Hvad skriver du til dine billeder? Journaling i din scrapbog

Et billede viser, hvordan det så ud. Det, du skriver ved siden af, fortæller, hvem der var med, hvad der skete, og hvorfor du ville gemme netop det øjeblik. Scrappere kalder det journaling, og for mange er det den sværeste del af siden. Med et par faste spørgsmål og nogle gode tricks kommer der næsten altid noget ned på papiret.

Hvad journaling er, og hvorfor det betyder noget

Journaling er alt det, du føjer til en side med ord: et navn, en dato, en billedtekst på én sætning, en liste eller en hel historie. Det må gerne minde om en dagbog, men det behøver det ikke. Sammen med billederne, titlen, embellishments (pynten) og baggrunden er det en af de faste dele af en side.

Når man åbner et album, kigger man først på billederne og leder derefter efter ordene. Uden tekst må den, der kigger, gætte, og om et par år gælder det også for dig. Mange scrappere kender det: en side, de først lavede mange år senere, med to børn, der lignede hinanden så meget, at ingen længere ved med sikkerhed, hvem der er på billedet. Det, der føles indlysende nu, glemmer du hurtigere, end du tror.

Start med fem spørgsmål

Ved du ikke, hvor du skal begynde, så stil dig selv de fem spørgsmål, som scrappere over hele verden bruger. På engelsk kaldes de de fem W'er.

1. Hvem er med på billedet? Skriv navnene ned, også selvom det er helt indlysende for dig.
2. Hvad skete der? Et fastelavnskostume kan uden forklaring hurtigt ligne en helt anden historie.
3. Hvor var det? Ikke alle steder er til at genkende. Skriv landsbyen, huset eller campingpladsen ned.
4. Hvornår var det? En præcis dato er fin, men et år eller en årstid er også godt. Ved du det ikke, så skriv noget i stil med »sommer, engang i starten af halvfemserne«. Måske kan en anden udfylde det senere.
5. Hvorfor tog du det her billede? Ofte er svaret i sig selv historien.

Har du glemt detaljer, så kig i din kalender eller i de beskeder, du sendte dengang, eller se billedets dato og sted på din telefon. Nogle scrappere skriver derfor hver dag en kort liste over, hvad de lavede, så de har noget at falde tilbage på senere.

Med gamle familiebilleder fungerer det anderledes. Spørg onkler, tanter og bedsteforældre, hvad de husker, kig i gamle breve og udklip, og skriv også den lille detalje ned, som nogen fortalte til en fødselsdag. Skriv navn og dato let med en blød blyant på bagsiden af udprintede billeder, ude ved kanten, så oplysningerne ikke går tabt. Hvis blyanten ikke vil skrive på en glat bagside, så skriv det på et lille kort, der følger med billedet.

Når du ikke ved, hvad du skal skrive

Et tomt felt, hvor der skal stå tekst, kan virke lammende. Det hjælper ikke at se det som en stil. Vælg en form, så kommer ordene ofte af sig selv.

• Ét ord som start. Skriv »i dag« eller »lige nu« og gør sætningen færdig. Stempler og stickers med et ord eller et spørgsmål fungerer på samme måde: Du skal bare svare.
• En liste. Med streger, nummereret eller som et alfabet med noget om personen eller dagen for hvert bogstav. Sådan får du hurtigt meget med på lidt plads.
• En tidslinje. Det kan være én dag, fra morgenmad til sengetid, eller en række år, som alle de første skoledage på stribe.
• En samtale. Skriv ordret ned, hvad der blev sagt. Især små børns kommentarer glemmer du ellers hurtigt.
• Et citat eller en sangtekst. Lad det stå for sig selv, eller brug det som afsæt til dine egne sætninger.
• Humor. Når du ikke behøver at være højtidelig, er det lettere at skrive.
• Giv pennen videre. Lad dit barn, din partner eller din mormor skrive noget. Så kommer der en anden stemme på siden, og sådan en håndskrift bliver senere ofte noget af det mest dyrebare i bogen.

Hvis det stadig ikke lykkes, så skriv først alt, hvad der falder dig ind, ned i vilkårlig rækkefølge på et kladdeark. Vælg derefter de to eller tre sætninger, der bedst indfanger øjeblikket.

Hvor meget skal du skrive, og fra hvis synsvinkel?

Der er ingen regel for, hvor meget du skriver. Til et billede af en buket tulipaner er en titel med en dato måske nok. Et øjeblik, der rørte dig, fortjener et afsnit. Ikke alle sider har brug for meget tekst, og i et album om én rejse behøver du ikke forklare på hver side igen, hvor du var.

