Bullet journal: sådan virker det, og sådan kommer du i gang

På nettet ligner en bullet journal tit et kunstværk: håndletterede overskrifter, akvarelblomster, indklistrede kort. Derfor ser det mere indviklet ud, end det er. Inderst inde er det et enkelt system til at få alt det, du går rundt med i hovedet, ned på papir, i én notesbog. Her kan du læse, hvordan det virker, hvilke sider du skal bruge, og hvordan du kommer i gang, også selv om året allerede er halvvejs.

Hvad en bullet journal er

En bullet journal, tit forkortet til bujo, er kalender, to do-liste, notesbog og dagbog på én gang. Du behøver ikke købe en færdig planner: du bygger selv siderne op, præcis som du har brug for dem. Navnet kommer af punkttegnene, bullets, som du skriver alt ned med.

Systemet er udtænkt af Ryder Carroll, der designer digitale produkter i New York. Han havde i årevis søgt efter en måde at holde styr på sine dage på. Som barn fik han konstateret en opmærksomhedsforstyrrelse, og almindelige kalendere virkede ikke for ham. I 2013 lagde han sin metode på nettet, og derefter spredte den sig hurtigt. I 2018 udkom hans bog The Bullet Journal Method.

Mange havde i øvrigt arbejdet på en lignende måde i årevis. Carroll gav det et navn og en fast form.

Indekset

Til det grundlæggende skal du kun bruge fire slags sider. Den første er indekset, bogens indholdsfortegnelse. Sæt de første to til fire sider af til det. Nummerér derefter alle sider, hvis din notesbog ikke allerede har gjort det for dig. Hver gang du begynder på en ny side, skriver du titlen og sidetallet i indekset.

Du behøver ikke skrive hver dag ind for sig. Det handler om sider, du gerne vil kunne finde igen: månedsoversigten for marts, en læseliste, planerne for en ombygning. Mange bujo-brugere oplever, at de ikke bruger indekset ret meget i løbet af året, men at de er rigtig glade for det, når de senere leder efter noget i en fuld bog.

Future log

Din future log er din oversigt over de kommende måneder. Du deler et eller to opslag (to sider ved siden af hinanden) op i felter, ét for hver måned. Tre måneder per side er almindeligt. Her skriver du det, der ligger længere ude i fremtiden: en fødselsdag i juli, en ferie, en tid hos tandlægen, den dag din forsikring skal fornyes.

Sæt din future log lige efter indekset, så du hurtigt kan finde den. Giv den god plads. En proppet side har man mindre lyst til at bruge.

Månedsoversigten

I starten af hver måned laver du en månedsoversigt, også kaldet monthly log. På venstre side skriver du månedens datoer under hinanden med ugedagens forbogstav efter. Ud for dem skriver du aftaler og begivenheder. På højre side kommer en to do-liste for måneden.

Hold en smal margen fri til venstre, så du senere kan sætte et tegn foran. Kig lige i din future log, når du sætter måneden op: det, der står for denne måned, skriver du over.

Den daglige liste

Den daglige liste, eller daily log, er der, hvor det egentlige arbejde sker. Du skriver datoen, og under den alt, hvad der dukker op den dag: opgaver, aftaler, tanker. Kort og med et tegn foran.

Lav ikke de daglige lister flere uger i forvejen. Du ved ikke, hvor meget plads en dag skal bruge. Begynd bare en ny dag under den forrige, eller aftenen før. Nogle foretrækker at arbejde med en ugeoversigt. Den hører ikke til det grundlæggende, men det er selvfølgelig helt i orden. Bliver en uge for fuld, kan du stadig lave en separat daglig liste til de travle dage.

Samlinger

Alt, der ikke har en dato, får sin egen side: en samling, på engelsk collection. Det kan være bøger, du gerne vil læse, gaveidéer, opskrifter, du vil prøve, eller en vanetracker. Du begynder først på sådan en side, når du faktisk har noget at skrive på den, og du skriver den ind i indekset. Start en tracker med én vane. Ti felter om dagen holder man sjældent ud.

Symbolerne

Systemets hjerte hedder rapid logging: hurtige noter i korte sætninger med et tegn foran. De mest brugte tegn er:

• en prik (•) for en opgave
• en åben cirkel (o) for en begivenhed eller aftale
• en streg (–) for en note, idé eller tanke

Prikken foran en opgave ændrer du senere, så du med ét blik kan se, hvordan det står til:

• et kryds (x) over prikken: klaret
• en pil mod højre (>): flyttet videre til en senere liste
• en pil mod venstre (<): flyttet til din future log, fordi den først bliver aktuel senere
• en overstreget opgave: ikke længere nødvendig

Du kan også sætte et ekstra tegn til venstre for bulletten. En stjerne (*) for noget vigtigt og et udråbstegn (!) for en god idé er de mest kendte. Vær sparsom med stjernen. Hvis alt har førsteprioritet, har intet det.

