Teknikker

Ved varm embossing stempler du med blæk, der holder sig vådt længe. Så drysser du embossingpulver over og smelter det med en heat tool, til du får et ophøjet, skinnende motiv. En heat tool er en varmluftpistol til hobbybrug.

• Stempl med embossingblæk eller pigmentblæk.
• Drys rigeligt med pulver over det våde aftryk.
• Bank det overskydende pulver af på et foldet stykke papir, og hæld det tilbage i bøtten.
• Fej løse korn væk med en tør pensel.
• Lad din heat tool blive varm et øjeblik, og hold den et par centimeter over papiret. Bevæg den roligt, og stop, så snart pulveret skinner.

En hårtørrer virker ikke godt: Den bliver ikke varm nok og blæser pulveret væk.

Læs også: Varm og kold embossing: sådan får du relief på din side

Clear stamps på en akrylblok er de nemmeste for begyndere. Clear stamps er gennemsigtige stempler af fotopolymer eller silikone. Du kan se præcis, hvor du stempler, de er billige, og de fylder ikke meget.

Gummistempler, løse eller på træ, giver tit et lidt skarpere aftryk og holder rigtig længe. Til gengæld er de dyrere og tungere at opbevare.

Start med et par alsidige sæt: korte tekster, enkle former og et baggrundsstempel. Motiver med tydelige streger lykkes bedst.

Giver et nyt clear stamp et plettet aftryk? Så gnid overfladen let med et viskelæder. Så forsvinder det glatte lag, og blækket hæfter bedre.

Læs også: Stempling for begyndere: sådan får du et skarpt aftryk

Brug en stempelpositioner (stamp positioner): Med den sætter du et andet stempel eller et ekstra aftryk på præcis samme sted. Så passer lagene sammen.

• Stempl den lyseste farve først, og lad den tørre, før du tager den mørkeste.
• Sæt papiret fast med et stykke tape, så det ikke rykker sig.
• Læg papiret i hjørnet af positioneren, stempl, tag stemplet af, og gentag med næste lag.
• Lav først et prøveaftryk på kladdepapir, så du kan se, om lagene passer.
• Brug et blæk til det nederste lag, der ikke flyder ud, som pigmentblæk eller et godt tørret dye-blæk.

En lille forskydning mellem lagene kan du skjule med en tynd streg blæk eller en stemplet skygge.

Læs også: Stempling for begyndere: sådan får du et skarpt aftryk

Vælg lakperler eller lakstænger i den farve, du gerne vil have, og et signet af metal. Til post tager du fleksibel lak.

• Lakperler smelter du i en lille ske over et fyrfadslys. Du kan nemt styre mængden.
• Lakstænger bruger du i en limpistol eller med en væge. Det går hurtigt, men lakken bliver let for varm.
• Fleksibel lak knækker ikke så let og er beregnet til kuverter, du sender.
• Et signet har et hoved af metal, som regel messing, på et håndtag af træ eller metal. Gummistempler og clear stamps bliver deforme af varmen.
• Størrelsen på hovedet afgør, hvor meget lak du skal bruge. Til et hoved på 2,5 cm er et par perler som regel nok.

Start med et startsæt med et par farver og ét signet.

Du skal bruge blæk, der holder sig vådt længe, så pulveret bliver siddende. Det kan være embossingblæk eller pigmentblæk.

• Embossingblæk er farveløst eller let farvet og tørrer meget langsomt. Kombinér det med farvet pulver, fx hvidt, guld eller sort.
• Farvet pigmentblæk kombinerer du med transparent pulver. Så får blækfarven et skinnende, ophøjet lag.
• Dye-blæk tørrer for hurtigt og egner sig derfor ikke så godt.

Vil du embosse en håndskrevet titel? Det findes der embossingpenne til. Skriv et lille stykke ad gangen, og drys straks pulver over de våde streger, ellers er blækket allerede tørret.

Læs også: Varm og kold embossing: sådan får du relief på din side

Dye-blæk trænger ind i papiret og tørrer hurtigt. Pigmentblæk lægger sig oven på og tørrer langsomt. Distress-blæk er en slags dye-blæk, der holder sig vådt længe og er beregnet til blending.

