Tørrede blomster og blade i din journal eller dit album

En stedmoderblomst fra haven, et blad fra turen i skoven, den lille blomst fra brudebuketten. Natur på en side giver noget, som papir ikke kan: Den er ægte. Den er også skrøbelig. Med et par gode vaner forbliver den smuk, og resten af din bog tager ikke skade.

Hvilke blomster og blade egner sig

Fladt er din bedste ven. Blomster med tynde, åbne kronblade tørrer pænt og ligger senere fladt på siden. Tænk på stedmoderblomster, forglemmigejer, smørblomster, tusindfryd, små anemoner, fine græsser, bregneblade og løse kronblade.

Tykke blomsterhoveder som roser, pæoner eller en hel tulipan er sværere. De tørrer ujævnt, holder længe på fugten og får din bog til at bule. Pil dem fra hinanden og pres kronbladene hver for sig, eller vælg en lille knop i stedet for den fuldt udsprungne blomst.

Pluk på en tør dag, når duggen er væk, og blomsten lige er sprunget ud. En våd eller afblomstret blomst bliver brun og slap. Og pluk kun i naturen, hvad du må plukke: I naturområder og i vejkanter kan der vokse fredede arter. Din egen have, en buket fra markedet eller en buket, du har fået, er altid et sikkert valg.

Pres blomster i en bog

Den enkleste metode er også den bedste. Du skal bruge en tyk, tung bog, som du kan undvære et stykke tid, og papir, der suger fugt.

1. Læg et ark trækpapir, køkkenrulle eller umat printerpapir på en side i bogen. Bagepapir virker også og klæber ikke til blomsten, men det suger ikke fugt.
2. Læg blomsterne på, uden at de rører hinanden. Fold kronbladene, som du vil se dem senere, det kan du stadig nå nu.
3. Læg endnu et ark papir over, og luk bogen.
4. Stil noget tungt ovenpå: et par andre bøger eller et strygejern, der ikke er tændt.
5. Lad det som tommelfingerregel ligge en til tre uger et tørt sted, til blomsterne føles som papir. Skift papiret efter et par dage, hvis det føles fugtigt.

Papiret er vigtigt. Uden et mellemlag trækker fugten ind i bogens sider, og de kan få pletter. Brug derfor ikke en bog, du holder af.

Presser du tit, kan du lave eller købe en blomsterpresse: to små plader med skruer i hjørnerne og lag af karton og trækpapir imellem. Princippet er det samme, bare mere jævnt og hurtigere. Der findes også metoder med mikrobølgeovn eller strygejern. De går hurtigt, men risikoen for, at blomsten bliver brændt eller misfarvet, er større. Prøv først med en blomst, du ikke er knyttet til.

Er den virkelig tør

Det er her, det tit går galt. En blomst, der ser tør ud udenpå, kan stadig have fugt i midten. Det opdager du først, når den har siddet i dit album i et par uger.

En helt tør blomst føles som papir, bøjer ikke længere slapt og føles ikke kølig mod huden. Er du i tvivl, så lad den ligge en uge mere. Det koster ingenting, mens en blomst, der bliver limet på for tidligt, kan koste dig en side.

Bevares farven

Ærligt svar: ikke helt. Alle tørrede blomster skifter farve. Nogle bliver lysere, andre mørkere eller lidt mere brune. Blå, lilla og gul holder som regel længst. Rød bliver ofte mørk, hvid og lyserød kan gulne eller blive brun.

Et par ting hjælper dog:

• Tør hurtigt. Jo hurtigere fugten er ude, jo mere farve beholder du. Skift papiret i tide.
• Opbevar mørkt. Lys er farvens største fjende. Et album, der står lukket i skabet, holder sig smukt længere end en journal, der ligger åben i vindueskarmen.
• Accepter det. Det bløde, falmede udtryk passer netop til en vintage eller naturlig side. Mange scrappere synes, det er pænere end den skarpe, friske farve.

Vil du endelig fastholde den oprindelige farve, så tag et foto af den friske blomst, og lim det ved siden af.

Sæt dem fast, uden at de knækker eller flytter sig

Tørrede blomster er skøre. Hver gang du åbner og lukker bogen, gnider de mod siden overfor. Vælg derfor en metode, der passer til din bog.

