Scrapbookstilarter: kend dem og find din egen stil

Du bladrer i andres sider og opdager, at nogle rammer dig med det samme, mens andre lader dig kold. Det siger allerede meget om din smag. Scrappere har fundet på navne til de mest kendte måder at arbejde på, som regel på engelsk. Når du kan genkende dem, bliver det lettere at sætte ord på, hvad du synes er smukt, købe materialer mere målrettet og gøre dine egne sider roligere.

En stil er ikke en regel. Det er en samling valg, der ofte hører sammen: hvilke farver, hvor meget pynt, hvor meget tom plads og hvilke materialer. Her er de stilarter, du oftest møder.

Clean and simple

Clean and simple, ofte forkortet til CAS eller C&S, er den roligste stil. Billedet kommer først, resten støtter op. Kendetegn:

• en ensfarvet eller let mønstret baggrund, tit hvid eller en blød farve
• masser af tom plads omkring billedet
• lidt pynt: et par stickers, et stempel, en die cut
• designpapir i pæne blokke eller strimler, i farver der passer sammen
• en tydelig titel og lidt journaling (teksten på din side)

Det ser nemt ud, men det er det ikke. Er du vant til at lægge mange lag, kan det være svært at stoppe. Netop fordi der er så lidt på siden, kan alle se, hvor det ikke helt passer: en skæv strimmel, en kant der er en anelse for smal. Det hjælper at måle med lineal og blyant, før du limer.

Alligevel er det en god stil at begynde med. Du skal bruge få materialer, og du lærer, hvad der sker, når du lader plads være tom. Et populært trick er at kombinere én iøjnefaldende farve med en næsten hvid baggrund og lidt sort eller mørkegrå. Den ene farve får lov at stråle, og siden forbliver alligevel rolig.

Minimalistisk scrapbooking

Minimalistisk scrapbooking går et skridt videre. Nogle gange er der kun et billede, et par linjer tekst og én lille detalje på en hvid side. Forskellen fra clean and simple handler mest om graden: i clean and simple må der stadig være papir fra en kollektion og en titel med stickers, i minimalistisk arbejde fjerner du, til der næsten ikke er noget tilbage.

Det, der får det til at virke, er placeringen. Sæt ikke automatisk billedet i midten, men for eksempel i et hjørne eller en tredjedel inde på siden. Lad et gentaget element, en linje eller et par små prikker løbe ud i den tomme plads, så det hele hænger sammen. Så er tom plads ikke et hul, men luft.

Vintage og shabby chic: forskellen

De to bliver tit blandet sammen, fordi de begge har et strejf af fortid. Men de føles forskellige.

Vintage vil se gammelt ud. Farverne er brune, beige, cremefarvede og gulnede. Kanterne er revet, slebet eller gjort mørke med blæk, og billederne er ofte sort-hvide eller sepia. Du ser papir med gamle avisbogstaver, kraftpapir, blonder, små metalnøgler, hjørner og rammer, knapper. Det føles som en kiste på loftet med din mormors ting.

Shabby chic er romantisk og sødt. Farverne er pastel: lyserød, lyseblå, creme. Du ser mange blomster, blonder, bånd, perler og glitrende sten, nogle gange lidt malingsstænk. Det er også lidt slidt og vejrbidt, men på en sød og frisk måde.

En hurtig tommelfingerregel: er dine farver jordfarvede og brune, er du i vintage. Er de pastel og blomstrede, er det shabby chic. Heritage er beslægtet med vintage, men handler om rigtige gamle familiebilleder, ofte suppleret med ting fra de forfædre.

Den amerikanske stil

Den amerikanske stil ses ofte som det klassiske grundlag, som resten udspringer af. Et eller flere billeder er i centrum, og pynten passer til motivet og til farverne i billedet. Et strandbillede får sand, muslingeskaller og blåt. Siderne er tit pænt bygget op, med lige blokke af papir, en tydelig titel og stickers eller die cuts fra én kollektion.

