Syrefrit og ligninfrit papir: hvad det betyder, og hvornår det tæller

Det står på næsten hver eneste pakke scrappapir: acid-free, syrefrit. Ofte står der også lignin-free, og nogle gange archival eller photo safe. Det lyder vigtigt, men de færreste ved, hvad det helt præcist betyder. Her kan du læse, hvad syre og lignin gør ved dit papir og dine billeder, hvilke mærker der siger noget, og hvad du faktisk behøver at bekymre dig om.

Hvad syre gør ved papir

Papir har ligesom vand en pH-værdi. Under 7 er det surt, præcis 7 er neutralt, og over 7 er det basisk. Syrefrit papir har en pH på 7 eller lidt højere.

Surt papir nedbrydes langsomt. Fibrene bliver svagere, papiret gulner og bliver skørt, indtil kanterne begynder at smuldre. Lys, varme og fugt får det til at gå hurtigere.

For billeder er det ekstra træls, fordi syren ikke bliver i sit eget ark. Den vandrer over i alt, hvad der ligger op ad det, og det kaldes syrevandring. Et billede på en sur baggrund kan derfor misfarves eller få pletter. Du kan også se effekten på et avisudklip, der har ligget mellem to sider i årevis: Ofte har det sat et brunt aftryk på papiret ved siden af.

Har du nogensinde åbnet et gammelt album med selvklæbende sider, kender du resultatet. Papsiderne, limen og plastikken afgiver tilsammen stoffer, der gør billederne gule, giver pletter på bagsiden og får dem til at sidde fast.

Lignin gør papir gult

Lignin er et naturligt stof i træ, som holder fibrene sammen, en slags lim i planten. Papir lavet af træmasse indeholder stoffet, medmindre det bliver fjernet under produktionen.

Under påvirkning af lys, luft, varme og fugt nedbrydes lignin. Der dannes syrer, og papiret bliver gult til brunt. Avispapir er fuldt af lignin, og en avis, der ligger et par dage i solen i vindueskarmen, viser, hvor hurtigt det kan gå.

I Holland støder man også på ordet houtvrij (træfrit). Det betyder ikke, at der ikke er træ i papiret, men at det ikke er lavet af træslib. Fibrene er kemisk befriet for størstedelen af ligninen. Meget almindeligt hvidt printerpapir er træfrit.

Syrefrit er ikke det samme som ligninfrit

De to begreber bliver tit nævnt i samme åndedrag, men det er to forskellige egenskaber.

• Syrefrit: Papiret er neutralt eller let basisk, når det bliver lavet.
• Ligninfrit: Ligninen er fjernet, så der ikke senere kan dannes nye syrer fra den.

Papir kan komme syrefrit fra fabrikken og alligevel indeholde lignin. Så er det neutralt nu, men med tiden dannes der alligevel syrer. Derfor står begge begreber på godt scrappapir.

Meget syrefrit papir er desuden bufret. Det betyder, at der er en lille reserve af calciumcarbonat i det, et stof, der minder om kridt, som opfanger syrer, der dannes senere eller kommer udefra. For selve papiret er sådan en buffer en fordel. Når det handler om billeder, så vælg i tvivlstilfælde materialer, der har bestået PAT.

Der er et par undtagelser. Blåtryk (cyanotypier), dye transfer-print og materialer af animalsk oprindelse som læder, pergament, uld og silke bør du hellere opbevare med ubufret papir. Den basiske buffer kan skade dem.

Arkivbestandigt og fotosikkert

Arkivbestandigt (archival) lyder officielt, men som produktmærke er det ikke en beskyttet betegnelse, og der findes ingen fast standard for det. For papir betyder det i praksis som regel syrefrit og ligninfrit, nogle gange lavet af bomuld i stedet for træ.

Fotosikkert (photo safe) er heller ikke en beskyttet betegnelse. Der findes dog en rigtig test: Photographic Activity Test, kort PAT, fastlagt i den internationale standard ISO 18916. Testen undersøger, om et materiale reagerer skadeligt med billeder. Står der PAT på emballagen, er produktet testet og har bestået. Om syreindholdet eller ligninen siger testen ingenting.

Hvad i dit album der skal være syrefrit

Ikke alt i dit album er lige vigtigt. Start med det, der rører billedet direkte, og arbejd dig udad derfra.

