Papir, lim og albums

Brug en tør, syrefri lim, der sælges som fotosikker (photo safe), fx en limroller, dobbeltklæbende fototape eller limpuder. De afgiver ikke fugt, så fotoet bølger ikke, og der trænger ikke noget igennem.

Du behøver ikke smøre hele bagsiden. En lille stribe eller prik i hvert hjørne og en i midten holder fotoet godt fast. Vil du kunne tage det af igen senere, fx ved gamle eller unikke aftryk, så brug fotohjørner. Så kommer der slet ikke lim på selve fotoet. Flydende hobbylim og almindelig tape er bedst at undgå på fotos.

Læs også: Hvilken lim skal du bruge til fotos, papir og pynt?

Syrefri betyder, at papir eller lim har en neutral pH (omkring 7), så det ikke skader dine fotos og sider med tiden. Ligninfri betyder, at lignin, et stof fra træ, er fjernet fra papirmassen. Lignin gør med tiden papir surt, gult og skørt. Tænk bare på en gammel avis.

På lim og materialer ser du også »photo safe« og »archival quality«. De betegnelser er ikke beskyttet ved lov. De mest pålidelige er produkter, der har bestået PAT, en officiel test, der undersøger, om et materiale skader fotos. Til albums, der skal holde længe, kan det betale sig at kigge efter de mærker. Til en journal, du selv bruger, er det mindre vigtigt.

Læs også: Syrefrit og ligninfrit papir: hvad det betyder, og hvornår det tæller

Cardstock er kraftigt, som regel ensfarvet karton. Du bruger det som bund til din side, til at matte fotos på og til udstansninger. Mønsterpapir (patterned paper) er tyndere papir med tryk, fx blomster, tern eller tekst. Det er beregnet til baggrunde og dekorative lag.

Mønsterpapir er trykt på én eller begge sider. Dobbeltsidet er praktisk, for bagsiden passer som regel til forsiden, og rester kan du bruge på begge sider. En udbredt kombination er cardstock som kraftig bund med mønsterpapir ovenpå. Navnet siger i øvrigt ikke alt: noget mønsterpapir er næsten lige så kraftigt som tyndt karton, andet er meget tyndere. Kig derfor på grammagen på pakken.

Læs også: Hvilket papir skal du vælge: cardstock, mønsterpapir og gramvægt

Som tommelfingerregel gælder: jo mere papiret skal bære, jo kraftigere skal det være.

• 80 til 120 g/m²: journaling, kladder, indlægsark og små detaljer
• 120 til 200 g/m²: mønsterpapir, lag og fotomatter
• 200 til 250 g/m²: cardstock til kort og kraftige elementer
• 250 g/m² og derover: bunden af en albumside, omslag og sider med mange embellishments

Til en side på 30 × 30 cm med mange lag vælger du hellere lidt kraftigere papir, så siden ikke bøjer, når du bladrer i albummet. Er du lige begyndt, er du godt på vej med cardstock på omkring 200 til 250 g/m² og en blok mønsterpapir i mellemtykkelse.

Læs også: Hvilket papir skal du vælge: cardstock, mønsterpapir og gramvægt

Brug så lidt våd lim som muligt, eller vælg tør lim. Papir bølger af fugt: fibrene udvider sig og trækker sig ikke pænt sammen igen, når de tørrer.

• Brug en limroller, dobbeltklæbende tape eller limark, når du limer papir på papir
• Bruger du alligevel flydende lim, så smør et tyndt lag helt ud til kanterne i stedet for en tyk klat
• Vælg tykkere papir, for det slår sig mindre end tyndt papir
• Læg tynde ark med samme fiberretning som underlaget
• Læg siden under en stak bøger i et par timer, når du har limet, med et stykke bagepapir imellem

Læs også: Papir der ikke bølger af lim, maling og vand

Scrappapir er som regel kvadratisk og sælges i tommer:

• 30,5 × 30,5 cm (12 × 12 tommer): standardformatet til albumsider
• 20,3 × 20,3 cm (8 × 8 tommer): til mindre albums
• 15,2 × 15,2 cm (6 × 6 tommer): ofte som blok, praktisk til kort, minialbums og små lag

Du finder også papir i A4 og A5, især cardstock og printbart papir. Køb papir, der passer til det, du laver. Af et ark på 30 × 30 cm kan du også skære mindre stykker, men ikke omvendt. Til kort og journals er en blok på 15 × 15 cm tit billigere og nemmere at have med at gøre.

