Sådan bruger du en stansemaskine: dies og embossingfoldere

En stansemaskine ser lidt klodset ud med sit håndsving og sin stak gennemsigtige plader. Men når du først forstår, hvad der sker, er den et af de mest rolige værktøjer på dit bord. Du drejer, en form kommer ud, og den er præcis ens hver gang. Her kan du læse, hvordan en manuel stansemaskine virker, hvad du gør, når en die ikke skærer igennem, og hvordan du bruger embossingfoldere.

Det gør en stansemaskine

En manuel stansemaskine er i bund og grund en presse med to valser. Du lægger en die på papir, stabler plader omkring den og drejer det hele igennem valserne med et håndsving. Trykket presser diens skarpe kant gennem papiret, og du står tilbage med en udskåret form.

En die, også kaldet en stanseskabelon, er et tyndt stykke metal med en skærekant formet som en blomst, et bogstav, et mærkat eller en kant. Med den samme maskine kan du også embosse: Så præger du et mønster i papiret i stedet for at skære det ud.

Hvorfor skulle du have lyst til det? Former, du ikke kan klippe pænt med en saks, som fine blade eller snirklede bogstaver, kommer helt skarpe ud. Og har du brug for ti ens mærkater til et album eller en bunke kort, sparer du en eftermiddag med at klippe.

Sandwichen

Stakken, du kører gennem maskinen, kaldes sandwichen. Den består som regel af:

• en bundplade eller platform, der styrer højden
• en skæreplade
• dit papir
• dien, med skærekanten mod papiret
• en ekstra skæreplade øverst

Den præcise rækkefølge og antallet af plader varierer fra maskine til maskine. På bundpladen eller i manualen er der tit et skema, og det er din bedste guide. Er sandwichen for tyk, sætter den sig fast. Er den for tynd, skærer dien ikke igennem.

Et par ting, der hjælper:

• Læg pladerne en anelse forskudt oven på hinanden, så får valserne lettere fat i dem.
• Tving aldrig noget. Føles det tungt, så tjek først, om rækkefølgen er rigtig.
• Kør aflange dies igennem maskinen på langs.
• Lad der være lidt plads mellem dies, hvis du kører flere på én gang.
• Sæt en die fast med en strimmel lavklæbende tape, så den ikke rykker sig. Tape med svag klæbeevne, som washi tape eller særlig die-tape, lader dit papir være helt.

Det knager og knaser nogle gange en del, og der kommer ridser og riller i skærepladerne. Det er normalt. Trykket er højt, og det er maskinen lavet til.

Når en die ikke skærer helt igennem

Det er den klage, man hører oftest. Papiret er skåret i, men du skal stadig skubbe formen ud, eller de fine små stykker bliver hængende. Et par årsager og løsninger:

• For lidt tryk. Læg et ark papir eller tyndt karton under den nederste skæreplade for at gøre sandwichen lidt tykkere. Mange scrappere bruger også en tynd metalplade, en shim. Læg den mellem to plader, aldrig direkte mod dien.
• Kør sandwichen igennem en gang til, eventuelt den anden vej eller drejet en kvart omgang.
• Slidte skæreplader. En plade fuld af dybe riller eller en skæv plade giver ujævnt tryk. Vend den, eller brug en anden.
• For tykt eller for kraftigt papir. Fine dies fungerer bedst med almindeligt cardstock eller tyndere. Kraftigt karton kræver mere tryk, end en lille maskine kan give.
• Dien ligger forkert vej. Tjek, at skærekanten vender mod papiret.

Bliver der små papirstykker hængende i dien, så pres dem forsigtigt ud med en prikpen eller en gammel pensel. Til dies med mange små åbninger findes der særlige børster og måtter. Vil du have bagsiden af en fin form klæbende med det samme, så sæt et dobbeltklæbende ark på papiret, før du stanser. Så slipper du for at pille med lim på små stykker.

Embossingfoldere til relief

En embossingfolder er et plastikomslag med et mønster indvendigt: hævet på den ene side og fordybet på den anden. Du lægger dit papir i, lukker folderen og kører den gennem maskinen med de plader, der står i skemaet til det. Papiret kommer ud med et reliefmønster af tern, blomster, træ eller mursten. Det kaldes kold eller tør embossing, fordi du hverken skal bruge blæk eller varme.

