Fotos og opbevaring

Opbevar dem et køligt, tørt sted i den del af huset, hvor du bor, helst liggende og væk fra direkte sollys. Loft, kælder, garage og skur er de dårligste steder. Varme gør papir og lim skørt, og fugt tiltrækker skimmel og skadedyr.

Det hjælper:

• et skab ved en indervæg, ikke ved siden af radiatoren eller op ad en ydervæg
• en temperatur omkring stuetemperatur eller lidt køligere
• en luftfugtighed på cirka 30 til 50 procent
• at opbevare tykke, tunge album fladt
• en æske i passende størrelse mod støv og lys

Store udsving i varme og fugt gør mere skade end et sted, der ikke er ideelt, men som holder sig stabilt.

Læs også: Opbevaring af scrapbooks: sted, temperatur og luftfugtighed

Polypropylen (PP), polyester (PET, også kendt som Mylar) og polyethylen (PE) er sikre. Undgå pvc: Det afgiver med tiden stoffer, der får fotos til at misfarve og klistre fast. Du kan ofte kende pvc på en stærk plastlugt og en blød, lidt klæbrig overflade. Står der ikke, hvilken plast en lomme er lavet af, så gå ikke ud fra, at den er sikker.

Pas også på fugt. I et fugtigt rum kan fotos klistre fast til alle slags plast. Læg derfor kun fotos i en lomme, når de er tørre, og opbevar dem aldrig i en plastpose, der er bundet til. Der bliver fugten hængende, og billedet forringes hurtigere.

Læs også: Plastiklommer til scrapbook: hvilken plast er sikker for fotos

Brug fotohjørner. Så kommer der ikke lim på fotoet, og du kan altid tage det ud af albummet igen. Vælg hjørner af syrefrit papir eller af sikker plast som polypropylen.

Vil du alligevel lime, så brug en syrefri, fotosikker lim. Gør det kun med aftryk, du også har digitalt eller som negativ. Unikke gamle fotos skal du helst aldrig lime fast.

Undgå:

• almindelig tape og dobbeltklæbende tape uden mærkningen "fotosikker"
• hæfteklammer, papirclips og elastikker
• husholdningslim og gummilim

Tape misfarver og kan rive billedlaget med, når du fjerner den.

Læs også: Hvilken lim skal du bruge til fotos, papir og pynt?

Syrefri betyder, at papir eller karton har en pH-værdi på 7 eller derover, når det bliver lavet, altså at det er neutralt eller let basisk. Surt papir gulner, bliver skørt og kan afgive syre til fotos, der ligger op ad det.

Syrefri siger kun noget om det tidspunkt, hvor papiret blev lavet. Papir, der indeholder lignin, kan med årene alligevel blive surt. Derfor står der ofte også "ligninfri" eller "bufferet" på gode album og godt papir.

Til alt, der ligger direkte op ad et foto, som albumsider, lommer og hjørner, er syrefri et minimum. Til pynt længere væk fra dine fotos er det mindre afgørende, selvom syre kan sprede sig over en side.

Læs også: Syrefrit og ligninfrit papir: hvad det betyder, og hvornår det tæller

Ja, især de ældre. Siderne i selvklæbende album, ofte kaldet magnetalbum, har et limlag under en folie, som som regel er af pvc. Efter nogle år misfarver limen, trænger ind i fotoet, og fotoene sidder bomstille. Kartonen nedenunder er ofte sur.

Har du sådan et album:

• scan eller fotografér først hver side, som den er
• prøv at få fotoene løs, mens det stadig kan lade sig gøre
• går det ikke, så tving ikke noget, og gem scanningen som backup

Nye selvklæbende album med mærkningen "fotosikker" er bedre end de gamle. Fotohjørner eller lommer er dog stadig det sikreste valg.

Læs også: Red gamle magnetalbum og sorte fotoalbum uden at skade dem

Scan almindelige aftryk i mindst 300 dpi. Vælg 600 dpi til små fotos, som du vil printe større eller zoome ind på. Dias og negativer er så små, at du skal meget højere op, ofte 2400 dpi eller mere.