Læs også: Hvilket albumformat skal du vælge til din første scrapbog

Nej, vælg det format, der passer til det, du vil lave. 30 × 30 cm (12 × 12 tommer) er standardformatet. Her er der flest valgmuligheder i papir og albums, og der er plads til flere fotos og masser af pynt på hver side. Sådan et album fylder til gengæld mere og kræver mere materiale per side.

A4-albums er mere økonomiske, passer fint i bogreolen, og det er nemt at finde lommer til dem. 20 × 20 cm (8 × 8 tommer) og mindre fungerer godt til en ferie, en gave, eller hvis du hellere vil gøre en side færdig hurtigt. Mange scrappere bruger flere formater side om side.

Læs også: Hvilket albumformat skal du vælge til din første scrapbog

De mest brugte slags er skruealbums, ringbind, albums med strap hinge-indbinding og indbundne albums. Forskellen er især, hvor nemt du kan tilføje sider.

• Skruealbum (post-bound): siderne sidder mellem skruestolper, som du kan forlænge. To opslåede sider ligger tæt op ad hinanden, fint til et opslag
• Ringbind: du skifter sider uden værktøj. D-ringe holder siderne mere lige end runde ringe, men midten ligger mindre fladt
• Strap hinge: siderne holdes sammen af plaststropper og ligger fladt, når albummet er åbent
• Indbundet album: faste sider, så du kan ikke tilføje eller flytte noget. Da der ikke er nogen lomme, kan du til gengæld arbejde tykkere

Vokser dit album stadig, så vælg et skruealbum eller et ringbind.

Læs også: Skruealbum, ringbind eller selvklæbende: hvilket album skal du vælge

Undgå lim, der er sur, indeholder meget fugt eller slipper med tiden.

• Skolelim og børnelim: ofte ikke syrefri og afvaskelig, så de holder ikke længe og kan give pletter
• Gummicement (gummilim): stærk, men som regel sur, den sviner og misfarver
• En limpistol: varmen kan skade fotos, og den giver buler
• Almindelig tape: gulner, tørrer ud og slipper
• Hæfteklammer og papirclips direkte på fotos

Til papir, fotos og let pynt er syrefri tør lim, en syrefri limstift eller flydende papirlim det sikre valg. Til en journal, der ikke skal holde i årtier, kan du vælge mere frit.

Læs også: Hvilken lim skal du bruge til fotos, papir og pynt?

Våd lim er flydende eller kan smøres, fx flydende lim, limpenne, pasta og spraylim. Tør lim sidder klar på en bærer, som ved limrollere, dobbeltklæbende tape, limpuder, foam pads og limark.

Våd lim klæber godt, også på ru eller ujævne overflader, og du kan lige flytte lidt på tingene, før den tørrer. Ulempen er, at den skal tørre, og at for meget lim får papiret til at bølge. Tør lim klæber med det samme, sviner ikke og afgiver ikke fugt. Derfor er tør lim som regel det bedste valg til fotos og papir på papir. Våd lim bruger du til ting med relief, små detaljer og tungere pynt.

Læs også: Hvilken lim skal du bruge til fotos, papir og pynt?

Fotohjørner bruger du, når et foto skal kunne tages af igen senere, eller når du helst ikke vil have lim på det. Fotoet holdes kun fast i hjørnerne, så du kan skubbe det ud uden at skade noget.

De er ideelle til gamle, unikke eller værdifulde fotos og til kort eller dokumenter, som du måske stadig vil vise frem eller sende. Der findes selvklæbende hjørner af papir og gennemsigtige hjørner af plast. Vælger du plast, så tag polyester eller polypropylen, ikke pvc. En ulempe er, at det tager længere tid at sætte dem på, og at midten af store fotos kan bule lidt.

