Varm og kold embossing: sådan får du relief på din side

Embossing betyder, at du laver relief i eller på papir. Der er to måder, og de ligner kun hinanden i resultatet: Ved varm embossing smelter du et lag pulver til en hævet streg, ved kold embossing trykker du selve papiret ind i en form. Begge dele giver din side noget, man har lyst til at røre ved, uden at der skal tykke pynteting på.

Forskellen kort fortalt

Varm embossing kaldes også heat embossing. Du stempler med et klæbrigt blæk, drysser embossingpulver over og varmer det op, til det smelter. Resultatet er en blank eller mat streg, der rager en anelse op over papiret, i pulverets farve. Det fungerer godt til titler, korte tekster, rammer og små motiver.

Kold embossing kaldes også tør embossing. Der indgår hverken blæk eller varme: Du presser papiret ind i et mønster, med en embossingfolder i en maskine eller med en skabelon og en embossingpen med en lille kugle for enden. Papiret får en hævet og en fordybet side. Det er især flot til baggrunde og til diskret struktur i én farve.

Du kan også kombinere dem. Smelter du et helt ark til med guldpulver og kører det gennem en embossingfolder, mens det stadig er let varmt, får du en guldflade med et mønster i.

Det skal du bruge til varm embossing

• Embossingblæk: som regel et farveløst, lidt klæbrigt blæk (ofte kaldet watermark ink). Pigmentblæk, der forbliver vådt længe, virker også. Hurtigtørrende dye-blæk tørrer for hurtigt, så pulveret ikke bliver hængende.
• Embossingpulver i en farve efter eget valg. Hvid, guld og transparent er en god start.
• En varmepistol, også kaldet heat tool. En hårtørrer kan ikke erstatte den: Den bliver ikke varm nok, og den kraftige luftstrøm blæser pulveret af dit papir.
• Et stempel, et ark papir eller en lille bakke til at opfange det overskydende pulver og en lille, blød pensel.
• Eventuelt en embossingmarker, en tusch med samme klæbrige blæk, så du kan skrive eller tegne i hånden og embosse det bagefter.

Varm embossing trin for trin

1. Gnid først dit papir med en antistatisk pude. Mere om det nedenfor.
2. Stempl med embossingblækket. Tryk fast og jævnt, og løft stemplet lige op. Aftrykket er nogle gange næsten usynligt; sådan skal det være.
3. Drys straks pulver over hele aftrykket, mens blækket stadig er vådt. Du må gerne drysse rigeligt.
4. Bank det overskydende pulver af på et foldet stykke papir, og hæld det tilbage i bøtten.
5. Se godt efter, om der ligger korn, hvor de ikke hører til. Fej dem væk med penslen.
6. Lad varmepistolen varme op et øjeblik, ikke over dit papir. Før den derefter roligt hen over aftrykket, et par centimeter fra papiret. Du kan se pulveret gå fra mat til blankt. Så går du videre til det næste stykke.
7. Lad det hele køle lidt af, før du rører ved det.

Mundstykket på en varmepistol bliver meget varmt. Rør ikke ved det, læg pistolen et sted, hvor intet kan smelte, når du er færdig, og hold den væk fra selve papiret.

Undgå løse pulverkorn

Korn, der sætter sig fast, hvor du ikke har stemplet, skyldes næsten altid statisk elektricitet eller fedt fra dine fingre. En antistatisk pude, en lille stofpose med et fint pulver i, gnider du over papiret lige før du stempler. Så hæfter embossingpulveret kun til blækket.

Arbejd desuden med tørre, rene hænder, og hold papiret i kanterne. Bank grundigt af efter drysningen, og tjek aftrykket, før du begynder at varme. Et korn kan stadig fejes væk nu; efter smeltningen sidder det fast.

Undgå at papiret slår sig

Papir slår sig eller bliver bølget, hvis det varmes for længe eller for kraftigt. Et par ting hjælper:

• Brug kraftigt papir. Jo tyndere det er, jo hurtigere buer det.
• Varm først papiret kort nedefra, fra bagsiden, og gør det færdigt ovenfra. Så smelter pulveret hurtigere, og papiret udsættes kortere tid for varme.
• Bliv ved med at bevæge pistolen, og stop, så snart pulveret er blankt. Længere opvarmning gør ikke resultatet bedre. Pulveret kan endda blive fladt og mat, og papiret kan blive misfarvet eller svitset.
• Læg arket under et par bøger bagefter, til det er helt afkølet.