Desuden:

• gem dine hovedfiler som TIFF eller PNG, for de mister ikke kvalitet, og lav derefter JPEG-kopier til deling
• scan også bagsiden, hvis der står noget på den
• gør scannerens glasplade fri for støv, før du går i gang
• gem dine scanninger mindst to steder

Scan hellere i en højere opløsning, end du tror, du har brug for. Et skrøbeligt foto vil du helst kun scanne én gang.

Læs også: Digitalisér gamle album uden at skade dem

Regn med 300 pixels per tomme (2,54 cm) af printet. Så lander du cirka her:

• 10 x 15 cm: 1181 x 1772 pixels
• 13 x 18 cm: 1535 x 2126 pixels
• A4 (21 x 29,7 cm): 2480 x 3508 pixels
• 30 x 30 cm (12 x 12 tommer): 3600 x 3600 pixels

Når du ikke helt derop, er 200 pixels per tomme ofte stadig fint til et foto i et album.

Flere pixels betyder ikke automatisk et skarpt foto. Bevægelsesuskarphed eller et foto, der ikke er fokuseret ordentligt, ses faktisk tydeligere på et print. Se derfor dit foto i 100 procent, før du får det printet.

Læs også: Print fotos til din scrapbog: derhjemme eller hos et fotolab

Nej. Syrefri handler om papirets syreindhold nu, ligninfri om, hvad der sker senere. Lignin er et stof fra træ, der gør papir stift. Under påvirkning af lys og luft nedbrydes lignin, og der dannes syrer. Derfor gulner avispapir så hurtigt.

Papir kan altså være syrefrit, når du køber det, og alligevel indeholde lignin. Efter nogle år bliver det så alligevel surt. Til album og papir, der ligger op ad dine fotos, vil du have begge dele: syrefrit og ligninfrit. Står der kun "syrefri" på pakken, ved du ikke med sikkerhed, om papiret også er ligninfrit.

Læs også: Syrefrit og ligninfrit papir: hvad det betyder, og hvornår det tæller

Det betyder, at producenten mener, at produktet er egnet til at holde længe, men det er ikke en beskyttet betegnelse. Der findes ingen officiel standard for, hvad der må kaldes "archival", "museumskvalitet" eller "fotosikker".

Kig derfor efter konkrete oplysninger:

• syrefri og ligninfri ved papir og karton
• plasttypen: polypropylen, polyester eller polyethylen
• PAT, Photographic Activity Test (ISO 18916)

PAT er den anerkendte test, der undersøger, om et materiale reagerer med fotos. Et produkt, der består testen, kan kaldes fotosikkert, selvom testen ikke siger noget om syreindhold eller lignin. Til almindelige sider behøver du ikke tænke på det. Til fotos med familiehistorie er PAT et godt pejlemærke.

Læs også: Syrefrit og ligninfrit papir: hvad det betyder, og hvornår det tæller

Arbejd forsigtigt og tålmodigt. Kan det ikke lade sig gøre uden at bruge kræfter, så lad fotoet sidde. Et revet foto er tabt, et foto, der sidder fast, kan du altid scanne.

Prøv dette i denne rækkefølge:

• scan først hele siden
• skub en tynd spatel af metal eller teflon ind under et hjørne, og arbejd dig meget langsomt videre
• ved selvklæbende album virker uvokset tandtråd, som du trækker ind under fotoet som en lille sav
• en hårtørrer på laveste trin, holdt på afstand, kan gøre gammel lim lidt blødere; hold den ikke længe samme sted

Brug aldrig vand eller opløsningsmiddel. Sidder et værdifuldt foto virkelig fast, så spørg en konservator til råds.

Læs også: Sådan får du fastklistrede fotos sikkert ud af et gammelt album

Det afhænger af albummet. Tag dem ud, hvis albummet skader selve fotoene, for eksempel et selvklæbende album med pvc-folie eller et album, der falder fra hinanden eller har skimmel. Lad dem sidde, hvis albummet selv fortæller noget. Et album fra dine bedsteforældre er med sine billedtekster, sin rækkefølge og sit layout værdifuldt som en helhed.