Der findes almindelige foldere og 3D-foldere. Almindelige foldere giver et fladt, jævnt relief. 3D-foldere er tykkere, præger dybere og kræver ofte en anden kombination af plader. Kig også her lige på vejledningen til din maskine.

Tips til flot relief:

• Gennemfarvet cardstock giver det mest jævne resultat. Har papiret en hvid kerne, kan du nogle gange se den på de højeste punkter.
• Vil du netop have mønsteret til at træde frem, så slib meget let hen over overfladen med fint sandpapir efter embossingen. Så står de hævede dele lysere. Det virker også at stryge en blækpude blødt hen over.
• Med nogle dies kan du embosse i stedet for at skære. Så lægger du en embossingmåtte af gummi i sandwichen i stedet for en skæreplade, så dien trykker sine linjer ind uden at skære.

Du kan i øvrigt også få dybde ved at stanse den samme form ud et par gange og lime dem oven på hinanden. Fem lag af det samme bogstav med en anden farve øverst giver en titel, der virkelig løfter sig fra siden.

Passer dies fra andre mærker?

Som regel, ja. De tynde metal-dies, som de fleste mærker laver, virker i stort set alle manuelle maskiner. Det skal du holde øje med:

• Bredden på åbningen. Små, lette maskiner kan kun tage smalle dies og foldere. Mål din die, før du køber den.
• Tykke dies, på engelsk steel-rule dies. De har en stålkniv i en blok af træ eller plast med skum. De er beregnet til tykke materialer som filt, stof eller karton og passer ikke i alle maskiner.
• Pladekombinationen. En die fra et andet mærke kræver nogle gange en lidt anden sandwich. Start med standardkombinationen, og tilføj et ark papir, hvis det er nødvendigt.

Er du i tvivl, så læs, hvad producenten af din maskine siger om dies fra andre mærker. En for tyk sandwich kan skade din maskine, og nogle gange bortfalder garantien så.

Få skærepladerne til at holde længere

Skæreplader er forbrugsvarer. De får riller, de slår sig, og til sidst revner de. Med et par gode vaner holder de en hel del længere:

• Vend dine plader jævnligt, så begge sider slides lige meget.
• Byt også plads: Den øverste plade får flest riller. Nogle scrappere holder bevidst én plade som fast topplade og skifter først, når den er slidt op.
• Er en plade blevet buet, så læg den med den buede side den anden vej i sandwichen næste gang. Så retter den sig lidt igen.
• Stans ikke altid samme sted, men fordel dine dies over pladen.
• Brug ikke ekstra tryk, når det ikke er nødvendigt.
• Hav et ekstra sæt liggende. En plade revner altid på det forkerte tidspunkt.

Opbevar dine dies fladt, for eksempel på et magnetark i en mappe. Så forbliver de lige, og du kan straks se, hvad du har.

Har du virkelig brug for en stansemaskine?

Nej. For at komme i gang med at scrappe har du nok i en saks, en hobbykniv, en lineal og lim. En stansemaskine bliver først rigtig rar, når du opdager, at du tit har brug for de samme former, eller hvis du elsker at lave kort.

Der findes også gode mellemveje:

• Hulmaskiner, som en hjørnerunder eller en cirkelhulmaskine, til små former.
• Færdigstansede former fra en papirkollektion, som ofte allerede passer til dit papir.
• At klippe ud af designpapir, hvilket kan være overraskende afslappende.

Er du i tvivl mellem en manuel stansemaskine og en elektronisk skæremaskine (plotter)? Det er to forskellige værktøjer. En stansemaskine arbejder med dies, du køber, mens en plotter skærer det ud, du designer på en skærm. Det handler en separat artikel om.

Køber du en, så start med et par dies, du bruger igen og igen: et sæt cirkler eller rektangler til mats og mærkater, et alfabet til titler og en kant. Dem får du mere ud af end en skuffe fuld af løse små motiver.