Nogle scrappere stiller en europæisk stil op over for den: løsere og mere organisk, med flere lag, maling og former, der ikke passer ind i et gitter. Skellet er groft, og ikke alle bruger det, men du støder på det.

Artsy og mixed media

Artsy og mixed media ligger tæt op ad hinanden. Mixed media betyder bogstaveligt, at du blander forskellige materialer: maling, gesso (en hvid grundering), strukturpasta, blæk, stencils, stof, træ, pailletter. Baggrunden bliver selv et stykke værk, med stænk, pletter og lag, der skinner igennem.

Farverne er ofte markante og kontrastrige. Billedet er som regel stadig midtpunktet, men det ligger i nogle livlige omgivelser med mange lag. Du skal bruge kraftigt papir, der kan tåle vådt arbejde, og lidt erfaring med, hvordan maling og pasta opfører sig.

Artsy bruges lidt bredere, om sider der ligner et kunstværk mere end et fotoalbum: meget håndarbejde, tegnede linjer, doodles, collage. Free style hører også med her. Der følger du ingen fast linje og kombinerer teknikker og stilarter, som det passer dig. Mange scrappere befinder sig faktisk dér.

Et par navne mere, du støder på

• Clustering: al pynten samlet i én del af siden, som en klynge af lag, mens resten er tom.
• Natural: tørrede blomster, kviste, blade, kraftpapir og raffia.
• Cute: glad, pastel, med søde små figurer.
• Ephemera-stil: en collageagtig baggrund med mange lag af små papirstykker, kort og mærkater.

Digital scrapbooking er ikke en særskilt stil. Det er en måde at arbejde på, og du kan lave enhver stil med den.

Sådan finder du din egen stil

Start med det, du allerede synes er smukt. Saml tyve eller tredive sider fra andre, som rammer dig, på et moodboard eller bare i en mappe med billeder. Læg dem så ved siden af hinanden, og se, hvad der går igen. Er det lyse baggrunde eller mørke? Mange lag eller få? Stramme blokke eller rodede kanter? Tit viser det sig, at du ved mere, end du troede.

Kig også på dit eget lager. Det, du køber, afslører din smag. Er det mest pastel og blonder, eller kraftpapir og metalhjørner? Og hvad bliver ved med at ligge, selvom du syntes, det var smukt i butikken?

Lav derefter et par sider efter forbillede af nogle, du synes om, med dine egne billeder og materialer. Så mærker du hurtigt, hvad der føles naturligt, og hvad der kræver en indsats. Laver du mange sider, ser du din egen stil opstå helt af sig selv. Det går langsomt, og det er helt i orden. De første sider skuffer ofte, og det er dem, du lærer mest af.

Det hjælper at holde sig til én stil et stykke tid og lære den godt at kende. Dit øje bliver skarpere, du ved, hvilke farver der passer sammen, og du køber færre ting, der aldrig bliver brugt. Bagefter kan du låne bidder fra andre stilarter. Netop sådan en blanding bliver med tiden din egen håndskrift.

Spørg også dig selv, hvad du vil med din bog. Vil du mest fastholde historier og arbejde hurtigt, passer en rolig stil. Vil du mest være kreativ med maling og lag, er mixed media mere oplagt.

Må stilen variere fra side til side

Ja. Der er ingen regel, der siger, at et album skal bestå af én stil. Mange scrappere vælger efter emne: en vintageside til farfars gamle billeder, noget friskt og stramt til ferien, en legende side til børnenes fødselsdag.

Vil du alligevel have, at et album hænger sammen, så hold et par ting ens. Tænk på den samme skrifttype eller håndskrift i titlerne, en farve der går igen, eller den samme måde at lave journaling på. Så må resten skifte fra side til side, uden at det bliver rodet.

Det omvendte kan også lade sig gøre: et album pr. stil. En stram årbog, en mixed media-bog til eksperimenter, et lille vintagealbum til familiehistorien. I sidste ende er den bedste stil den, hvor du bliver ved med at have lyst til at skabe.