I det andet tilfælde beskytter du albummet i stedet for at skille det ad:

• scan hver side
• læg syrefrie mellemlægsark mellem siderne
• opbevar det fladt i en æske i passende størrelse

Er du i tvivl, så lad fotoene sidde. Du kan altid tage dem ud senere, men du kan ikke sætte alt tilbage, som det var.

Læs også: Red gamle magnetalbum og sorte fotoalbum uden at skade dem

Scan eller fotografér det hele, før du løsner eller flytter noget. Så har du en kopi, hvis noget går galt, og du ved senere præcis, hvordan siderne så ud.

Derefter:

• se, hvad der er galt: løse sider, gulnet lim, skimmel, fotos, der sidder fast
• skriv ned, hvad man ved om hvem, hvor og hvornår, mens der stadig er familie, der kan huske det
• bevar den oprindelige rækkefølge
• beslut dit mål: bare opbevare det sikkert, digitalisere det eller lave et nyt album

Hold dig til tommelfingerreglen: Gør ingen skade. Et album, der ligger sikkert i en æske, er bedre end et halvt repareret album fyldt med tape.

Læs også: Red gamle magnetalbum og sorte fotoalbum uden at skade dem

Fotografér det oppefra med siderne opad. Pres det ikke åbent på en scanners glasplade, for så kan ryggen knække, og løse fotos kan forskubbe sig.

Sådan gør du:

• læg albummet åbent på et blødt underlag, og støt begge sider, for eksempel med sammenrullede håndklæder, så det ikke åbner sig mere end nødvendigt
• sæt dit kamera eller din telefon på et stativ lige over siden
• fotografér i jævnt dagslys eller med to lamper skråt fra siden, uden blitz
• tjek, at hvert billede er skarpt

Løse fotos, som du trygt kan tage ud, scanner du bagefter hver for sig på en flatbedscanner.

Læs også: Digitalisér gamle album uden at skade dem

Fordi et print er meget større end din telefonskærm, og dit foto har for få pixels til det. På en telefon sidder pixelene meget tæt, så et lavt antal bliver ikke bemærket. På et print bliver de samme pixels fordelt over en større flade, og pludselig ser du, hvad der mangler.

Tallet 72 dpi i egenskaberne siger ikke ret meget i den sammenhæng. Det er det samlede antal pixels, der tæller. Et foto på 4000 x 3000 pixels med mærkatet 72 dpi kan sagtens printes, et foto på 800 x 600 pixels kan ikke, uanset hvad der står ved det.

Ofte er fotoet blevet sendt via en chatapp eller sociale medier. De gør fotos meget mindre. Bed om originalen, eller få filen sendt i fuld størrelse på mail eller via en tjeneste til store filer.

Læs også: Print fotos til din scrapbog: derhjemme eller hos et fotolab

Lad det tørre så hurtigt som muligt med billedsiden opad i et køligt rum med lidt luftgennemstrømning. Jo længere et foto forbliver vådt, jo større er risikoen for skimmel og for, at billedlaget begynder at klistre.

• skyl forsigtigt mudder af med rent, koldt vand
• rør ikke ved billedsiden, og læg ikke noget på den
• tag fotos ud af lommer og album, og læg dem enkeltvis ved siden af hinanden
• træk ikke fotos fra hinanden eller fra glas, hvis du mærker modstand
• brug ikke hårtørrer eller radiator

Kan de ikke nå at tørre inden for en eller to dage, for eksempel efter en vandskade, så frys fotoene ned, hvert pakket for sig. En konservator kan behandle dem videre senere.

Helst ikke. Tape misfarver, limen trænger ind i papiret, og når du fjerner den, følger der ofte et stykke af billedlaget med. Laminering kan ikke gøres om: Folien sidder fast på fotoet for altid.

Bedre:

• læg et revet foto i en lomme af polyester eller polypropylen, så stykkerne holdes samlet
• scan fotoet, og ret revnen digitalt i et billedbehandlingsprogram; den reparerede version kan du printe igen
• opbevar et album med løse eller revne sider fladt i en æske

Er fotoet værdifuldt, kan en konservator reparere revnen med materialer, der senere kan fjernes igen, som japanpapir og hvedestivelsesklister.

