Sådan binder du selv en scrapbog eller journal

Et færdigkøbt album passer aldrig helt. Formatet er forkert, eller ryggen er for smal til alt det, du vil klistre ind. Når du binder selv, løser du det, og det er nemmere, end det ser ud. Med en nål, lidt tråd og et par stykker pap kommer du langt.

Først spørgsmålet, der afgør det hele: hvor tyk bliver den

En tom bog og en fyldt scrapbog er to forskellige ting. Fotos, kort, små kuverter og embellishments (pynt som knapper, klistermærker og blomster) gør hver side tykkere, men kun ude ved forkanten af arket. Ryggen bliver lige så tynd. Resultatet er en bog, der folder sig ud som en vifte og ikke vil lukke.

Derfor har købte albums brede rygge eller løse strimler mellem arkene. Binder du selv, skal du også bygge den plads ind. Tænk derfor over det på forhånd: Bliver det en journal, du mest skriver i, eller et album, der bliver fyldt med fotos og lag? Svaret afgør, hvilken binding du vælger.

Ringe: den nemmeste start

Bindringe er metalringe, du klikker op. Du laver to eller tre huller i hvert ark og i omslaget, og så er du færdig. Den store fordel er, at du altid kan tilføje, bytte eller tage sider ud. Så vokser bogen bare med det, du klistrer ind.

Et par ting, du skal være opmærksom på:

• Vælg rummelige ringe: en scrapbog bliver tykkere, end du tror.
• Lav hullerne præcis samme sted på hver side. Lav én skabelon af pap, og læg den på arket hver gang.
• Til omslaget fungerer gråpap på cirka 2 mm bedst. Tyndere pap begynder at vippe på ringene.
• Sæt en lille forstærkning omkring hullerne i tynde ark, ellers river de sig løs efter et stykke tid.

Ringe er også løsningen, hvis du ikke har en maskine og alligevel skal være hurtigt færdig, for eksempel med en gave.

Fold lægge

Et læg er en lille stak foldede ark, som du skubber ind i hinanden, ligesom et hæfte uden omslag. Tag fire eller fem ark, fold dem på midten, og læg dem ind i hinanden. Med flere ark per læg bliver folden buet, og de inderste ark stikker så ud ved forkanten.

Fold med et falsben, et fladt stykke ben eller plast, som du stryger folden skarp med. Hold øje med papirets fiberretning: på de fleste ark ligger fibrene i én retning, og langs den retning folder papiret stramt uden at knække. Bøj et ark let i begge retninger; der, hvor det giver mindst modstand, løber fibrene. Til en scrapbog vælger du papir, der folder godt og ikke knækker på foldelinjen. Akvarelpapir og kraftigt tegnepapir fungerer tit godt.

Almindeligt printerpapir på 80 gram er for tyndt til fotos. Til sider, du klistrer i, er 120 til 200 gram fint, og til tunge layouts må det gerne være lidt kraftigere.

Sy ét læg

Den enkleste syede binding er ét læg med tre eller fem huller i folden. Prik hullerne først med en syl, med lægget åbent i et foldet stykke pap, så hullerne kommer præcis på foldelinjen. Brug en skabelon, så sidder det hele pænt på række.

Sådan syr du med tre huller:

1. Begynd på indersiden i det midterste hul, og gå ud.
2. Gå på ydersiden til det øverste hul, og stik tilbage ind.
3. Gå indvendigt forbi det midterste hul videre til det nederste hul, og stik ud.
4. Kom via ydersiden tilbage ind i det midterste hul.
5. Slå en knude om den lange tråd, der løber over det midterste hul, og klip af.

Stram altid tråden i foldens retning, ikke på tværs af den, ellers river papiret. Til et minialbum eller en rejsejournal er det her tit nok.

Flere lægge

Vil du have en tykkere bog, syr du flere lægge sammen. Ved en koptisk binding er sømmen synlig på ryggen, og bogen ligger helt fladt, når den er åben. Det er praktisk at arbejde i, selvom nogle scrappere synes, den er mindre egnet til et album med mange fotos, fordi ryggen har lidt spillerum. En enkel variant er at folde et A4-ark på midten til fire sider, lave lægge af dem og sy fem eller seks sammen. Så har du din første lille bog på en times tid.

Hvert læg hæfter du til det forrige med en lille løkke om tråden nedenunder, det såkaldte kædesting.

Japansk binding

Ved japansk binding syr du ikke gennem en fold, men gennem en stak løse ark, tæt langs ryggen. Tråden løber synligt rundt om ryggen og danner et mønster. Der findes enkle versioner med fire huller og mere dekorative mønstre til fine albums.