1. Baggrunden, som billedet ligger på, og en eventuel matte under det.
2. Limen, tapen eller fotohjørnerne, som du sætter billedet fast med.
3. Siden over for. I et lukket album ligger siderne oven på hinanden, så et surt kort til venstre rører billedet til højre i årevis.
4. Det, der ellers ligger på siden, som embellishments, pynten på din side. De er mindre kritiske, men de ligger trods alt op ad dit papir.

Det meste papir, der sælges specielt til scrappere, er i dag syrefrit og ofte også ligninfrit. Kig dog lige på emballagen. Den største risiko ligger som regel i det, du selv tilføjer: kort, kvitteringer, avisudklip, emballage og andet papir fra hjemmet.

Ikke alle bøger behøver at holde i hundrede år. I en junk journal med gamle bogsider, teposer og små stykker pap hører gulning bare med. Så længe du ikke klistrer originale billeder eller uerstattelige ting ind, behøver ikke alt at være syrefrit. Brug så kopier, og gem originalerne for sig.

Sådan genkender du godt materiale

• Læs etiketten. Kig efter syrefrit og ligninfrit eller acid-free og lignin-free. Står der kun syrefrit, ved du ikke noget om ligninen.
• Et liggende ottetal (uendelighedstegnet) i en cirkel betyder, at papiret lever op til ISO 9706, standarden for holdbart papir.
• Til alt, der rører et billede direkte, er PAT på emballagen et godt tegn.
• Ingen etiket? Med en pH-testpen tegner du en lille streg og kan se på farven, om papiret er surt. Hvilken farve der betyder hvad, står på pennen. Test på en kant, der ikke kan ses, for stregen forbliver synlig. Lignin kan sådan en pen ikke måle.

Vær forsigtig med avispapir, brunt pap fra kasser, æggebakker, billigt indpakningspapir og gamle bogsider. De indeholder ofte lignin eller syre. Kvitteringer på termopapir har et andet problem: Teksten falmer.

Brunt er ikke automatisk dårligt. Kraftpapir og kraftkarton til scrappere bliver ofte lavet syrefrit og ligninfrit. Også her er det etiketten, der afgør det.

Hvad du gør med materiale, der ikke er syrefrit

Et udklip eller kort, der ikke er syrefrit, behøver ikke at blive uden for dit album. Der er masser af måder at tage det sikkert med på.

• Lav en kopi. Scan det, og print det på godt papir, eller tag en farvekopi. Originalen gemmer du for sig i en æske eller mappe.
• Hold det adskilt. Læg det i en lomme af polypropylen, polyethylen eller polyester, aldrig af pvc. Så kan det ikke ligge op ad resten.
• Læg et lag imellem. Et ark syrefrit, ligninfrit papir mellem to sider holder syren tilbage. Sådan opbevarer man også gamle udklipsbøger i arkiver.
• Sæt dit billede på en matte. Sæt billedet på en matte af syrefrit cardstock, det kraftige, ensfarvede papir, som scrappere bruger. Så ligger der en buffer mellem billedet og en tvivlsom baggrund.
• Brug afsyringsspray. Sådan en spray neutraliserer syren og efterlader en buffer. Ligninen fjerner den ikke, så papiret misfarves stadig, bare langsommere. Test først på et hjørne, for nogle blæk og farver reagerer på den.

Med et gammelt album, der allerede er ved at misfarves, kommer du ikke langt nok med de her tricks. Det kræver sin egen tilgang og ved værdifulde eller beskadigede ting nogle gange en konservator.

Hvor længe syrefrit papir holder

Ingen kan give et præcist antal år. De kendte tal er skøn. Godt syrefrit, bufret papir kan holde i flere hundrede år, hvis det opbevares godt. Som tommelfingerregel for holdbart arkivpapir gælder en buffer på omkring 2 procent calciumcarbonat. Surt papir med meget lignin kan derimod allerede være gult og skørt inden for et menneskeliv.

Stedet, hvor du opbevarer dine bøger, betyder mindst lige så meget som papiret. Vælg et mørkt, tørt sted med en luftfugtighed på omkring 30 til 50 procent og en temperatur på cirka 21 grader eller køligere, som ikke svinger meget. Et loft, en kælder eller en garage er derfor ikke et godt sted, og det er skabet ved siden af radiatoren heller ikke.

Et album er kun så stærkt som sin svageste del. Det fineste ligninfri papir hjælper ikke meget, hvis limen gulner, eller lommerne er af pvc. Vil du være sikker på, at dine minder bliver bevaret, så scan også dine sider. Så har du altid en kopi, uanset hvad der sker med papiret.