Vellum, det gennemsigtige papir, er ekstra følsomt. Hvid eller guldfarvet tekst på vellum ser smuk ud, men varm det meget kort, og hold pistolen lidt længere væk.

Typer af embossingpulver

Embossingpulver findes i forskellige kornstørrelser. Navnene varierer fra mærke til mærke, men groft sagt ser det sådan ud.

• Fint (også detail, super fine eller ultra fine): små korn, der hæfter meget præcist til tynde streger. Vælg det til små stempler, fine bogstaver og motiver med mange detaljer.
• Normalt (regular): det almindelige korn, der passer til de fleste stempler og titler.
• Ekstra tykt (også ultra thick eller embossing enamel): store korn, der giver et tykt, hvælvet lag. Det bruger du til større flader, eller når du smelter flere lag oven på hinanden for en glasagtig effekt. På fine stempler flyder stregerne så sammen.

Groft pulver på et lille, detaljeret motiv giver et kornet, uskarpt resultat. Fint pulver på en stor flade giver kun lidt højde. Lad derfor størrelsen på dit stempel være med til at bestemme.

Ud over kornet varierer også finishen: blank, mat, metallic, med glitter eller blandet i flere farver. Transparent pulver er praktisk, fordi det viser farven på blækket nedenunder. Det fungerer også som resist: Emboss et motiv med transparent pulver på hvidt papir, og stryg derefter blæk hen over. Den embossede del frastøder blækket og forbliver hvid.

Tør embossing med foldere

En embossingfolder er en plastikmappe med et mønster på indersiden, hævet på den ene side og fordybet på den anden. Du lægger dit papir imellem og kører det hele gennem en stanse- og embossingmaskine. Rækkefølgen af de plader, du skal bruge, står i vejledningen eller på selve maskinen. Går det tungt, eller sidder det fast, så tving intet, og tjek stablen. Om selve maskinen kan du læse mere i vores artikel om at arbejde med en stansemaskine.

Der findes almindelige foldere og 3D-foldere. En 3D-folder har et dybere mønster og giver mere relief, og den kræver ofte en anden pladeopbygning.

Vil du have et skarpere aftryk, så spray meget let med vand på indersiden af folderen, ikke på papiret. Papiret bliver derved lidt smidigere og tager bedre imod mønsteret. Sprayer du på selve papiret, krøller det mere, og det tager længere tid at tørre.

En embosset flade kan du bearbejde bagefter. Stryg let over de hævede dele med en blækpude eller et blendingværktøj, gnid lidt voks eller metallic pasta på, eller slib toppene forsigtigt med fint sandpapir. Så træder mønsteret også bedre frem på fotos, for på et foto forsvinder svagt relief ofte.

Tør embossing med skabelon og embossingpen

Det kan også lade sig gøre uden maskine. Læg en skabelon af metal eller kraftig plastik på papiret, sæt begge fast med et stykke malertape, så intet forskubber sig, og læg det på et blødt underlag som en foammåtte eller musemåtte. Træk roligt en embossingpen med kugle langs kanterne af udskæringen. Det er nemmest på et lysbord eller op ad et vindue, så du kan se skabelonens linjer gennem papiret.

Du trykker på bagsiden af papiret, så den hævede side kommer på forsiden. Begynd med en større kugle, og skift først til en mindre til hjørnerne. Så går papiret ikke så let i stykker.

Med en embossingpen kan du også arbejde mere frit: forme papirblomsterblade ved at køre i små cirkler på bagsiden eller trække en lille streg langs kanten af et kort.

Hvilket papir virker bedst

Til varm embossing kan næsten alt papir bruges, så længe det kan tåle varmen. Cardstock (kraftigt, ensfarvet karton) fungerer bedst. Designpapir, tags, journalingkort og vellum går også, men tyndt eller coated papir bliver hurtigere bølget. På mørkt papir står hvid, guld og sølv smukkest.

Til tør embossing er tykkelsen vigtigere. Papir, der er for tyndt, revner eller går igennem ved skarpe hjørner. Papir, der er for tykt, giver et kantet, fladt relief. Noget mellem cirka 220 og 250 g/m² er en god mellemvej til de fleste foldere og skabeloner. Ensfarvet cardstock viser mønsteret bedre end papir med meget tryk, hvor reliefet forsvinder i motivet.

Er du i tvivl, så lav først en prøve på et restestykke af samme papir. Det tager et minut og sparer dig for en mislykket titel på dit fineste foto.