Sådan gør du:

• Læg arkene og omslaget præcis lige oven på hinanden, og sæt dem fast med klemmer.
• Tegn en linje cirka 1 til 1,5 cm fra ryggen, og fordel hullerne på den.
• Lav hullerne med en syl eller et bor, et par ark ad gangen.
• Fold hvert ark bagud på forhånd langs en linje lige ved siden af hullerne. Så er siden nemmere at vende.

Ulempen: den her binding er egentlig ikke lavet til tykt indhold. Ryggen er lige så tyk som papirstakken. Klistrer du fotos ind, skal du tilføje fyldstrimler.

Skab plads i ryggen

En fyldstrimmel er et smalt stykke papir eller pap, som du binder med mellem arkene i ryggen. Den gør ryggen tykkere, så der senere er plads til det, du klistrer på siderne. En udbredt metode: skær en strimmel per ark, der er lige så høj som siden og et par centimeter bred, fold den på midten, og bind den med. Så har du to ekstra lag i ryggen per side.

Ved syede lægge fungerer det på samme måde. Du kan lægge en smal strimmel i hver fold eller bruge færre ark per læg, så der sidder flere lægge i ryggen. Med ringe løser du det ved simpelthen at tage større ringe.

En god tommelfingerregel: se på, hvad du vil klistre ind per side. Et foto på kraftigt papir kræver lidt ekstra plads, en lille kuvert med kort eller et lag embellishments meget mere.

Hvilken tråd, hvilken nål og hvilken lim

Tråden skal være stærk og må ikke flosse. Voksbehandlet hørtråd er det klassiske valg: den glider godt, holder knuden og holder længe. Fin perlebomuld, som hæklegarn, er et fint alternativ til japansk binding, især hvis du vil vise en farve. Almindelig sytråd er som regel for tynd; en koptisk binding bliver for løs med den. For tyk tråd i en lille bog ser til gengæld klodset ud.

Tag en bogbindernål: den er stump, så den ikke river ekstra i papiret. Prik altid hullerne på forhånd med en syl, og lad nålen kun føre tråden igennem.

Til omslaget bruger du bogbinderlim eller hvid trælim (PVA). Fortynd den med lidt vand, hvis den er meget tyktflydende, og stryg den ud i et tyndt lag med en flad pensel, fra midten og ud mod kanterne. Tykke klatter trænger igennem tyndt papir og giver bølger. Til at klistre papir på siderne fungerer dobbeltklæbende tape tit roligere end våd lim. Vil du vide mere om lim til fotos og papir, kan du læse om det i en separat artikel.

Et solidt omslag

Til et hårdt omslag skærer du to plader gråpap på cirka 2 mm, lidt større end dine ark, og en smal rygplade. Læg dem med et lille mellemrum på betrækket, så omslaget kan bøje som et hængsel. En strimmel pap som afstandsstykke hjælper med at holde mellemrummet ens hele vejen.

Bogbinderlærred er rart at arbejde med. Det har et papirlag på bagsiden, så limen ikke trænger igennem stoffet. Kraftigt papir, kunstlæder og kork kan også bruges. Lad 1,5 til 2 cm være til overs hele vejen rundt til at folde ind. Klip hjørnerne skråt af, men lad cirka pappets tykkelse blive stående ved hvert hjørne; så forbliver spidsen dækket.

Ved tyndt papir eller stof er det bedre at smøre limen på pappet end på selve materialet. Glat betrækket ud fra midten, og fold kanterne om. Lim til sidst et forsatsblad over, et ark på indersiden, der dækker de ombukkede kanter. Lad omslaget tørre under et par tunge bøger med et ark bagepapir imellem.

Et blødt omslag går også. Et stykke kraftigt tegnepapir eller tyndt pap med en ryg, du folder i den bredde, du vil have, er nok til en journal.

Bindemaskiner som Cinch og Bind-it-All

Mange scrappere køber efter et stykke tid en lille bindemaskine. Kendte mærker er Cinch og Bind-it-All. De laver en række små huller langs kanten og trykker derefter trådringe sammen, som du kender dem fra en indbundet rapport. Hvor tykt pap maskinen kan klare, varierer fra model til model; se, hvad producenten oplyser. Du vælger trådens tykkelse efter bogens tykkelse.

Fordelen er hastigheden: et minialbum eller en planner er bundet på få minutter og ligger fladt, når den er åben. Ulempen er, at du ikke kan tilføje sider bagefter uden at bøje tråden op, og det er en udgift. Så start bare med ringe eller nål og tråd, og se senere, om du virkelig savner sådan en maskine. Har du ikke en, kan en kopibutik tit lave en spiralbinding for dig.

Start i det små

Lav din første bog lille og af billigt papir. En lille bog med ét læg og et blødt omslag lærer dig mere end nogen vejledning.