Scrapbooking på et lille budget

Når man første gang går ind i en hobbybutik eller scroller gennem en webshop, kan man godt få et chok. Stansemaskiner, stempelsæt, stakke af designpapir, klistermærker i alle farver. Det ser ud, som om du skal have det hele. Det skal du ikke. Din første side laver du med en saks, en god lim, et par ark papir og dine billeder.

Hvad koster scrapbooking egentlig

Scrapbooking kan blive lige så dyrt, som du selv vil. Det grundlæggende er ikke meget: et album eller et solidt hæfte, papir, lim, en saks og en pen. Det er et overskueligt beløb. Alt derefter er ekstra.

Pengene går som regel ikke til det grundlæggende. De går til enkeltkøb: et fint sæt klistermærker her, en ny kollektion der, en stanse, du bruger én gang. Mange erfarne scrappere siger det samme om deres første år: Jeg købte for meget, for tidligt. Køb først noget, når du mærker, at du savner det.

En god vane er en indkøbsliste. Skriv ned, hvad du virkelig har brug for til denne måneds sider, og køb kun det. Det, der ikke står på listen, kan vente en uge. Tit har du ikke lyst til det bagefter.

Her kan du spare, og her skal du lade være

Ikke alt er lige godt at spare på. Nogle ting rører dine billeder og skal holde i mange år. Dem er det bedre at bruge lidt flere penge på.

Spar ikke på:

• Lim og tape, der er syrefri. Almindelig skolelim er tit ikke syrefri og kan med tiden få papir og billeder til at misfarve.
• Papir, der sidder direkte op ad dine billeder, som baggrunden og matten (papirkanten bag et billede). Vælg syrefrit cardstock, altså kraftigt farvet papir.
• En skarp saks. Med en sløv saks bliver alt flosset, og det koster dig i sidste ende mere papir.

Spar gerne på:

• Embellishments, altså pynt som klistermærker, knapper og die cuts (udstansede figurer). Dem kan du for det meste lave selv eller erstatte med noget, du har derhjemme.
• Store stakke designpapir. Køb hellere enkelte ark eller et lille sæt i farver, der passer til dine billeder.
• Maskiner og stanser. Start med en saks og en lineal. En hobbykniv på et tykt stykke pap virker også, og en kuglepen med inaktiv spids langs en lineal kan erstatte et falseben.

I tvivl om stempler eller hullemaskiner? De er dyrere end et ark papir, men hvis du bruger dem tit, bliver de billige per side. Køb derfor kun figurer, du er sikker på, at du stadig synes om om et år.

Discountbutikker, rester og bytte

Kig først derhjemme. Du har mere scrapmateriale, end du tror:

• gavepapir og papirposer
• sider fra gamle blade, bøger og kalendere
• kort og kuverter
• bånd, knapper, blonder og stofrester fra sykassen
• emballage med et fint mønster eller kraftigt pap
• tørrede blomster og blade
• billetter, kort og brochurer fra udflugter

Fra blade kan du også klippe bogstaver og ord til overskrifter. Og bagsiden af en cornflakespakke er solid nok som base til et minialbum. Beklæd den med cardstock eller designpapir, så ser ingen det.

Genbrugsbutikker, loppemarkeder og sider med brugte ting er næste skridt. Dér finder du nogle gange hele kasser med scrapmateriale fra en, der stopper, for næsten ingenting eller helt gratis. Discountbutikker har også tit en hobbyafdeling med papir, klistermærker og tape. Hold dog øje med kvaliteten, og brug helst ikke billigt papir direkte op ad dine billeder.

At bytte er måske den sjoveste måde. Aftal med et par scrappere, at I hver tager det med, I ikke bruger. Det, der for dig er et overskudsark, er for en anden lige præcis den farve, hun ledte efter. Og har du selv en skuffe fuld af ting, du aldrig bruger, så sælg dem som en pakke. De penge kan du bruge på noget, du faktisk savner.

Brug gratis printables og digitalt papir smart

På nettet findes der masser af gratis printables: digitalt papir, labels, journalingkort og lister, du selv kan printe. Her er et par ting, du skal være opmærksom på.

Læs betingelserne først. Som regel må du kun bruge en gratis fil til dig selv, ikke sælge den videre eller dele den.

Print på lidt kraftigere papir. Almindeligt printerpapir er tyndt og krøller hurtigt under lim. Papir på omkring 120 g/m² eller tungere giver mere stivhed, hvis din printer kan klare det; tjek manualen. Lav først en prøveudskrift på almindeligt papir, for farver på skærmen ser tit lidt anderledes ud på papir.

Husk, at printerpapir og blæk ikke altid er syrefri eller lysægte. Brug derfor mest printede elementer som pynt på siden, ikke som et lag direkte under dine billeder. Inkjetblæk kan desuden løbe ud, hvis det bliver vådt.

Du behøver ikke at printe et helt ark. Et digitalt papir kan du gøre mindre og bruge som strimmel, kant eller mat. Sådan får du materiale til snesevis af sider ud af én fil, uden at det ligner det samme hele tiden. Figurer, du selv har tegnet, kan du også scanne og printe igen.

Fordel ét sæt materiale over flere sider

En kollektion designpapir på 30,5 × 30,5 cm (12 × 12 tommer) ser ud til at være beregnet til én side. Men hvis du skærer smart, kan du lave flere.

• Læg alle dine sider om et tema ved siden af hinanden, før du går i gang, og fordel papiret på forhånd. Hvilket ark bliver baggrund, hvilket bliver strimmel?
• Brug et ensfarvet cardstock som baggrund og designpapiret kun til matter, strimler og små felter. Så rækker ét ark meget længere.
• Klip pynt ud af dit designpapir: en blomst, et label, en lille flag. Så har du ikke brug for separate klistermærker.
• Dobbeltsidet papir giver to mønstre til prisen for ét.
• Vælg to eller tre farver per side. Det ser roligere ud, og du bruger færre forskellige materialer.

Og smid ikke noget ud. Gem dine rester i en kasse eller en dåse, sorteret efter farve. Af små stykker laver du labels, journalingkort og matter til små billeder. En collage af rester, skåret i små firkanter, bliver endda til en helt ny baggrund. En lille stak kuverter kan også blive til et album: Lim dem sammen, tilføj flapper og lommer, så har du et minialbum af noget, der ellers var røget i papircontaineren.

Kits: en besparelse eller ej

Et kit er en pakke med papir, klistermærker og pynt, der passer sammen. Der findes enkelte kits og abonnementer, hvor du får en ny pakke hver måned. Om det kan betale sig, afhænger helt af, hvordan du arbejder.

Et kit er et godt køb, hvis:

• du lige er startet og stadig synes, det er svært at kombinere farver og mønstre. I et kit er det allerede gjort for dig.
• du bruger det helt op, også de sidste rester.
• du ellers ville købe løse ting, der alligevel ikke passer sammen.

Et kit koster dig tværtimod penge, hvis:

• der er meget i det, som ikke er din stil, og som bliver liggende i skuffen.
• dit abonnement kommer hurtigere, end du kan nå at scrappe. Så bliver dit lager bare større.
• du køber et nyt kit, mens det forrige stadig er halvfuldt.

En enkel regel hjælper: Brug op først, køb nyt bagefter. Gem de sidste stykker fra et kit til et minialbum eller et par kort. Så får du virkelig det hele ud af det.

Det fineste ved scrapbooking med få penge er måske, at dine sider bliver mere personlige af det. En billet fra det museum, papiret fra den bager, et bånd fra en gave. Det kan man ikke købe nogen steder.