Læs også: Hvilken lim skal du bruge til fotos, papir og pynt?

Til tungere eller ujævn pynt, som metalcharms, knapper, plastfigurer og chipboard, virker flydende hobbylim med en fin tud bedst. Den fylder hulrummene på bagsiden ud og klæber, også når kontaktfladen er lille.

Brug kun lidt, ellers kryber limen ud under kanten og kan misfarve papiret. Lad siden tørre fladt. Limpuder (glue dots) er et hurtigt, tørt alternativ til knapper og papirblomster. Ved rigtig tunge ting hjælper det at gøre selve siden kraftig med tungt cardstock, så den ikke bøjer.

Læs også: Embellishments: sådan vælger og placerer du dem uden rod

Ja, til papir på papir er en limroller (tape runner) for mange scrappere den mest praktiske lim. Du ruller en tynd stribe tør lim ud af en holder, uden fugt, svineri eller tørretid.

Der findes permanente varianter og varianter, du kan flytte rundt på. Med de sidste kan du lige flytte lidt på tingene. Mange holdere kan genopfyldes, hvilket er billigere end hele tiden at købe en ny. Tunge eller buede embellishments holder en limroller dårligere fast, til dem skal du bruge flydende lim eller limpuder. Dobbeltklæbende tape på rulle er også fint, selvom det er sværere at dosere og sidder fast med det samme.

Læs også: Hvilken lim skal du bruge til fotos, papir og pynt?

G/m², også kaldet grammage, er vægten af en kvadratmeter papir i gram. Jo højere tal, jo tykkere og stivere er papiret som regel.

Til sammenligning vejer printerpapir som regel 80 g/m², et postkort omkring 250 til 300 g/m², og cardstock ligger tit mellem 200 og 300 g/m². På amerikansk papir står vægten nogle gange i lb (pund): 65 lb cover er cirka 175 g/m², 80 lb cover cirka 216 g/m². Grammagen siger ikke alt om tykkelsen, for tæt papir kan være tyndere ved samme vægt. Står der ikke noget på pakken, så sammenlign papiret med papir, du kender.

Læs også: Hvilket papir skal du vælge: cardstock, mønsterpapir og gramvægt

Som bund til en side er printerpapir for tyndt, men til journaling, kladder, printede tekster og collager fungerer det fint. Printerpapir på 80 g/m² krøller hurtigt, bølger af lim, rives let og kan ikke bære lag eller embellishments.

Vil du bruge et print, så lim det på cardstock, så det bliver kraftigere. Meget kontorpapir er i dag syrefrit, men ikke altid. Til et album, der skal holde længe, kan du lige tjekke det på pakken. Til bunden af din side vælger du hellere cardstock på mindst 200 g/m².

Læs også: Hvilket papir skal du vælge: cardstock, mønsterpapir og gramvægt

Til selve kortet tager du cardstock på cirka 220 til 250 g/m². Det er kraftigt nok til at stå op, og det kan foldes pænt, hvis du først laver en rille.

Laver du kort med mange lag eller tung pynt, så vælg kraftigere karton på 270 til 300 g/m². Mønsterpapir bruger du som dekorativt lag ovenpå. Printerpapir er for tyndt som bund, men fint som inderark at skrive på. Til skarpe stempelaftryk fungerer glat karton bedre end karton med meget struktur. Skriver du med blæk, er mat papir rarere end blankt.

Læs også: Lav dine egne kort med dine scrapmaterialer

Til papir på papir og til journals er en syrefri limstift fin. Til albums, der skal holde længe, er tør lim mere pålidelig. En limstift er billig og nem, men indeholder lidt fugt og holder dårligere med tiden, især på glat eller blankt papir.

Smør et tyndt lag helt ud til kanterne, og gnid det godt fast. På et foto kommer du kun lidt lim i hjørnerne og en smule i midten, så der ikke opstår buler. Brug ikke en afvaskelig limstift til børn. Pas også på med tyndt papir, som det i nogle planners: der kan fugten få blækket på bagsiden til at løbe.