• Dye: transparent, skarpt i detaljerne og hurtigt tørt. Nogle typer falmer eller løber ud ved kontakt med vand. Der findes også vandfaste varianter.
• Pigment: tykt, dækkende og lysægte, og det kan ses på mørkt papir. På coated eller blankt papir tørrer det dårligt. Embossing løser det.
• Distress: reagerer på vand, glider blødt over i hinanden og giver et slidt vintage-look.

Vælg altså ud fra dit papir og den effekt, du er ude efter.

Læs også: Hvilket stempelblæk skal du vælge? Dye, pigment og distress

Ved varm embossing smelter du pulver til et ophøjet lag oven på papiret. Ved kold embossing former du selve papiret, uden varme.

Kold eller tør embossing laver du med en embossingfolder i en stansemaskine. Det kan også gøres i hånden: Så presser du papiret ned i åbningen på en skabelon med en stylus, på et lysbord.

Kold embossing virker bedst på kraftigt cardstock. Tyndt papir revner lettere. Spray folderen let med vand for at få et dybere relief med mindre risiko for revner. Gnid bagefter blæk over de ophøjede dele, så træder motivet mere frem.

Varm embossing kan bruges på cardstock, designpapir og tags.

Læs også: Varm og kold embossing: sådan får du relief på din side

Skrab skråt langs kanten med et distressværktøj eller med det åbne blad på en saks. Så løsner fibrene sig, og kanten bliver flosset.

Dup eller stryg derefter lidt blæk langs kanten, fx brunt eller mørkt distress-blæk. Brug et blending tool, eller før forsigtigt stempelpuden langs kanten.

Flere variationer:

• Riv papiret i stedet for at klippe det, så får du en ru hvid kerne.
• Slib kanten let med fint sandpapir.
• Gør kanten lidt fugtig, og rul den om med fingeren.

Øv dig først på et stykke rest. Tyndt papir revner lettere end cardstock.

Læs også: Få papir til at se gammelt ud med te, kaffe og blæk

Gesso er en akrylbaseret grunder, som du bruger til at forberede papir eller en anden overflade til maling og mixed media. Papiret suger mindre og bliver lidt stivere, og malingen hæfter bedre og holder sig klarere.

Du bruger det også til at dække en rodet eller trykt side, fx i en journal lavet af en gammel bog. Over en baggrund dæmper det farverne lidt.

Der findes hvid, sort og transparent gesso. Påfør det i et tyndt lag med en pensel, en spatel eller et gammelt plastikkort, og lad hvert lag tørre. Sort gesso over embellishments med lidt metallisk maling eller mica på en tør pensel ovenpå får reliefen til at stå flot frem.

Læs også: Mixed media og gesso: kom i gang med maling, pasta og lag

Lakken er endnu ikke hård nok, eller signethovedet er blevet varmt af at blive brugt mange gange i træk. Vent derfor længere, før du løfter signetet, og løft det lige op.

Det hjælper:

• Læg signethovedet på en køleelement ind imellem, og tør det af, før du bruger det.
• Brug ikke for meget lak. En tyk klat forbliver blød længere.
• Vent et par sekunder efter at have hældt lakken, før du stempler.
• Et meget tyndt lag slipmiddel, fx silikonespray, kan hjælpe.

Følger der alligevel et lille stykke med? Lad seglet køle helt af. Rengør signethovedet, før du laver det næste.

Stryg papiret med en antistatisk pose, før du stempler. Så fjerner du den statiske elektricitet og fedtet fra dine fingre, som løse korn hænger fast i.

Sådan en pose er fyldt med et fint pulver, ofte en naturlig ler. En tør støveklud virker også nogenlunde.

Desuden:

• Hold papiret i kanterne.
• Bank det overskydende pulver godt af.
• Fej løse korn væk med en fin, tør pensel, før du begynder at varme.

Majsstivelse bliver tit anbefalet. Det opsuger godt nok hudfedt, men om det hjælper mod statisk elektricitet, er uklart.

Læs også: Varm og kold embossing: sådan får du relief på din side

I begge tilfælde har du som regel varmet for længe eller for tæt på. Overophedet pulver trænger ind i papirfibrene og bliver fladt og fedtet i stedet for pænt hvælvet.

