Art journaling: sådan kommer du i gang

Måske har du set dem: sider fulde af maling, stumper af blade, en stemplet lille fugl og én sætning med store bogstaver. Det er art journaling. Det ligner tit kunst, men egentlig er det en dagbog i billeder. Det bedste ved det er, at det ikke behøver at blive pænt. Sådan kommer du i gang med få ting og uden at vide, hvad din stil er.

Hvad er en art journal

En art journal er en bog, hvor du med maling, collage, tegninger, stempler og ord viser, hvad der fylder i dig. En følelse, en farve, du havde lyst til, en sætning, der blev hængende, en dag, du gerne vil huske. Der er ingen regler for, hvad der skal i den. Det handler om selve det at lave den, ikke om resultatet.

Forskellen fra en scrapbog ligger mest i formålet. En scrapbog gemmer minder: Billederne er i centrum, og den er tit lavet til at bladre tilbage i senere eller give videre. En art journal er mere en legeplads. Du prøver teknikker af, bearbejder tanker og behøver ikke at forklare noget. Billeder må gerne komme med, men det er ikke et krav.

Grænsen er i øvrigt tynd. Mange scrappere bruger art journal-teknikker som baggrund til et layout, og en art journal-side med et billede på er egentlig allerede en scrapbogsside.

Hvilken bog skal du vælge

Det vigtigste er papiret. Maling, lim og vand gør tyndt papir bulet, og det, du sætter på den ene side, kan ses på den anden. Vælg derfor papir på mindst ca. 200 g/m². Almindeligt printerpapier er 80 g/m², så det er godt det dobbelte. Akvarelpapir på omkring 300 g/m² kan klare endnu mere.

Det kan du holde øje med:

• Mixed media-bøger er lavet til tørre og våde materialer på samme tid. Til en første bog er det det sikreste valg.
• Akvarelbøger kan klare meget vand, men den ru struktur gør fine streger lidt svære nogle gange.
• En bog med spiralryg ligger fladt, når den er åben, og du kan nemt slå en side om. En indbundet bog føles mere som en rigtig bog og lader dig arbejde hen over midten.
• A5 er et rart format at starte med: stort nok til at lege, lille nok til hurtigt at blive fyldt.

Det behøver ikke at være dyrt. En gammel indbundet bog fra genbrugsbutikken, en kalender eller et kladdehæfte med lidt tykkere papir kan også bruges. Giv så først siderne et lag gesso, og lim eventuelt to sider sammen, så bliver de kraftige nok.

De vigtigste ting at starte med

Du skal bruge mindre, end videoerne får det til at se ud. Med denne liste kommer du langt:

• Gesso: en hvid grundfarve, der ligner tyk maling. Den gør papiret kraftigere, får malingen til at sidde bedre fast og begrænser, at fugt trænger igennem. Når laget er tørt, føles det lidt ru, så også blyant og pastel tager bedre.
• Akrylmaling: et par tuber i studiekvalitet er nok. Hvid, sort og to-tre farver, du synes er pæne. Akrylmaling er vandfast, når den er tør, så du kan arbejde lag på lag.
• Lim: en limstift til papir eller matte medium (et akrylmedie, der både er lim og beskyttende lag) til tyndt papir, servietter og papir fra blade.
• Penne: en vandfast sort fineliner og en hvid gelpen eller malingspen til at skrive på mørk eller malet bund. Almindelige tuscher glider tit dårligt hen over tør akrylmaling.
• Hjælpemidler: en flad pensel, et gammelt plastikkort til at trække maling ud med, vådservietter til at tørre af med og en saks.

Smart senere, men ikke nødvendigt: stencils, stempler, washi tape, blæk og strukturpasta. Start småt, og køb først noget, når du mærker, at du savner det.

Collagemateriale behøver du ikke at købe. Saml på kort, gamle landkort, gavepapir, kvitteringer, sider fra blade og pæn emballage. En kuvert eller en lynlåspose til hver slags gør det nemmere at finde tingene senere.

