Værktøj og maskiner

Med en stansemaskine skærer du figurer, bogstaver og fine kanter ud af papir og karton med metalstanseskabeloner, også kaldet dies. Med embossingfoldere presser du relief ind i papiret. Du lægger skabelonen og papiret mellem to plastplader og drejer den lille stak gennem maskinen. Trykket gør arbejdet.

Scrappere bruger den blandt andet til:

• titler og enkelte bogstaver
• labels, tags og små rammer
• blomster og lag til embellishments
• kanter og baggrunde med relief

Fordelen er, at hver figur bliver skarp og helt ens, også når du skal bruge ti. Der findes manuelle maskiner med håndsving og elektriske maskiner, der selv fører papiret igennem. De sidste skåner mest din arm.

Læs også: Sådan bruger du en stansemaskine: dies og embossingfoldere

For de fleste scrappere er en plotter med en skærebredde på omkring 30 cm (12 tommer) den bedste start, fordi den kan klare et helt scrapark. De kendte mærker er Cricut, Silhouette og Brother. Kig især på:

• softwaren: prøv gratisversionen, før du køber
• de løbende udgifter: abonnementer, betalte opgraderinger, knive og måtter
• hvad du vil skære: papir kan alle plottere klare, men til stof eller tykt materiale skal du bruge en kraftigere model eller en særlig kniv
• om du vil bruge en computer: en Brother ScanNCut fungerer også selvstændigt og har en scanner

Små plottere er billigere, men hurtigt for smalle til scrapsider. Undersøg også, om du kun kan arbejde med enkeltkøbte, dyre billeder eller også med dine egne designs.

Læs også: Vælg en skæremaskine: Cricut, Silhouette eller Brother

En stansemaskine skærer kun figurerne fra de skabeloner, du har. En skæreplotter skærer enhver figur, du designer eller downloader på en skærm. Den arbejder med en lille kniv, der følger linjerne, lidt som en printer, bare med skæring.

• Stansemaskine: billigere at starte med, og manuelle modeller kræver hverken strøm eller computer. Hurtig, når du skal bruge den samme figur mange gange. Til gengæld køber du en separat skabelon til hver figur, og du kan også lave relief med den.
• Skæreplotter: dyrere, og softwaren tager lidt tid at lære. Til gengæld kan du skære uendeligt mange figurer og bogstaver i alle størrelser. Ofte kan den også tegne, rille og print then cut.

Mange scrappere begynder med den ene af de to og køber den anden senere.

Læs også: Vælg en skæremaskine: Cricut, Silhouette eller Brother

Nej, du behøver ikke et abonnement for at skære dine egne designs. Softwaren fra de kendte mærker har en gratisversion, hvor du kan designe, bruge dine egne skrifttyper og skære filer.

Et abonnement giver først og fremmest adgang til et stort bibliotek med færdige billeder, projekter og skrifttyper fra mærket. Enkelte designs kan du tit også købe stykvis. Til nogle programmer betaler du én gang for en udvidet version, for eksempel for at kunne åbne svg-filer.

Vilkårene ændrer sig af og til. Undersøg derfor, før du køber, hvad der er gratis på det tidspunkt, og hvad der ikke er, og om softwaren kræver internetforbindelse.

Læs også: Vælg en skæremaskine: Cricut, Silhouette eller Brother

Som regel er der for lidt tryk, og det løser du med et ekstra tyndt lag i sandwichen. Et ark karton, et par ark printerpapir eller en tynd metalplade (en shim) under skærepladen giver lige lidt mere tryk. Byg forsigtigt op, for for meget tryk kan skade maskinen eller pladerne.

Det hjælper også at:

• køre sandwichen igennem to gange og dreje den 180 grader anden gang
• lægge skabelonen et andet sted på skærepladen, for dybe riller giver mindre tryk
• sætte skabelonen fast med et stykke lavklæbende tape, så den ikke flytter sig
• skubbe fine dele ud med en prikkepen

Billige skabeloner med en sløv kant bliver nogle gange ved med at skære dårligt. Der hjælper intet trick rigtigt.

Læs også: Sådan bruger du en stansemaskine: dies og embossingfoldere

Sandwichen er den stak af plader, skabelon og papir, du drejer gennem en manuel stansemaskine, og rækkefølgen er forskellig fra maskine til maskine. Til skæring ser den som regel sådan ud, nedefra og op:

• platformen eller bundpladen, på nogle maskiner med et ekstra mellemlag
• en skæreplade
• skabelonen med skærekanten opad
• dit papir
• den anden skæreplade

Til embossing, eller hvis du kun vil presse en skabelon ind uden at skære, bruger du andre plader eller en gummimåtte. På platformen eller i maskinens vejledning står der, hvilken kombination der hører til hvilket arbejde. Hvis det bliver meget tungt at dreje, eller du hører knirken, så stop: stakken er for tyk.