• Bevæg din heat tool frem og tilbage hele tiden, og stop det enkelte sted, så snart pulveret skinner.
• Hold et par centimeters afstand.
• Varm først kort fra undersiden, og gør det så færdigt fra oversiden. Det forhindrer, at papiret slår sig.
• Tykt papir slår sig mindre end tyndt papir.

Har det alligevel slået sig? Læg arket under et par tunge bøger natten over, når det er kølet af.

Læs også: Varm og kold embossing: sådan får du relief på din side

Start med transparent, hvid og guld eller sølv. Med dem klarer du de fleste sider og kort.

Se derefter på kornstørrelsen:

• Fint eller ekstra fint pulver er til detaljerede stempler, tynde streger og lille tekst.
• Almindeligt pulver passer til de fleste stempler.
• Groft eller ekstra tykt pulver giver et tykt, glasagtigt lag, især på større flader eller i flere lag.

Ved hvid og metallic giver finere pulver et glattere og mere dækkende lag. Der findes også matte, glitter- og tofarvede pulvere. Dem kan du tilføje senere, når du ved, hvad du kan lide.

Læs også: Varm og kold embossing: sådan får du relief på din side

Vask dit clear stamp i lunkent vand med lidt mild sæbe, og lad det lufttørre. Så forsvinder støv, fnug og olie, der gør, at det hæfter dårligere.

• Rør så lidt som muligt ved den klæbende side med fingrene.
• Rengør også din akrylblok med vand og sæbe, for snavs på blokken får stemplet til at sidde løsere.
• Gnid ikke hårdt, ellers bliver overfladen beskadiget. En blød klud eller dine fingre er nok.
• Læg stemplet tilbage på bærefolien, når det er tørt.
• Brug ikke sprit eller stærke rengøringsmidler, for de kan gøre clear stamps matte og skøre.

Klæber stemplet stadig ikke bagefter, er det nok for gammelt eller brugt for meget. Så kan du eventuelt sætte det fast på blokken med et stykke dobbeltklæbende tape.

Læs også: Rens og opbevar dine stempler, så de holder længe

Sortér dine stempler efter tema, fx tekst, blomster, dyr og årstider. Så ved du, hvor du skal lede.

• Læg hvert sæt i sin egen lomme eller mappe, og lav et aftryk af sættet på forsiden, så du kan se, hvad der er i.
• Opbevar én mappe, æske eller ringbind pr. tema.
• Hav en stempelbog eller et kartotekskort med aftryk af alle dine stempler, ordnet alfabetisk eller efter tema.
• Opbevar de tilhørende dies sammen med stempelsættet, så det forbliver komplet.
• Sæt en etiket med sættets navn på ryggen eller på æsken.

Bruger du nogle stempler oftere, så læg dem et sted inden for rækkevidde. Resten kan ligge i æsken.

Læs også: Rens og opbevar dine stempler, så de holder længe

Brug lidt blæk ad gangen, arbejd i små cirkler, og byg farven langsomt op. Striber opstår som regel, fordi der er for meget blæk, eller fordi man trykker for hårdt.

• Tag et blending tool med foam eller en blød blendbørste.
• Dup blækket på foammet, og start ved siden af papiret. Arbejd dig så ind i cirkler.
• Start med den lyseste farve, og lad farverne overlappe lidt.
• Glat cardstock eller akvarelpapir blender pænere end blødt, fnugget papir.
• Vil du have en skarp kant? Dæk en del af med en post-it eller en skabelon.

Arbejd på et glat underlag, der kan vaskes af, fx en teflonmåtte.

Læs også: Distress ink og inkblending uden pletter

Kom distress-blæk eller vandopløselige tusser på stemplet, spray let med vand, og tryk det på akvarelpapir eller tykt hvidt cardstock. Så flyder blækket frit ud, som om du havde malet med vandfarver.

• Massive stempler lykkes bedst. Motiver med konturer er sværere.
• Brug to eller tre farver, og lad dem flyde over i hinanden på stemplet.
• Spray sparsomt. Med for meget vand løber det hele ud.
• Stempl en gang til uden nyt blæk for at få et blødere andet aftryk.

Vil du have flere streger? Så stempl et matchende konturstempel med vandfast blæk ovenpå, når aftrykket er tørt.

