Hvorfor gulner fotos, og hvordan forhindrer du det?

Du finder en gammel skoæske frem og ser det med det samme. De hvide kanter er blevet gule, himlen er orange, og din mormors kjole har fået et mærkeligt lyserødt skær. Det er ikke uheld og som regel heller ikke et dårligt foto. Det er kemi, og meget af det kan du bremse.

Hvad der sker, når et foto skifter farve

Et foto er mere end papir med et billede på. Oven på papiret ligger et tyndt lag gelatine, emulsionen, og i det sidder billedet. Hvad der går galt, afhænger af, hvad der er i det lag.

På et farvefoto fra fotolaboratoriet består billedet af tre farvestoffer: cyan, magenta og gul. De nedbrydes langsomt, men ikke lige hurtigt. Forsvinder ét hurtigere end de to andre, får hele fotoet et farvestik. Derfor er mange aftryk fra 1960’erne og 1970’erne blevet røde eller orange: Det blågrønne farvestof er dér svundet mest. Desuden kan rester af stoffer i selve emulsionen blive gule, hvilket du især ser i det hvide og i kanterne.

På sort-hvide fotos består billedet af sølv. Sølv reagerer med syrer og dampe fra pap, lim og luften, ligesom en sølvske bliver mat. Billedet bliver så gulbrunt og blegere, og nogle gange ser du en metallisk glans i kanterne. Meget gamle aftryk fra 1800-tallet, som albuminaftryk, gulner desuden ofte af sig selv, blandt andet fordi æggehviden i laget skifter farve.

Så er der papiret og pappet omkring. Papir af træmasse, hvor ligninen ikke er fjernet, bliver surt, gulner og bliver skørt. Den syre giver det videre til alt, der ligger op ad det. Folk, der arbejder med arkiver, kalder det en langsom ild: Du ser det ikke brænde, men det fortsætter.

De fire store syndere

Næsten al den nedbrydning drives frem af fire ting. Du kan ikke stoppe den helt, for farveændring er en kemisk reaktion, der altid fortsætter en smule. Men du kan bremse den en hel del.

• Lys. UV-stråling fra dagslys og lysstofrør nedbryder farvestoffer, men helt almindeligt synligt lys spiller også ind. Jo kraftigere og jo længere, jo hurtigere går det. Fotoet i vindueskarmen falmer som regel først.
• Syre. Den kommer fra surt papir og pap, visse typer lim, tape og billige plastiklommer af PVC. Klæbesiderne i gammeldags magnetalbum er berygtede: Pap, lim og plastik afgiver tilsammen dampe, der angriber farverne og laver pletter på bagsiden.
• Varme. Alle kemiske reaktioner går hurtigere, når det er varmere. Et loft, der bliver hedt om sommeren, fremskynder altså nedbrydningen år efter år.
• Fugt. Fugtig luft fremskynder nedbrydningen af farvestof og sølv, får gelatine til at klæbe fast til glas og plastik og giver skimmel en chance. For tørt er heller ikke godt, for så krøller fotos, og papir bliver skørt. Hurtige skift er det mest skadelige.

En brugbar rettesnor for fotos er en luftfugtighed på cirka 30 til 50 procent og en temperatur på højst omkring 21 grader. Et skab i en almindelig, opvarmet stue kommer ofte tæt nok på. Et loft, skur, en garage eller en fugtig kælder gør ikke. Om det bedste sted til dine bøger og æsker kan du læse mere i vores artikel om at opbevare scrapbøger.

Hvorfor ét aftryk gulner hurtigere end et andet

To fotos fra samme år kan se helt forskellige ud efter 30 år. Det skyldes som regel en af disse årsager:

1. Typen af aftryk. Farvefotos er mere sårbare end velbehandlede sort-hvide fotos. Instantbilleder som polaroids er ofte ekstra følsomme over for lys og varme.
2. Printerblækket. Hjemmeprint med farvestofblæk (dye) falmer hurtigere end print med pigmentblæk, især hvis de står ubeskyttet i luften.
3. Fremkaldelsen. Er et foto ikke skyllet ordentligt i laboratoriet, bliver der kemikalier tilbage, som senere slår ud i gult eller brunt.
4. Hvor det lå eller hang. Et foto, der lå i en mørk æske, holder meget længere end et, der har stået i solen i årevis. Ofte ser du forskellen inden for det samme foto: Kanten under rammen er stadig frisk, resten er falmet.
5. Hvad det lå op ad. Et avisudklip ved siden af, en sur albumside af pap eller tape på bagsiden efterlader spor. Nogle gange ser du en plet præcis i udklippets form.
6. Hvordan det er blevet holdt. Fingre efterlader fedt og syre på billedsiden, og det bliver synligt efter nogle år. Tag fat i fotos i kanterne, med rene og tørre hænder.