• Et tyndt lag lim. Smør limen på siden, ikke på blomsten, og læg blomsten forsigtigt i. En lim, der tørrer klar, virker bedst. Tykke klatter efterlader pletter.
• Gennemsigtig tape. En lille strimmel over stilken holder blomsten på plads, uden at du behøver lime den helt fast. Washi tape (tynd japansk papirtape) kan også bruges, fint hvis du netop vil vise tapen.
• Et lille vindue. Skær en cirkel eller et rektangel ud af siden, sæt gennemsigtig tape eller folie over hullet på begge sider, og læg blomsten imellem. Så kan du se den fra begge sider. Tegn skærelinjen med blyant, ikke kuglepen, så du kan viske den ud uden at skade papiret.
• Selvklæbende folie eller laminering. Læg blomsterne på den klæbende side af et stykke bogbindsfolie, og læg et andet stykke over, med en kant på en centimeter eller to. Så kan de ikke flytte sig og knækker næsten ikke. En lamineret lille blomst i et udskåret vindue er også en fin løsning til et kort.
• Et lag lak eller decoupagelim over. Det gør blomsten stærkere og giver et skinnende, næsten lamineret udtryk. Det virker godt på et bogmærke eller et omslag, men det er permanent.
• En lille kuvert eller pose. Til de virkelig skrøbelige ting, som et rosenblad fra en buket, er en lille kuvert af pergamin eller en gennemsigtig pose i dit album det sikreste. Du kan tage den ud og kigge på den, uden at den gnider mod andre sider.

Et tip, der gør stor forskel: Læg et ark trækpapir eller tyndt gennemsigtigt papir over for siden med blomster. Så gnider de ikke mod det næste opslag.

Naturmaterialer og syre

Blomster og blade er ikke arkivmateriale. Planterester indeholder syrer og lignin, det stof, der også får papir til at gulne. Med årene kan de misfarves og efterlade pletter på papiret nedenunder.

I din journal er det som regel ikke noget problem. Det hører med til karakteren. I et album med fotos er det klogt at holde lidt afstand.

• Lad ikke blomster røre fotos. Lim dem ved siden af fotoet, ikke ovenpå eller nedenunder.
• Sæt dem helst på et separat stykke cardstock (kraftigt, tykt papir), der fungerer som buffer.
• Placer hårde eller spidse ting, som muslingeskaller eller små kviste, så de ikke kan ridse fotoene, når du lukker albummet.
• Vælg syrefrit papir og fotosikker lim til resten af siden, som du plejer.

Undgå skimmel og råd

Skimmel skyldes næsten altid fugt: i selve blomsten eller i rummet, hvor din bog står.

• Lim kun det på, der er helt tørt. En blomst, der stadig indeholder fugt, rådner eller mugner i en lukket bog.
• Friske blomster eller bær hører ikke hjemme i et album. Det gør tykke stilke, frøkapsler og kødfulde blade heller ikke, medmindre de er grundigt tørret.
• Opbevar din bog et tørt sted med en jævn temperatur. Ikke i en fugtig kælder eller på et koldt loft.
• Kig ind imellem siderne en gang imellem. Ser du hvide eller grønne fnug, så tag blomsten ud med det samme, og lad siden lufte ud. Små kryb som støvlus elsker også planterester.

Hellere ingen ægte blomst? Scan eller print den

Nogle gange er en ægte blomst bare ikke en god idé. I et album, der skal holde i generationer, ved fotos, du ikke vil risikere, eller i en bog, der tit bliver taget frem.

Læg så den pressede blomst på glaspladen i din scanner med et hvidt eller sort ark over. Resultatet er overraskende detaljeret: Du kan se hver eneste lille åre. Scanningen kan du printe på flot papir, klippe ud og lime på som ethvert andet billede. Du kan også gøre den mindre, gentage den eller bruge den som baggrund.

Et foto af den friske blomst virker lige så godt og har den fordel, at farven passer. Så får du det bedste fra begge verdener: den ægte blomst trygt i en lille kuvert og billedet frit på siden.

Et par idéer at starte med

• En herbarieside: én art per side, med navnet, datoen og stedet, hvor du fandt den, i din egen håndskrift.
• En årstidsside med det, du tager med hjem fra haven eller fra en gåtur i løbet af en måned.
• Den lille blomst fra en bryllups- eller begravelsesbuket i et vindue ved siden af kortet fra den dag.
• Hjemmelavet papir: tørrede kronblade limet mellem to lag tyndt tebrevspapir giver et let gennemsigtigt ark med sin helt egen karakter.

Start med et par stedmoderblomster fra haven og en tyk bog. Om et par uger ved du præcis, hvordan de bliver.