Læs også: Distress ink og inkblending uden pletter

Brug tykt papir, der er lavet til våde teknikker, og arbejd med lidt vand. Tyndt papir udvider sig, når det bliver vådt, og tørrer ujævnt.

• Vælg akvarel- eller mixed media-papir med høj gramvægt.
• Giv først papiret et lag gesso. Så bliver det stivere og suger mindre.
• Lad hvert lag tørre, før du går videre.
• Lim med tør lim, fx dobbeltklæbende tape eller en limstift, i stedet for våd lim.
• Tape et løst ark fast hele vejen rundt på en plade, før du begynder at male.

Har det alligevel bølget sig? Læg det under tunge bøger, når det er tørt. Det kan også hjælpe at stryge det ved lav varme med et stykke stof imellem.

Læs også: Papir der ikke bølger af lim, maling og vand

Mixed media betyder, at du kombinerer flere materialer og teknikker på én side: maling, blæk, papir, stempler, skabeloner, pastaer og små genstande. Der er ingen faste regler.

En enkel opbygning at starte med:

• Giv kraftigt papir eller din journalside et lag gesso.
• Lav en baggrund med maling eller blæk.
• Lim et par lag papir ovenpå, fx gamle bogsider eller udklip.
• Tilføj struktur med en skabelon eller et stempel.
• Vælg ét blikfang, fx et foto eller et billede.
• Gør det færdigt med pen, skyggekanter eller små detaljer.

Øv dig først på løse kort. Så tør du prøve mere.

Læs også: Mixed media og gesso: kom i gang med maling, pasta og lag

Sæt skabelonen godt fast, så den ligger helt fladt, og brug lidt maling eller blæk. Væske kryber ind under enhver åbning, der ikke slutter helt tæt.

• Sæt skabelonen fast med malertape, washi tape eller en spray med repositionerbar lim.
• Dup malingen på med en svamp eller et blending tool fra kanten og indad. Stryg ikke.
• Tag det overskydende af på et stykke papir først.
• Stryg tyk pasta over skabelonen i ét drag med en spatel, og løft den så lige op.

Rengør skabelonen lige efter brug. Indtørret maling gør overfladen ujævn, og så løber malingen lettere ind under næste gang.

Læs også: Sådan bruger du stencils: blæk, maling og pasta uden udløb

Brug kun det øverste, trykte lag af servietten, og lim det med decoupagelim eller fortyndet hobbylim på en lys baggrund. En serviet er gennemsigtig, så på mørkt papir forsvinder motivet.

• Fjern de hvide lag, og riv eller klip motivet ud. En revet kant er mindre synlig.
• Giv eventuelt baggrunden et lag hvid gesso først.
• Smør lim på papiret, læg servietten på, og glat den ud fra midten med en blød pensel.
• Arbejd eventuelt med et stykke plastfolie imellem. Så revner den våde serviet ikke så let.
• Afslut med et tyndt lag lim ovenpå.

Små folder hører med.

Læs også: Decoupage med servietter: sådan limer du uden rynker

Lim papir på papir med en limstift, hvid hobbylim eller gel medium. Gel medium er et akrylmedium, der både limer og beskytter. Sekundlim, tacky glue og varm lim virker dårligt på papir.

Til tungere ting, som knapper eller pap, bruger du tyk hobbylim eller glue dots.

Når collagen er færdig, kan du forsegle den med et tyndt lag gel medium eller fortyndet hvid lim. Fortyndet lim er cirka én del lim til tre dele vand. Så går løse kanter ikke op, og nye lag hæfter bedre.

Jo vådere du arbejder, jo mere bølger papiret. Påfør derfor tynde lag, og lad dem tørre godt.

Læs også: Lav en collage i din journal, der virker rolig og naturlig

Sæt et eller to elementer på foamtape eller foampuder. Så opstår der en rigtig skygge, og elementet træder frem. Hvis du hæver det hele, forsvinder effekten.

• Hæv titlen, en lille klynge eller én embellishment. Lad som regel fotoet ligge fladt.
• Varier højderne: fladt, tyndt foam og tykt foam side om side giver mere dybde end alt i samme højde.
• Stabl også flade lag, fx et foto på en mat eller flere stansede former oven på hinanden.
• Sæt også foam i hjørnerne på større stykker, så de ikke synker sammen.