Din første side: baggrund, billede, ord

En tom hvid side kan virke lammende. Derfor hjælper det at tænke i tre lag. Du behøver ikke at lave dem på én aften: baggrunden i dag, billedet i morgen og ordene i weekenden er lige så godt.

Lag ét: baggrunden

Smør først et tyndt lag gesso ud over siden, og lad det tørre. Vælg så én farve, og mal hele siden. Så snart den ikke er hvid længere, er den første forhindring væk.

Et par enkle måder at få mere liv i baggrunden på:

• Kom lidt maling på et gammelt plastikkort, og træk det hen over siden. Striberne og de tomme pletter er netop det fine.
• Læg to-tre farver ved siden af hinanden, og lad dem blande sig lidt, hvor de mødes. Vælg farver, der passer sammen, ellers bliver det brunt.
• Lim stykker af blade, gammelt bogpapir eller en serviet på, og mal delvist hen over.
• Dup maling gennem en stencil, eller sprøjt lidt fortyndet maling af en pensel.

Lad hvert lag tørre godt, før du fortsætter. Våd maling på våd maling bliver hurtigt til mudder.

Lag to: billedet

Vælg én ting, der skal fange blikket. Det kan være et udklippet billede, et stempel, en enkel form som en cirkel eller et hjerte, et foto eller en tegning. Kan du ikke tegne, er det ikke noget problem: Collage og stempler gør samme arbejde.

Læg først billedet løst på siden, og flyt rundt på det, til det føles rigtigt. Lim det så fast. Vil du have et stempel skarpt på en ru, malet bund, så stempl på tyndt silkepapir, og lim det på. Så ser det ud, som om du har stemplet direkte i bogen.

Lag tre: ordene

Ord gør en side personlig. Ét ord kan være nok, en sætning, der rørte dig, eller et par linjer om, hvordan din dag var. Skriv stort, og tør bruge din egen håndskrift. Skæve bogstaver hører til dig.

Vil du skrive noget, som ingen må læse, kan det også lade sig gøre. Skriv det på siden, og mal hen over bagefter, eller skriv det på et løst kort, som du putter bag en lille flap.

Til sidst kan du tilføje små streger, prikker eller en kant med en hvid gelpen eller en sort fineliner. Det gør siden færdig.

Hvad hvis du ikke kender din stil endnu?

Det er helt normalt og egentlig den sjoveste del. En stil opstår ved at lave noget, ikke ved at tænke over det. Et par ting, der hjælper:

• Prøv én ny teknik på hver side. Efter ti sider ved du, hvad du kan lide, og hvad du ikke kan lide.
• Arbejd med en begrænset farvepalet, for eksempel to farver plus sort og hvid. Begrænsning gør det lettere at vælge.
• Brug et tema eller et ord som udgangspunkt, hvis du ikke ved, hvad du skal lave: en årstid, et sted, en linje fra en sang.
• Følg bare en vejledning, og lav den efter. Det er øvelse, og dine egne valg sniger sig helt af sig selv ind.
• Bladr tilbage en gang om måneden. Hvilke sider gør dig glad? Hvilke farver og teknikker dukker op igen og igen? Dér er din stil.

Grimme sider hører med. Du kan altid arbejde hen over dem, et lag gesso gør alt nyt igen. Eller du lader dem stå som bevis på, at du har prøvet noget.

Behøver du at vise dine sider frem?

Nej. En art journal er din. Mange holder den helt privat, netop fordi det giver frihed til at klatte og være ærlig. Du behøver ikke at forklare noget for nogen.

Nogle kan godt lide at dele en side en gang imellem, med en veninde, til en kreativ eftermiddag eller online. Det kan inspirere og give selvtillid, men det er ikke et krav. Vil du gemme eller vise en side uden at give bogen fra dig, kan du scanne den og selv vælge, hvem der ser den.

Læg din bog et sted, hvor du nemt kan tage den, og lav en side, når du har lyst. Tre gange om måneden er nok. Det handler ikke om at holde ud, det handler om glæde.