Sådan skriver du flerårsdagbog: et par linjer hver dag

En almindelig dagbog kræver en tom side hver aften. En flerårsdagbog kræver kun et par linjer. Og mens du skriver dem, kan du læse lige ovenover, hvad du lavede præcis et år før på samme dag. Den lille forskel gør den for mange til den første dagbog, de faktisk holder fast i.

Hvad er en flerårsdagbog

I en flerårsdagbog har hver dato én side. På siden står tre, fem eller ti små felter under hinanden, ét for hvert år. Den 14. marts skriver du i år i det øverste felt. Næste år slår du op på samme side og skriver i feltet nedenunder, med din gamle tekst lige ovenover.

Bogen har altså ikke noget årstal på omslaget. Du begynder, når du vil, på en hvilken som helst dato, og du skriver selv årstallet i felterne. Efter et år er du tilbage ved din første side og går bogen igennem igen, indtil alle felter er fyldt.

Fordi hver dag kun har én side, er en fem- eller tiårsdagbog ikke nødvendigvis meget tykkere end en almindelig dagbog med en side om dagen. Felterne bliver bare mindre, jo flere år der skal være på en side.

Der findes også varianter. Nogle bøger har to dage på en side og derfor endnu mindre felter. Andre har ekstra sider for hvert år, for eksempel en månedsoversigt, en fri side til det, der ikke var plads til i feltet, eller en side til at se tilbage på året, når det slutter.

Tre, fem eller ti år: hvor skal du starte

Erfarne dagbogsskrivere giver næsten alle det samme råd: Start ikke med ti år, hvis du aldrig har holdt fast i en dagbog før. En treårs- eller femårsdagbog er et mindre løfte, og du finder hurtigere ud af, om det passer til dig.

Et par ting, du kan holde øje med, når du vælger:

• Plads per dag. Jo flere år, jo færre linjer per dag. I en tiårsdagbog er der ofte kun to eller tre, i en treårsdagbog som regel lidt flere. Skriver du stort, så vælg færre år eller et større format.
• Vægt. En tyk tiårsdagbog med hårdt omslag er tung og passer ikke let i en taske. Det er en bog til natbordet.
• Ligger den fladt. Mange flerårsdagbøger er syede, men ligger ikke fladt, når de er slået op, især i starten og slutningen af bogen. Læg så en anden bog under den side med færrest sider, så du kan skrive lige.
• Papir og pen. Papiret er ofte tyndt, så bogen ikke bliver for uhåndterlig. Bruger du fyldepen, så prøv først et par ord på en side bagerst. En gelpen eller en fin kuglepen giver mindst gennemtryk.
• Helligdage. Importerede bøger nævner nogle gange et andet lands helligdage. Det gør ikke noget, men det er godt at vide.

Vil du prøve først uden at købe en bog, kan du også bruge en almindelig notesbog. Giv hver side en dato, og del den op i felter med en lineal. Eller tag et ringbind med løse ark, så bestemmer du selv, hvor mange år du vil skrive.

Et råd, man ofte hører: Vælg en bog, du synes er smuk. Du tager den frem hver dag, i årevis. En bog, du bliver glad for, lader du ikke så let ligge.

Hvad skriver du på et par linjer

Den lille plads er ikke en begrænsning, den er hele idéen. Du skal ikke skrive en historie, bare efterlade et spor. Prøv ikke at få det hele med, vælg én ting.

Det passer godt ind:

• hvad du lavede: en arbejdsdag, en gåtur, en fødselsdag
• noget småt, du ellers glemmer: en sætning fra dit barn, en joke ved middagsbordet
• vejret, den første påskelilje i haven, den første nat med varmen tændt
• hvordan du havde det, med et par ord
• hvad du læste, lavede af mad eller så
• hvordan du sov, eller hvordan det gik med helbredet

En god vane er at opsummere dagen øverst med et par stikord eller at slå en ring om ét ord. Så finder du senere hurtigt ud af, hvilket år noget skete.

Nogle skriver om morgenen om dagen før. Det fungerer godt, hvis du er for træt om aftenen, og med en nat imellem ved du ofte bedre, hvad der virkelig betød noget.

Lad den også være lidt din egen. Et lille klistermærke, en stribe washi tape (dekorativ papirtape) eller en lille tegning i margenen er fint, så længe du holder felterne fri til de næste år. Til rigtigt klippe-klistrearbejde er en flerårsdagbog for tynd.

Kombinér med en almindelig dagbog eller planner

En flerårsdagbog kan ikke erstatte alt. En lang rejse, en svær uge eller en dag fuld af tanker kan ikke være på tre linjer. Derfor har mange en bog nummer to ved siden af.

Et par kombinationer, der fungerer godt:

• Flerårsdagbog plus journal. I den lille bog skriver du fakta, i en almindelig dagbog eller journal tankerne og følelserne. Vil du forbinde dem, så skriv en henvisning i feltet, som „se journal“.
• Flerårsdagbog plus planner. Aftaler, indkøb og opgaver hører hjemme i planneren. Så handler flerårsdagbogen om dit liv og ikke om din to do-liste.
• Flerårsdagbog plus klistrebog. Billetter, emballage og fotos kommer i en separat bog eller et scrapbook. Så forbliver flerårsdagbogen flad og kan være i omslaget i årevis.

En god regel: Skriv aldrig det samme to steder. Giv hver bog sin egen opgave, så føles det ikke som dobbeltarbejde.

Hvad gør du, hvis du springer dage over

Du kommer til at springe dage over. Alle, der skriver flerårsdagbog, har tomme felter. Forskellen på dem, der fortsætter, og dem, der stopper, ligger mest i, hvordan man håndterer hullerne.

• Lad dem være tomme. Et tomt felt er ikke en fejl. Bogen fortsætter bare, og i morgen står der et nyt felt klar til dig.
• Tving dig ikke til at udfylde. Hvis du er en uge bagud og vil indhente det hele, mister du hurtigt modet. Skriv højst de dage, du stadig kan huske, og start igen med i dag.
• Hold det småt. Én linje er nok. Selv „rolig dag, ikke noget særligt“ tæller.
• Vælg faste tidspunkter. Kan du ikke nå det hver dag, kan du nøjes med at skrive om særlige dage: fødselsdage, helligdage, første skoledag. Også så har du fine sammenligninger efter et par år.
• Start bare igen. Efter måneders pause kan du fortsætte på en hvilken som helst side.

Nogle gange er et år så hårdt, at du ikke har lyst til at se de gamle sider, for eksempel efter et tab. Så må bogen gerne være lukket et stykke tid. Den ligger der, til du er klar igen.

Derfor er det så dejligt at se tilbage

Det bedste ved en flerårsdagbog opdager du først i det andet år. Du slår op på siden, og der står det: hvad du lavede sidste år, hvad du var bekymret for, hvor lille dit barn var dengang.

Du ser ting, du aldrig ville lægge mærke til i en almindelig dagbog. At du bliver forkølet omkring samme uge hvert forår. At æbletræet blomstrer tidligere det ene år end det andet. At sidste års bekymring nu knap er en tanke værd. Nogle gange finder du tilfældigheder: to år i træk et kort fra den samme veninde på samme dag.

Og du ser, hvad der forblev det samme. Det er lige så værdifuldt som det, der forandrede sig.

Efter tre eller fem år har du en lille bog, der samler et stykke af dit liv, dag for dag. En bog, du gemmer, og som du stadig vil slå op i om tyve år.