. Tør også at lade noget stikke ud over kanten af siden, og klip det overskydende af bagefter. Det giver mere luft end at holde alt pænt inden for stregerne.

Tyk pynt uden et for tykt album

Dybde gør en side levende, men et album, der ikke kan lukkes, er ikke sjovt. Og tykke stykker kan lave aftryk på billederne på siden ved siden af.

Sådan holder du det inden for rammerne:

• Brug tynd skumtape eller skumpuder på 1 til 2 mm. Det giver allerede synlig skygge og dybde.
• Erstat det sidste lag papir med en række sting, en stribe maling eller en strimmel tape. Tape giver et ekstra lag uden tykkelse.
• Brug en papirstrimmel eller en syning, hvor du ellers ville lægge et tykt bånd.
• Gem knapper, store blomster og tredimensionelle stykker til ét sted pr. opslag, og sæt dem ikke det samme sted hver gang. Sidder alle de tykke stykker nederst til højre, lukker albummet skævt.
• Pres papirblomster lidt fladere, eller vælg flade varianter som vellum eller stansede blomster.

Opbevar albums med meget relief stående, og læg ikke noget tungt ovenpå. Et skruealbum med forlængerskruer eller et ringbind med større ringe giver mere plads til tykke sider.

Brug det, du allerede har, bedre

De fleste scrappere har mere pynt, end de nogensinde får brugt. Du behøver ikke hele tiden at købe nye kollektioner for at holde dine sider spændende.

• Klip motiver ud af designpapir. En lille sky, en blomst eller en luftballon fra et ark er gratis pynt, der passer præcis til dit papir. Det kaldes fussy cutting.
• Brug rester. Strimler, cirkler, labels og små flag laver du nemt af stumper fra tidligere sider. Små uregelmæssigheder gør dem netop levende.
• Lav et cluster af ephemera. En billet, en etiket eller et stykke bykort er en fin base for en lille gruppe.
• Gentag ét element. Tre eller fem af det samme lille stempel eller det samme frimærke på række eller løst spredt ser bevidst ud, og du skal kun bruge én slags.
• Erstat et stort stykke med en gruppe små. Har du ikke en stor blomst, giver tre knapper, et mini-tag og et klistermærke tilsammen samme effekt.
• Giv klistermærker form. Bøj forsigtigt et klistermærke eller en kvist over fingeren, før du sætter det på, så ligger det mindre fladt og ser mere levende ud.
• Organiser din æske på en ny måde. Sorter din pynt efter farve i stedet for efter type. Så ser du pludselig kombinationer, du ellers ville overse.

Og frem for alt: Lim ikke alt fast med det samme. Flyt, kig, fjern. Den fineste side er som regel den, hvor du til sidst har fjernet endnu én ting.