Læs også: Sådan bruger du en stansemaskine: dies og embossingfoldere

Med tre ting kommer du langt: en papirskærer, en skarp saks og en hobbykniv med skæremåtte og metallineal.

• Papirskærer: til lige kanter og til at matte fotos. Vælg en på 30 cm (12 tommer) eller større, så et helt scrapark kan være der.
• Saks: en stor til papir og en lille med fin spids til detaljer. Klip ikke tape eller stof med den.
• Hobbykniv, skæremåtte og lineal: til vinduer, udskæringer og alt det, papirskæreren ikke kan nå. En lineal med skridsikker bund eller kork glider ikke.

Et falseben eller en rillepen til pæne fold er et godt nummer fire. Maskiner kan du altid tilføje senere.

Læs også: Vælg skæreværktøj: papirskærer, saks og skæreunderlag

En hullemaskine, der ikke længere skærer helt rent, kan du tit friske op ved at hulle et par gange gennem aluminium. Fold sølvpapir dobbelt et par gange, og hul igennem det nogle gange. Mange scrappere synes, at det tynde metal fra en udklippet sodavandsdåse virker bedre end sølvpapir. Klip det forsigtigt, for kanterne er skarpe, og dåser er ikke lige tykke.

Hul derefter et par gange gennem fedtfast papir eller bagepapir. Det får mekanismen til at køre glat igen.

Forvent ikke mirakler. Det hjælper på en let sløv hullemaskine, ikke på en, der er helt slidt eller bøjet.

Ja, de fleste tynde metalstanseskabeloner virker i stort set alle manuelle stansemaskiner, uanset mærke. Det, der tæller, er størrelsen: skabelonen skal sammen med pladerne kunne komme gennem åbningen. På mange maskiner er åbningen omkring 15 cm (6 tommer) bred, A4-maskiner er bredere.

Der er to undtagelser:

• tykke skabeloner med bagside af træ eller skumgummi (steel rule dies) er højere og kræver en maskine og plader, der passer til dem
• nogle små maskiner tager kun smalle skabeloner og foldere

Er du i tvivl, så se efter den maksimale bredde og tykkelse i maskinens vejledning.

Læs også: Sådan bruger du en stansemaskine: dies og embossingfoldere

Du lægger papiret i folderen, lukker den og drejer den gennem stansemaskinen i den sandwich, der er beregnet til embossing. Trykket presser mønstret ind i papiret, så en del kommer op, og en anden del går ned.

Sådan bliver det pænere:

• brug glat, kraftigt cardstock, for tyndt papir revner lettere
• hvis kartonen knækker, så gør den let fugtig med en blomsterforstøver
• dybe 3D-foldere kræver tit deres egen kombination af plader, se i vejledningen
• smører du et tyndt lag blæk på indersiden af folderen, får du et farvet relief med det samme

Det kaldes kold embossing, fordi der ikke indgår varmepistol og embossingpulver.

Læs også: Varm og kold embossing: sådan får du relief på din side

Skæreplader bliver skæve og fulde af riller, fordi skabelonen trykker ned i dem hver gang. De er egentlig forbrugsvarer, men du kan få dem til at holde meget længere:

• skift mellem, hvor du lægger skabelonen: hjørner, midte, kanter
• vend pladerne jævnligt, så de bøjer den anden vej igen
• byt af og til om på den øverste og nederste plade
• opbevar dem fladt, gerne under en stak bøger

En let skæv plade skærer som regel fint endnu. Bliver skæringen ujævn, eller er der dybe riller lige der, hvor skabelonen ligger, er det tid til et nyt sæt.

Læs også: Sådan bruger du en stansemaskine: dies og embossingfoldere

Ja, næsten al skæresoftware bruger de skrifttyper, der er installeret på din computer eller tablet. Download skrifttypen, pak zip-filen ud, og installér den. Luk derefter skæresoftwaren, og start den igen, ellers dukker den nye skrifttype ofte ikke op på listen.

Vær opmærksom på to ting:

• hvis skrifttypen ikke er på listen, så søg også under et andet navn, for nogle gange hedder den noget andet efter installationen. Virker en otf-fil ikke, så prøv ttf-versionen
• gratis skrifttyper er tit kun til personligt brug, så læs licensen, hvis du vil sælge noget

Til skæring virker kraftige, ikke for tynde bogstaver bedst.