Tænk på tykkelsen i dit album. For tykt arbejde trykker mod siden ved siden af.

Læs også: Lag og dybde på din scrapbookside

Du skal bruge en skæreblok af blødt gummi og et sæt lino- eller stempeljern. Det, du skærer væk, kommer ikke med i aftrykket.

• Tegn dit design med blød blyant på papir, og gnid det over på gummiet med tegningen nedad. Så bliver det automatisk spejlvendt, hvilket er vigtigt ved tekst.
• Skær overfladisk og altid væk fra din hånd.
• Start med omridset, og fjern derefter de større flader.
• Synes du, designet er for fint? Gør det lidt større, så har du mere gummi at arbejde med.
• Træk løse gummistrimler af med fingrene, eller skær dem af.

Lav altid et prøveaftryk, før du bedømmer resultatet. Det bliver tit pænere, end gummiet lader ane.

Vælg det blæk, der passer til underlaget. På bånd, kraftpapir og træ virker almindeligt dye-blæk som regel ikke godt.

• Bånd: Brug tekstilblæk eller pigmentblæk, og lad aftrykket tørre godt. Glat satinbånd giver det skarpeste aftryk. Vælger du distress-blæk, kan farven løbe ud, hvis båndet bliver vådt.
• Kraftpapir: Pigmentblæk eller embossingblæk med pulver står tydeligst frem. Dye-blæk trækker ind i det brune papir og forsvinder.
• Træ: De fleste pigmentblæk virker godt. Slib rå træ let, så aftrykket bliver skarpere.

Vil du stemple på stof, glas eller metal, så kig under spørgsmålene om stempelblæk. Prøv først på et stykke rest.

Læs også: Hvilket stempelblæk skal du vælge? Dye, pigment og distress

Ja. Skær en form ud af kraftigt, tyndt plastik eller pap. Det inderste stykke kan du også gemme: Det er din negative skabelon, til en silhuet i stedet for en udfyldt form.

Egnede materialer:

• Acetat eller andre gennemsigtige plastikark, fx en gammel plastlomme eller faneblade.
• Et ark papir, som du har kørt gennem lamineringsmaskinen.
• Tyndt pap eller cardstock. Det er hurtigt at lave, men holder ikke så længe med våd maling.

Du kan skære med en hobbykniv på en skæremåtte, med en skæreplotter eller med dies i din stansemaskine. Lad broerne i bogstaver som o og a blive siddende, ellers falder midten ud.

Læs også: Sådan bruger du stencils: blæk, maling og pasta uden udløb

Det kan du gøre med gel medium og et laserprint eller en kopi. Inkjetblæk slipper som regel ikke ordentligt. Print altid tekst spejlvendt, for billedet kommer omvendt på din side.

• Smør et jævnt lag gel medium på underlaget.
• Læg printet på med den trykte side nedad, og gnid det godt fast uden luftbobler.
• Lad det hele tørre helt, helst et par timer.
• Gør papiret vådt, og gnid det forsigtigt væk med fingeren, til kun blækket er tilbage.

Gnid roligt, ellers forsvinder der små stykker. Et slidt, uregelmæssigt resultat hører med til teknikken.

Med symaskine eller i hånden. Med maskinen går det hurtigere, men papir kræver nogle justeringer.

Med symaskine:

• Vælg en lang stinglængde. Korte sting perforerer papiret, så det revner.
• Sy langsomt, og sæt lagene fast med en limstift i stedet for knappenåle.
• Brug en separat nål til papir, for papir gør nåle sløve.
• Klip trådene lange af, og tape dem fast på bagsiden.

I hånden prikker du først huller med en syl eller nål på en musemåtte eller foam. Sy derefter med en eller to tråde broderigarn.

Tegn korte streger med en fineliner eller gelpen, og prik et hul med en knappenål i starten og slutningen af hver streg. Hullerne gør effekten troværdig.

• Brug en lineal til lige linjer.
• Ligesting og zigzagsting er nemmest og ser mest naturlige ud.
• En hvid gelpen på mørkt papir ligner meget ægte garn.
• Til en rund zigzag sætter du V-formede små sting op ad hinanden langs en cirkel.

Du kan også bruge stempler eller dies med stinglinjer. Et perforeringshjul laver en række ens huller i én bevægelse.