Læs også: Sådan retter du en fejl på din side

I nogle få år er det ingen katastrofe, men på lang sigt er den ikke. Almindeligt pap er ofte surt og indeholder lignin. Det gulner og afgiver syre til dine fotos. Elastikker, papirclips og kuverter med limkant gør det værre.

Bedre på lang sigt:

• en syrefri, ligninfri arkivæske uden huller eller håndtag, så der ikke kommer støv og lys ind
• fotos stående eller i små bunker efter emne med syrefrie faneblade imellem
• et køligt, tørt sted i huset, ikke direkte på gulvet

En plastopbevaringsboks er ikke en god erstatning, for der kan fugt blive hængende.

Læs også: Sådan opbevarer du papirbilleder i mange årtier

Med rene, tørre hænder, i kanterne og så lidt som muligt. Fedt og salt fra dine fingre efterlader med tiden pletter på billedlaget.

• løft ikke et foto i ét hjørne, men støt det med hele hånden eller med et stykke karton
• skriv ikke med kuglepen på bagsiden, for det trykker igennem og kan smitte af; brug en blød blyant
• spis og drik ikke i nærheden

Bomuldshandsker bliver tit anbefalet, men med dem kan du mærke mindre og taber lettere et foto. Skal du gennemgå mange værdifulde fotos, er nitrilhandsker et godt alternativ.

Læs også: Sådan opbevarer du papirbilleder i mange årtier

Følg 3-2-1-reglen: tre kopier på to forskellige slags lager, hvoraf én er et andet sted. For eksempel på din computer, på en ekstern harddisk og i skyen.

Godt at vide:

• en ekstern harddisk (HDD) er billig per terabyte og egnet som arkiv; en SSD er hurtigere, men dyrere
• et USB-stik er beregnet til at flytte filer, ikke til at gemme dem i årevis
• tænd for en disk, der ligger i skabet, mindst én gang om året, og tjek, at alt stadig er der
• fortæl nogen i din familie, hvor dine filer ligger, og hvordan de kan få adgang til dem

Lagring i skyen beskytter mod brand og tyveri, men koster som regel penge hver måned.

Læs også: Sådan organiserer og gemmer du dine digitale kits, sider og fotos

Når et album eller et foto er så beskadiget, at god opbevaring ikke længere er nok, og det betyder meget for dig. Tænk på skimmel, sider, der smuldrer, fotos, der sidder fast på glas eller på hinanden, eller et læderbind, der smuldrer.

Forskellen:

• bevaring gør du selv: opbevarer sikkert, scanner, lægger mellemlægsark ind, vælger et godt sted
• restaurering er en behandling udført af en papir-, bog- eller fotokonservator

Til de fleste familiealbum er bevaring nok. En behandling bliver tilpasset den enkelte opgave og er derfor mest noget til det ene uerstattelige foto eller det ene album. Gør i mellemtiden ikke noget, du ikke kan gøre om, som at tape, laminere eller rengøre med vand.

Bufferet papir indeholder et basisk stof, som regel calciumkarbonat. Det neutraliserer syrer, der opstår senere eller kommer fra omgivelserne, så papiret forbliver syrefrit længere.

Til de fleste fotos og til udklip, diplomer og andet papir er bufferet materiale fint og ofte endda bedre. Til nogle gamle fototyper, som blåtryk (cyanotypier) og albumintryk, anbefales ubufferet syrefrit materiale.

Er du i tvivl om et værdifuldt gammelt foto, så vælg ubufferet materiale eller materiale, der har bestået PAT (Photographic Activity Test).

Læs også: Syrefrit og ligninfrit papir: hvad det betyder, og hvornår det tæller

Start med en grov inddeling efter år eller begivenhed, og træf først valgene bagefter. Prøv ikke at sortere det hele perfekt på én gang.