Hvad du stadig kan gøre for fotos, der har skiftet farve

Derhjemme kan du ikke få et gulnet eller falmet aftryk tilbage til, som det var. Farvestof, der er væk, kommer ikke igen. Men du kan sørge for, at det stopper her.

• Fjern fotoet fra alt, der skader det: sure albumsider, tape, elastikker, papirclips og PVC-lommer. Sidder det fast, så lad være med at trække. Det handler vores artikel om at løsne fastklæbede fotos sikkert om.
• Opbevar det mørkt, køligt og tørt, i en lomme af polypropylen, polyester eller polyethylen, i en syrefri æske.
• Behandl det ikke selv med vand, klorin eller rengøringsmidler, og laminér det ikke. Tape på en revne gør kun skaden større på sigt.
• Smid ikke negativerne ud. De har ofte ligget mørkt og er så bevaret bedre end aftrykket. Fra et negativ kan du få lavet nye aftryk eller scanninger.
• Er et foto meget værdifuldt, eller sidder det fast til glas eller plastik, så spørg først en fotokonservator til råds.

Fotos sikkert i en ramme

Et foto på væggen får lys hver dag. Derfor hænger museer ofte en kopi op og gemmer originalen i mørke. Det kan du også gøre: Få lavet et godt nyt aftryk af dit fineste gamle foto, og sæt det i ramme.

Vil du alligevel sætte originalen i ramme, så vær opmærksom på disse ting:

• Brug et passepartout af syrefrit karton, helst bomuldskarton. Så rører fotoet ikke glasset, og gelatinen kan ikke klæbe fast til det.
• Fastgør fotoet til kartonen med fotohjørner eller syrefri lærredstape, aldrig med lim eller tape på selve fotoet.
• Udskift den tynde papbagplade i en billig ramme med syrefrit karton. Sådanne bagplader er ofte lavet af surt træmassepap.
• Vælg glas med UV-filter. Det holder en del af det skadelige lys ude, men gør ikke et foto usårligt.
• Hæng det ikke i solen, ikke over en radiator eller brændeovn, ikke på badeværelset eller i køkkenet og helst ikke på en kold ydervæg.
• Skift ud. Et foto, der hænger et par måneder og derefter ligger i mørke et stykke tid, holder længere.

Digital restaurering som sidste udvej

Er et foto virkelig falmet, er digital restaurering ofte den eneste måde at se de oprindelige farver igen. Så længe der stadig er lidt tilbage af hvert farvestof, rummer aftrykket som regel mere information, end du kan se med det blotte øje.

1. Scan fotoet, før du gør noget andet, i høj opløsning, ofte 600 dpi til et almindeligt aftryk. Små fotos scanner du højere.
2. Gem den første scanning uredigeret i et filformat uden kvalitetstab som TIFF. Det er din digitale original.
3. Arbejd altid på en kopi. Mange scanningsprogrammer har en funktion til at gendanne falmede farver, og i et billedbehandlingsprogram kan du justere farvekanalerne hver for sig. På et foto, der er blevet rødt, fjerner du på den måde det røde stik og får det blågrønne tilbage.
4. Få lavet et nyt aftryk af den restaurerede version til dit album eller væggen. Originalen bliver liggende sikkert i æsken.

Sådan en scanning er samtidig en sikkerhedskopi af billedet, som det ser ud nu, og det er præcis det, hylden i Scrappd er til.

Du behøver ikke klare det hele på én eftermiddag. Begynd med de fotos, der betyder mest for dig, tag dem ud af solen og væk fra surt pap, og scan dem. Så er det vigtigste allerede gemt.