Læs også: Hvilken lim skal du bruge til fotos, papir og pynt?

Foam pads er dobbeltklæbende skumpuder eller -strimler, der løfter et element et par millimeter. Så får du dybde og skygge, fx under en titel, en udstansning eller en fotomatte. De findes i forskellige tykkelser, og du kan også stable dem.

Glue dots (limpuder) er små, meget stærke limprikker på en rulle. De er ideelle til ting, som almindelig lim holder dårligt fast, som knapper, papirblomster, bånd og chipboard. Der findes flade prikker og tykkere varianter, der løfter elementet lidt. Begge er tørre limtyper, så de trækker ikke fugt ind i dit papir.

Læs også: Lag og dybde på din scrapbookside

Vælg lommer af polypropylen (PP), polyethylen (PE) eller polyester, for de er kemisk stabile. Undgå pvc (vinyl). Det afgiver med tiden stoffer, der kan få fotos til at misfarve og klæbe fast til lommen. På gode lommer står der ofte pvc-fri eller syrefri.

Lommer beskytter dine sider mod fingeraftryk, pletter og støv, og de griber embellishments, der er gået løs. Klare lommer får farverne til at stå flot frem, matte lommer (non-glare) genspejler mindre. Ved ringbind skal du sørge for, at ringene ikke laver knæk i lommerne.

Læs også: Plastiklommer til scrapbook: hvilken plast er sikker for fotos

Brug akvarelpapir eller mixed media-papir. Almindeligt cardstock er lavet til tørt arbejde og begynder at bølge, fnuldre eller endda rive ved meget vand.

• Akvarelpapir på cirka 300 g/m² suger vand godt og forbliver nogenlunde fladt
• Akvarelpapir med bomuld eller af 100 procent bomuld er det kraftigste, hvis du arbejder meget vådt
• Mixed media-papir på cirka 160 til 300 g/m² egner sig til maling, blæk og lim
• Arbejder du i en almindelig notesbog eller journal, så grunder du siden med gesso først og bruger så lidt vand som muligt

Jo kraftigere papiret er, jo mindre slår det sig.

Læs også: Papir der ikke bølger af lim, maling og vand

Brug en limpen med fin spids, eller påfør limen med en tandstik. Så kommer der kun lim, hvor den skal, og intet kryber ud under kanten.

• Sæt en dråbe lim på et stykke plastik, og tag en smule ad gangen med en tandstik
• Saml stykket op med en pincet, så får du ikke lim på fingrene
• Skal du lave mange små udstansninger, så sæt først et dobbeltklæbende limark på bagsiden af papiret, og stans bagefter. Så er hvert stykke klæbende med det samme

Til pailletter og similisten virker en limpen bedst.

Læg det under tunge bøger i et stykke tid med et ark bagepapir eller rent papir på begge sider. Jo længere, jo bedre: en nat eller et par dage hjælper tit godt.

Er papiret meget skævt, fx af vandfarve, kan du forsigtigt stryge det. Læg det mellem to let fugtige viskestykker, stryg ved lav til middel varme uden damp, vend det, og gentag. Læg det så under bøgerne igen. Gør det ikke, hvis der sidder fotos, plast, embossing eller glimmer på, for de kan smelte eller tage skade af varmen. Det er nemmere at forebygge: vælg tykkere papir, og brug mindre våd lim.

Læs også: Papir der ikke bølger af lim, maling og vand

Det lykkes tit med et stykke tandtråd: skub det ind bag fotoet eller papiret, og sav forsigtigt frem og tilbage gennem limlaget. Det virker især godt ved tør lim fra en limroller.

Sidder det godt fast, så gør limen blød med en hårtørrer først, og træk det af, mens det stadig er varmt. Vær forsigtig med fotos, de kan ikke tåle meget varme. Til limrester findes et særligt limviskelæder af crepegummi. Frisk hvid lim tørrer du af med en fugtig klud. Er der en plet eller en lille flænge tilbage, så lim en embellishment eller et stykke papir hen over.