Denne fremgangsmåde virker for mange scrappere:

• digitalt: én mappe per år med undermapper per måned eller begivenhed og navne, der starter med datoen, som "2023-07 Ferie Frankrig"
• slet dubletter og mislykkede fotos med det samme
• vælg et par favoritter per begivenhed, som du vil printe
• opbevar print i en syrefri æske med faneblade per år eller tema

Hold styr på nye fotos fra nu af, og tag et gammelt efterslæb i små bidder.

Læs også: Sådan sorterer du dine billeder, før du scrapper

Begge dele går; det er mest et spørgsmål om smag og brug. Blank giver dybere farver og mere kontrast, mat virker roligere og reflekterer ikke lys.

Til en scrapbog vælger mange scrappere mat eller silkemat (også kaldet satin eller luster):

• fingeraftryk ses mindre
• du kan lettere skrive eller stemple på dem
• de spejler mindre, også bag en sidelomme

Blank tager sig godt ud ved klare, farverige fotos, og når fotoet er sidens blikfang.

Læs også: Print fotos til din scrapbog: derhjemme eller hos et fotolab

Ja. Et negativ indeholder ofte flere detaljer og mere farveinformation, end et print eller en første scanning viser. Med en bedre scanner eller bedre software kan du måske få mere ud af det senere. Desuden er det en ekstra backup, hvis dine digitale filer forsvinder.

Opbevar negativer:

• i lommer af polyester, polypropylen eller polyethylen eller i syrefrie papirlommer
• ikke i pvc
• køligt, tørt og mørkt, adskilt fra printene
• med året eller begivenheden skrevet med blyant på emballagen

Hold kun i kanterne.

Læs også: Sådan opbevarer du papirbilleder i mange årtier

Ofte ja, især hvis fotos ligger over for hinanden eller op ad surt papir. Et mellemlægsark forhindrer, at fotos klistrer sammen, at blæk og lim smitter af, og at syre fra én side trænger ind i en anden.

Læg mellemlægsark ved:

• sorte eller brune albumsider, som som regel er sure
• sider med tape, limrester eller opklæbede udklip
• gulnede, falmede eller sølvanløbne fotos

Brug syrefrit trækpapir eller syrefrit pergamyn, skåret til sidens størrelse. Pas på, at albummet ikke bliver for tykt: En ryg, der bliver presset fra hinanden, går også i stykker. Læg dem i så fald kun ved de mest skrøbelige sider.

Læs også: Red gamle magnetalbum og sorte fotoalbum uden at skade dem

Start med din familie. Vis fotos til ældre familiemedlemmer, og skriv straks ned, hvad de fortæller. Kig derefter efter spor i selve fotoet:

• bagsiden: navne, datoer, navnet på et fotoatelier eller et stempel fra fremkaldelseslaboratoriet
• format, papirtype og kanter, som siger noget om perioden
• tøj, frisurer, biler og butiksfacader
• fotos, hvor du ved, hvem der er med, til sammenligning

Aviser, foreningsblade, skoleårbøger og arkiver fra kommuner og kirker kan også hjælpe. I grupper om lokalhistorie eller slægtsforskning svarer folk ofte gerne. Skriv det, du finder ud af, med blyant på bagsiden eller på et løst kort.

Læs også: Hvem er på det gamle foto, og hvornår er det taget?

Som regel på grund af surt papir, lys og varme. Billigt papir af træmasse indeholder lignin, som nedbrydes til syrer. Derfor gulner papiret og bliver skørt, og syren trænger ind i fotos, der ligger op ad det. Album havde tidligere ofte sorte sider: På dem kunne man ikke så tydeligt se misfarvning, og sort-hvid-fotos kom flot til deres ret.

Også selve fotoet forandrer sig. Gamle farvefotos falmer og misfarves med tiden, og lys, varme, limrester og pvc-folie får det til at gå hurtigere.

Du forebygger det med syrefrit og ligninfrit materiale, ved at holde fotos væk fra direkte sollys og ved at opbevare dem et køligt, tørt og stabilt sted.

Læs også: Hvorfor gulner fotos, og hvordan forhindrer du det?