Læs også: Vælg en skæremaskine: Cricut, Silhouette eller Brother

Vælg måttens klæbeevne efter materialet: let greb til tyndt papir og vellum, standardgreb til cardstock og vinyl, stærkt greb til tyk karton, filt og skumgummi. For meget greb river tyndt papir i stykker, når du trækker det af.

Sådan holder måtten længere:

• læg altid beskyttelsesarket på igen efter brug
• fjern fnug og papirstumper; hos mange mærker må du forsigtigt vaske måtten med lunkent vand og mild sæbe og lade den tørre
• hvis den ikke klæber mere, så tape kanterne af og spray et tyndt lag repositionerbar spraylim på

Flytter materialet sig alligevel, så tryk det godt fast med en brayer (en gummirulle), især ved kanterne.

Start med en prøveskæring: næsten alle plottere kan skære en lille figur, så du kan teste indstillingen uden at spilde et helt ark. Skærer den ikke igennem, så skru op for trykket eller knivdybden. River papiret, så skru ned for trykket eller hastigheden.

Hvis det stadig ikke lykkes, så se på:

• materialeindstillingen: vælg det, der ligger tættest på dit papir
• kniven: en sløv eller beskidt kniv trækker og river, så fjern også fnug fra holderen
• måtten: for lidt greb får papiret til at flytte sig
• dit design: meget små bogstaver og tynde linjer knækker næsten altid

Til fine detaljer kan du vælge en tykkere skrift, gøre designet større eller skære langsommere.

Med begge kan du skære meget mere end papir og cardstock. De fleste plottere skærer også:

• vinyl, strygefolie og stickerpapir
• vellum og tyndt acetat
• tyndt skumgummi (foam) og filt, afhængigt af modellen

Til stof, læder, tyndt træ eller tyk karton skal du bruge en kraftigere plotter eller en særlig kniv, for eksempel en rullekniv til stof. I en stansemaskine går papir, karton, filt, kork og tyndt foam fint. Til chipboard og andet tykt materiale er skabeloner med træbagside bedre end tynde metalskabeloner.

Prøv altid nyt materiale på et restestykke først, og se i vejledningen, hvad din maskine kan klare.

Det går bedst med en skarp kniv, en metallineal og flere lette snit i stedet for ét hårdt. Pres hånden fladt mod midten af linealen, og hold fingrene væk fra skærelinjen.

• Hold kniven lodret, og lad den glide langs linealens kant. Hælder den, løber snittet skævt.
• Lad linealen ligge, til du er sikker på, at du er igennem.
• Flosser eller river kanten, så skift klingen.
• For pæne hjørner i et vindue sætter du først kniven præcis i hjørnet og skærer derfra udad, så du ikke skærer for langt.

Arbejd altid på en skæremåtte, så forbliver kniven skarp og bordet helt.

Læs også: Vælg skæreværktøj: papirskærer, saks og skæreunderlag

En hullemaskine, der klemmer eller river papiret i stykker, har som regel noget med papiret at gøre eller med stedet, hvor du huller. For tyk karton får den til at sætte sig fast, mens tyndt printerpapir tværtimod let river.

Det hjælper at:

• bruge cardstock, der passer til hullemaskinen; på emballagen står der tit, hvilken tykkelse den kan klare
• ikke hulle for tæt på kanten, for der har papiret ingen støtte
• hulle gennem fedtfast papir af og til, det gør mekanismen mere smidig
• holde hullemaskinen på hovedet, så du kan se præcis, hvor motivet kommer

Sidder den helt fast, så tryk roligt et par gange på håndtaget, og træk papiret forsigtigt tilbage uden at vrikke.

En øje (eyelet) er en lille metalring, der forstærker og pynter et hul i papiret. Du skal bruge en hulletang eller hullemaskine og et isætningsværktøj.

Sådan gør du:

• lav et hul, der er præcis lige så stort som øjets skaft
• stik øjet igennem fra forsiden
• vend papiret, og læg det med forsiden nedad på et fast underlag
• tryk eller bank med værktøjet på bagsiden, så den bøjer ud, og øjet sidder fast

Arbejder du med værktøj og hammer, så læg en skæremåtte eller et bræt under. En tang, der også sætter øjer, er nemmere og mere stille og har udskiftelige hoveder til forskellige størrelser. Større tænger når længere ind fra kanten af arket.

Det afhænger af, hvordan du vil bruge din bog. De mest brugte systemer:

• Wire-O: en dobbelt metalring, som du klemmer sammen. Ser pæn ud og ligger fladt, når den er slået op, men du kan ikke tilføje sider bagefter.
• Spiral: en plast- eller metalspiral, som du drejer i. Ligger også fladt.
• Ringe eller discs: løse ringe eller skiver i udstansede huller. Sider kan du senere flytte, tilføje eller tage ud.

