Red gamle magnetalbum og sorte fotoalbum uden at skade dem

Albummet fra dine forældre eller bedsteforældre har ligget nederst i en skuffe i årevis. Når du slår det op, knitrer folien, og limstriberne er blevet gule. Eller det er et album med sorte sider og små hvide tekster, hvor fotohjørnerne slipper. Ikke alle billeder er i fare med det samme, men sådan et album bliver langsomt dårligere. Med et par rolige trin redder du meget, og du undgår at gøre skade med de bedste hensigter.

Hvorfor magnetalbum skader billeder

Et magnetalbum har intet med magneter at gøre. Det er en papside med et lag eller striber af lim og en gennemsigtig folie ovenpå, der holder billederne på plads. Især i 1970'erne og 1980'erne havde mange familier et, fordi man hurtigt kunne fylde en side uden lim eller hjørner.

Problemet ligger i alle tre lag. Det billige pap er surt, limen ændrer sig med årene, og folien kan være af pvc, en plast med blødgørere, der ikke er stabil. Sammen afgiver de stoffer, der angriber farverne og efterlader pletter på bagsiden af billederne.

Limen går så en af to veje. Den tørrer ud og bliver skør, så billederne løsner sig. Eller den hæfter så godt, at du ikke længere kan få billedet af i hel stand.

Også sorte album er sårbare

De klassiske album med sorte sider virker mere solide, men også det papir er som regel meget surt. Det sorte papir er ofte billigt træholdigt papir, der nedbrydes med årene.

Syren kan langsomt trække ind i billederne og gør siderne skøre. Også limen, som billeder nogle gange er klistret fast med, og de gamle fotohjørner kan afgive stoffer, der giver misfarvning. Samtidig står der ofte håndskrevne navne, datoer og små vittigheder på siderne, og det er netop dem, der gør albummet så værdifuldt.

Sådan genkender du skader

Bladr roligt albummet igennem med rene, tørre hænder, og hold øje med disse tegn:

• limstriber, der skinner gult eller brunt igennem folien
• folie, der er uklar eller bølget eller sidder fast på et billede
• billeder, der ligger løst eller er gledet skævt, fordi limen er tørret ud
• pletter eller limrester på bagsiden af løse billeder
• farvebilleder, der er blegnet eller misfarvet
• en blålig, metallisk glans i de mørke partier af sort-hvide billeder
• pletter på et billede, hvor et avisudklip har ligget op ad det
• sorte sider, der er skøre, smuldrer i kanterne eller revner, når du vender dem
• en muggen lugt eller små lodne pletter, som kan tyde på skimmel

Ser du kun gulnet lim, har du tid. Sidder folien fast på billedet, ser du skimmel, eller smuldrer papiret, er forsigtighed vigtigere end hastighed.

Scan først, og gør så noget

Før du rører ved et eneste billede, dokumenterer du det hele. Så har du en kopi, hvis noget går galt, og du bevarer rækkefølgen, opsætningen og billedteksterne, som den, der lavede albummet, mente dem. Den opsætning mister du ellers, så snart du tager billeder ud.

Scan eller fotografér først hver side i sin helhed og derefter billederne og teksterne tæt på. Et album, der ikke kan ligge fladt opslået, skal du aldrig trykke med forsiden nedad mod glaspladen på en scanner. Fotografér det i stedet oppefra i dagslys, med albummet støttet af en pude eller sammenrullede håndklæder, så ryggen ikke åbnes mere, end den nemt kan.

Giv dine filer et sidenummer i navnet, og skriv de navne eller datoer, der står på siden, ved siden af. Med Scrappd kan du snart gemme sådan et scannet album privat på din hylde og senere dele det med dem, du vil. Hvordan du nemmest digitaliserer et helt album, med kamera eller scanner, er et emne for sig.

Lade dem sidde eller tage dem ud

Konservatorer tager ofte kun billeder ud af et album som en sidste udvej. Albummet som helhed fortæller ofte mere end de enkelte billeder, og når man skiller det ad, går rækkefølge og påskrifter tabt. Desuden risikerer du, at selve billedet tager skade.