Læs også: Sådan retter du en fejl på din side

En paper pad er en blok med ark mønsterpapir, der er afstemt efter hinanden i farve og mønster. En kollektion går videre: her hører der ofte også stickers, udstansninger, chipboard og cardstock med, som tilsammen danner en helhed.

Det er især praktisk, når du lige er begyndt. Den store fordel er, at du ikke selv skal finde ud af, hvilke farver og mønstre der passer sammen, og dine sider bliver helt af sig selv mere rolige. Blokke på 15 × 15 cm er billige til kort og små projekter. Du behøver ikke holde dig til dem: papir fra forskellige kollektioner kan sagtens kombineres, hvis du lader et par farver gå igen.

Læs også: Hvilket papir skal du vælge: cardstock, mønsterpapir og gramvægt

Ikke til fotos, du vil gemme længe. De klassiske selvklæbende albums, også kaldet magnetalbums, har et limlag med en plastfolie over. Limen bliver gul og sur efter nogle år, fotos sidder bomstærkt fast, og folien kan få dem til at misfarve.

De er til gengæld fleksible: du kan frit lægge fotos, udklip og små sedler. Vil du have den frihed uden risikoen, så vælg et album med syrefri løse sider, og brug fotohjørner eller fotosikker lim. Sidder dine fotos allerede i sådan et gammelt album, så tag dem forsigtigt ud i god tid.

Læs også: Skruealbum, ringbind eller selvklæbende: hvilket album skal du vælge

Spraylim er praktisk til store flader, som et stort ark papir eller et stort print. Den giver et tyndt, jævnt lag og får næsten ikke papiret til at bølge. Til små stykker og daglig brug er den besværlig.

Vær dog opmærksom på et par ting. Arbejd i et godt udluftet rum, og spray ned i en papkasse, så tågen ikke lander på dit bord. Vælg en syrefri variant, hvis arbejdet skal i et album. Der findes permanent spraylim og spraylim, du kan flytte rundt på. Med permanent spraylim sitter ting fast med det samme, så læg det rigtigt på i første forsøg.

Læs også: Hvilken lim skal du bruge til fotos, papir og pynt?

Core dyed, eller gennemfarvet, betyder, at cardstock er farvet hele vejen igennem, ikke kun på overfladen. Når du river, sliber eller laver relief i det, ser du altså ingen hvid kerne.

Det er praktisk, når du vil rive kanter eller bearbejde papiret med en embossingfolder: farven forbliver ensartet. Ved almindeligt farvet cardstock kommer det hvide frem, når du river eller sliber kanten. Det gør ikke noget. Mange scrappere bruger netop det bevidst til en slidt eller vintage effekt.

Læs også: Scrapbooking-ord forklaret, fra brads til vellum

Fiberretningen er den retning, de fleste fibre i papiret ligger i. Med fiberretningen folder og river papir pænere. På tværs af den får du lettere en flosset rift eller en revnet fold.

Sådan finder du fiberretningen: bøj arket blidt i begge retninger. Den retning, hvor det giver lettest efter, er fiberretningen. Du kan også rive et lille stykke af, for med fiberretningen bliver det mere lige. Arbejder du med våd lim, så lim to ark med samme fiberretning sammen. Papir udvider sig ved fugt især på tværs af fibrene, så på den måde bølger det mindre.

Læs også: Papir der ikke bølger af lim, maling og vand

Det er ord, du tit støder på, når det gælder papir og karton:

• Vellum: gennemsigtigt papir, flot til lag, titler og journaling hen over et foto. Våd lim skinner igennem, så brug brads eller hæfteklammer, eller sæt limen steder, du dækker til senere
• Kraftpapir: brunt, ubleget papir eller karton med et naturligt udtryk. Det er ikke altid syrefrit, så tjek det, hvis det skal ligge op ad fotos
• Chipboard: tykt, presset karton. Blandt scrappere mest kendt som udstansede figurer og bogstaver, du kan lime på
• Bristolkarton: glat, hvidt karton, der ofte bruges som bund til kort

Læs også: Scrapbooking-ord forklaret, fra brads til vellum