En maskine, hvor du kan slå enkelte stanser fra, er praktisk til afvigende formater. Vælg en ring, der er et par millimeter større end stakkens tykkelse, og beregn ekstra plads til fotos og pynt. Hvert system har sit eget hulmønster, så køb ringe, der passer til din maskine.

Læs også: Sådan binder du selv en scrapbog eller journal

Se især på, hvordan papiret løber gennem printeren. Printere, der fører papiret ind bagfra og lige igennem, kan klare tykkere karton. Printere, der trækker papiret nedefra i en bue, sætter sig lettere fast med cardstock. Se i specifikationerne, hvilken gramvægt en printer kan klare.

Desuden:

• en printer med genopfyldelige blæktanke er dyrere i indkøb, men meget billigere pr. udskrift
• pigmentblæk tåler vand og lys bedre, hvilket er praktisk, hvis du arbejder oven på dine udskrifter
• vil du arbejde med toner-reaktiv folie, skal du bruge en laserprinter

Til fotos, der skal holde sig pæne længe, kan en fotoservice være et godt valg.

Læs også: Print fotos til din scrapbog: derhjemme eller hos et fotolab

For en skarp udskrift skal du bruge omkring 300 pixels pr. tomme i den størrelse, du udskriver i. Et foto på 10 × 15 cm kræver så cirka 1200 × 1800 pixels, en side på 30 × 30 cm omkring 3600 × 3600 pixels.

Tallet 72 eller 300 dpi, der står i en fil, siger i sig selv ikke ret meget. Det er kun en indstilling for udskriftsstørrelsen, det er antallet af pixels, der tæller. Et lille billede bliver altså ikke skarpere af, at du ændrer det fra 72 til 300 dpi. Heller ikke den højeste jpg-kvalitet tilføjer detaljer.

Et billede fra internettet er som regel for lille til at blive udskrevet stort.

Læs også: Print digitale sider og få lavet en fotobog

Det afhænger af mærket. De fleste skæreplottere fungerer kun sammen med en computer, tablet eller telefon, hvor du designer og starter skæringen. En Brother ScanNCut kan også klare sig uden. Den har indbyggede designs og sin egen skærm, du indlæser filer via et usb-stik, og den scanner selv tegninger eller stemplede billeder for at skære rundt om dem.

Arbejder du med en computer, så undersøg før købet, om dit styresystem understøttes, og om forbindelsen går via kabel eller bluetooth. Nogle små modeller fungerer kun trådløst. En manuel stansemaskine kræver slet hverken strøm eller computer.

Læs også: Vælg en skæremaskine: Cricut, Silhouette eller Brother

En kniv holder længere, end du tror, så længe du mest skærer glat papir. Glittercardstock, karton med struktur og tykt materiale slider den meget hurtigere. Du kan mærke, at det er tid, når kanterne flosser, små dele river, eller du hele tiden skal skrue op for trykket.

Et par tips:

• brug en separat kniv til tykt eller groft materiale, så forbliver din papirkniv skarp
• rengør knivholderen af og til, for fastsiddende papirstumper virker ligesom en sløv kniv
• med en hobbykniv sparer en ny klinge eller et afbrækket segment pr. projekt dig for en masse irritation

Der findes reserveknive fra mærket selv og fra andre producenter. Sørg bare for, at de passer i din holder.

En kanthullemaskine fortsætter pænt, hvis du efter hver hulning skubber det sidste motiv tilbage i hullemaskinens justeringsmærke eller føring. Så passer mønstret præcis sammen hver gang.

Vil du hulle hele vejen rundt om et ark, for eksempel med en hjørne- og kanthullemaskine, så regn målene ud på forhånd. Mønstret gentager sig med en fast afstand, så arket skal have en størrelse, der passer til det, ellers går det ikke op i hjørnerne. Tit står der i vejledningen, hvilke størrelser der virker, som regel et lige antal centimeter eller tommer.

Øv dig først på et restestykke, især ved dybe eller travle mønstre.

Ja, det kaldes print and cut (print then cut). Printeren udskriver dit billede med nogle markeringer rundt om. Plotteren aflæser markeringerne med en sensor, så den skærer præcist rundt om dit design. Sådan laver du selv stickers, labels og udskårne fotos.

Vær opmærksom på:

• det område, plotteren kan skære ud, er mindre end et helt A4-ark
• blankt papir eller laminat kan forvirre sensoren, mat papir virker mest pålideligt
• udskriv i faktisk størrelse, ikke med indstillingen tilpas til side

En plotter med scanner kan også scanne et printet eller tegnet billede ind og skære rundt om det.

Læs også: Lav dine egne klistermærker, med eller uden printer