Stil derfor dig selv disse spørgsmål:

1. Slipper billedet uden besvær? Løft forsigtigt et hjørne. Mærker du modstand, eller bøjer billedet, så stop med det samme.
2. Er albummet selv historien? Håndskrift, pynt og en rækkefølge, som nogen har lavet med omhu, er en grund til at lade det hele være.
3. Hvor hurtigt bliver det dårligere? Løse billeder i et magnetalbum med misfarvet lim har det bedre i en sikker lomme.
4. Er det den eneste aftryk? Uden negativ eller anden kopi vil du ikke tage nogen risiko.

Svaret er ofte en blanding. Billeder, der selv slipper, tager du ud, billeder, der sidder fast, lader du sidde, og af det hele har du en scanning.

Tag billeder ud af et magnetalbum

Arbejd ved et rent bord, og tag dig god tid. Træk folien langsomt tilbage, fra ryggen og udad. Sidder folien fast på et billede, så lad det billede sidde.

Løft et billede med et tyndt, fladt redskab, for eksempel en lille spatel, og skub den meget gradvist ind under kanten. Bøj aldrig billedet for at vippe det løs. Limrester på bagsiden lader du bare sidde. At skrabe eller bruge opløsningsmidler gør mere skade end gavn, det er et job for en konservator.

Skriv let med en blød blyant i kanten på bagsiden, hvilken side billedet kommer fra. Læg derefter billederne i den rigtige rækkefølge i lommer af polypropylen eller polyester. Til billeder, der sidder helt fast, findes der skånsomme teknikker, men de kræver deres egen forklaring.

Sorte album og fotohjørner

Et sort album beholder du som regel helt. Teksten på siderne hører til billederne, og gamle billeder krøller ofte, så snart de kommer ud af deres album. Især aftryk fra 1800-tallet lader du ligge, hvor de ligger.

Det kan du godt gøre:

• Sidder hjørnerne stadig godt, så lad dem sidde.
• Ligger et billede løst, fordi et hjørne er tørret ud, så sæt det tilbage på samme sted med nye syrefri fotohjørner af papir eller polypropylen. Den gamle limkant eller et lysere sted på papiret viser, hvor det hørte til.
• Lad fastklistrede billeder sidde. At vriste eller gøre dem våde skader billedlaget eller river papiret i stykker.
• Læg et ark tyndt, syrefrit papir mellem sider, hvor billeder ligger op ad hinanden eller op ad et udklip. Bufret syrefrit papir er godt til de fleste billeder; vælg ubufret papir til blåtryk og til billeder, hvor du ikke kender processen. Gør det ikke ved hver side, for for mange mellemlæg ødelægger ryggen.
• Er sider gået løs, så nummerér dem let med blyant i et hjørne af siden, aldrig på et billede, og hold dem samlet i rækkefølge.

Hvornår du har brug for en konservator

At opbevare og håndtere et album rigtigt kan du selv. At reparere er noget andet. Find en papir- eller fotokonservator, hvis:

• et billede er vokset sammen med folien
• der er skimmel i albummet, eller det er blevet vådt
• siderne er så skøre, at de knækker eller falder fra hinanden, når du vender dem
• det drejer sig om meget gamle billeder, som billeder på glas eller metal, eller et album fra 1800-tallet med stive papsider
• albummet har historisk værdi eller er det eneste eksemplar af noget, familien ikke vil miste

En konservator kan fjerne lim lokalt, reparere revner med japanpapir, sætte sider i polyesterlommer og lave en æske, der passer. Ofte er rådet at stabilisere i stedet for at behandle det hele. Bed først om et forslag, så du ved, hvad der skal ske.

Det skal du helst lade være med

• tape eller lim til at reparere en revne eller et løst billede
• laminere billeder eller sider
• skrive med kuglepen eller tusch på et billede
• presse foldede eller sammenrullede stykker flade
• skære sider ud af albummet

Bagefter: opbevar det roligt

Et album, der forbliver helt, opbevarer du fladt i en æske, der passer godt, et køligt, tørt sted, hvor temperaturen svinger lidt. Loft, kælder og garage er ikke gode steder. Løse billeder opbevarer du i lommer af polypropylen, polyester eller polyethylen eller i et syrefrit album med fotohjørner, og aldrig igen i pvc eller et selvklæbende album. I et fugtigt rum, over cirka 60 procent luftfugtighed, kan billeder begynde at klæbe til plast. Hold derfor stedet tørt.