Vigtigere end længden er, hvad du skriver. »Os på stranden« fortæller ikke noget, billedet ikke allerede viser. Skriv hellere om det, der var uden for billedet: hvad der skete lige før billedet, hvad I lavede bagefter, hvordan det duftede eller lød. Konkrete detaljer siger mere end store ord. »Han slæbte rundt på en flaske vand på halvanden liter hele eftermiddagen« bliver bedre hængende end »han var så sød«.

Så er der synsvinklen. Hver form har sin egen stemning:

• Jeg: Du fortæller, hvordan du selv oplevede det. Det er personligt, og sådan kommer du også selv med i bogen.
• Du: Du skriver til personen på billedet som et kort brev. Det fungerer fint i et album til et barn eller som gave.
• Han eller hun: Du fortæller det som en beretning. Det er roligere og mere neutralt og praktisk i et familiealbum med gamle billeder.

Vælg én synsvinkel pr. side, og hold fast i den. Skifter du inden for den samme tekst, bliver den urolig at læse.

Gør plads til tekst

De fleste scrappere designer først og skriver til sidst. Det kan sagtens gå, men nogle gange viser det sig, at der er for lidt plads. Ved du allerede, at der hører en historie til, så skriv den først som kladde. Så kan du se, hvor meget plads du har brug for, og planlægge den med det samme, når du bygger siden op.

Disse steder fungerer næsten altid:

• Et journalingkort ved siden af eller under billedet, lavet af cardstock (kraftigt, ensfarvet papir) eller en rest designpapir.
• En stribe under billedet. Gør måtten, papirkanten bag dit billede, cirka 7 til 10 mm bredere forneden end i siderne, så der er plads til en kort billedtekst.
• Et roligt, tomt område på siden. Luft er også et godt sted til ord.
• Smalle strimler med et par ord, når du ikke har brug for en hel historie.

Skriv helst på et løst kort, og lim det først fast, når det er færdigt. Går der noget galt, laver du et nyt kort i stedet for en ny side. Til lige linjer trækker du tynde streger med blyant og lineal, som du visker ud, når blækket er tørt. Skal din tekst passe ind i et fast felt, så øv dig først på kladdepapir, så du ved, hvor meget der kan være.

Skriver du hellere på computer? Så vælg en letlæselig skrifttype, der ikke er for lille, for eksempel omkring 11 til 12 punkt, og brug højst to skrifttyper pr. side. Mange scrappere kombinerer det: fakta på maskine og én sætning i hånden. Også selvom du ikke synes, din håndskrift er pæn, er det netop den, der gør siden personlig. Brug en pen med vandfast blæk, og prøv den først på en rest af det samme papir.

Når du vil fortælle mere, end der er plads til

• Forkort din tekst. Stryg det, billedet allerede viser, og behold de sætninger, du virkelig vil gemme.
• Tilpas designet. Et billede mindre eller et mindre billede giver plads til historien.
• Gem teksten. I en lille kuvert (C7 eller C8 er en praktisk størrelse), bag en flap eller på et kort, du trækker op af en lomme, er der plads til en lang tekst. Sæt dog navnene og datoen synligt på selve siden.
• Tag en side mere. Sæt billederne til venstre og historien til højre, så de tilsammen udgør et opslag: to sider, der hører sammen.
• Fortæl den overordnede historie én gang. En åbningsside forrest i albummet med hvor og hvornår sparer dig for gentagelser på alle de efterfølgende sider.

Spørgsmål, der altid virker

Læg denne liste ved siden af din arbejdsplads, eller lim den ind forrest i din bog. Vælg et spørgsmål, svar ærligt på det, og så står din journaling på papiret.

• Hvorfor tog jeg kameraet frem lige i det øjeblik?
• Hvad skete der lige før eller lige efter det her billede?
• Hvad sagde nogen, og hvordan lød det?
• Hvad kan man ikke se på billedet, men som jeg stadig husker?
• Hvad vil jeg have, at nogen ved om det her, når jeg ikke selv kan fortælle det længere?
• Hvordan så en helt almindelig dag ud i den periode?
• Hvad syntes de andre om det, med deres egne ord?
• Hvad grinede vi af?
• Hvad er helt almindeligt nu, men vil virke særligt senere? Tænk på sangene i radioen, ugens nyheder eller det, der stod på bordet.
• Hvad lærte jeg af det, eller hvad er jeg kommet til at sætte mere pris på?
• Hvad ville jeg gerne læse igen om ti år?

De almindelige dage fortjener ord lige så meget som de store begivenheder. En tirsdag morgen ved morgenbordet er om tyve år ofte præcis den historie, du leder efter. Start i dag med én side og de fem spørgsmål, og se, hvad der ellers dukker op.