Skriv begivenheder kort og sagligt: „Kontrakt underskrevet“, ikke en halv side om, hvordan du havde det. Vil du skrive mere, så sæt en streg med en note nedenunder. På samme måde kan du skrive små delopgaver under en stor opgave, lidt rykket ind.

Tegnene er ikke lov. Virker en lille firkant bedre for dig til en opgave, så brug den. Skriv dog dine egne tegn ind på en forklaringsside forrest, så bliver du ved med at bruge dem konsekvent.

Migrering

Migrering lyder teknisk, men det er bare at skrive over. Sidst på måneden går du alle åbne opgaver igennem. For hver opgave træffer du en beslutning:

1. Er den stadig nødvendig, og kan den klares nu? Skriv den over i den nye månedsoversigt, og sæt et > ved den gamle.
2. Bliver den først aktuel senere? Skriv den i din future log, og giv den et <.
3. Betyder den ikke længere noget? Stryg den.

Det er netop meningen, at du skal skrive over. Fordi du skal skrive hver opgave i hånden igen, stopper du lige op og tænker over den. Synes du ikke, at noget er værd at skrive over, er det nok heller ikke vigtigt. Sådan forbliver din liste ærlig og bliver ikke uendeligt lang.

Opdager du, at en opgave allerede er blevet skubbet tre gange, så spørg dig selv, om du virkelig vil gøre den.

Skal du pynte den?

Nej. En bullet journal er først og fremmest et redskab, ikke et kunstværk. Mange giver op, fordi de tror, at hver side skal se ud som på de billeder, de ser på nettet. Det har aldrig været meningen.

Kan du lide at pynte, så værsgo. En stribe washi tape (tynd papirtape, der kan tages af igen) til at skille månederne ad, et stempel til overskrifterne eller et par klistermærker gør bogen personlig. Du behøver ikke kunne tegne for det. Et råd, der går igen: indret først det hele, så det fungerer, og pynt bagefter. Så står pynten ikke i vejen for planlægningen. Og bliver din bujo mere et sted for farver og collager end for lister, glider du umærkeligt over mod art journal. Også helt fint.

Hvilken notesbog og hvilken pen

Alle notesbøger kan bruges. Men et par ting gør det lettere:

• Prikket papir (dot grid). Små prikker i stedet for linjer giver støtte til lige kolonner, men er næsten usynlige. Ternet eller linjeret papir går også.
• A5-format. Stort nok at arbejde i, lille nok at tage med.
• Nummererede sider og et par indekssider forrest sparer dig arbejde. Nogle notesbøger sælges sådan.
• Kraftigt papir, omkring 80 til 100 g/m² eller mere, så blækket skinner mindre igennem.

Med pennen gælder det: tag en, du synes er rar at skrive med. En sort fineliner eller gelpen er et populært valg. Test altid en ny pen på den bageste side først, så du kan se, om den trykker eller skinner igennem. En lineal hjælper til trackere og tabeller, og en blyant er praktisk til først at skitsere linjer eller til at skrive sidetal i indekset, som stadig kan ændre sig.

Synes du, din håndskrift er grim? Skriv lidt langsommere eller med blokbogstaver. Den skal bare kunne læses.

Start midt i året, eller start forfra

En bullet journal er ikke bundet til januar. Du kan starte på en hvilken som helst dag, fordi du først laver siderne, når du har brug for dem. Starter du i juni? Lav en future log for de næste seks måneder, en månedsoversigt for juni og din første daglige liste. Færdig.

Har du holdt pause i et par uger, behøver du ikke indhente noget. Vend en side, skriv dagens dato og fortsæt. Tomme dage er ikke en fejl, og det er et overstreget ord heller ikke.

Er bogen fuld, eller føler du, at du er kørt fast, så start i en ny notesbog. Tag kun det med, du virkelig har brug for: de åbne opgaver, din future log og de samlinger, du stadig bruger. Tjek ved et nyt år lige, at du skriver datoerne for det rigtige år over. Den gamle bog stiller du på hylden, med indekset som opsummering af den periode.

Sådan starter du i dag

Find en notesbog og en pen frem, og lav disse fem sider:

1. To sider til indekset.
2. En forklaringsside med dine tegn.
3. En future log for de kommende måneder.
4. En månedsoversigt for denne måned.
5. Din første daglige liste.

Brug den i en måned uden at tilføje noget. Se derefter i ro og mag, hvad der virker, og hvad der ikke gør, og tilpas den. Tilpasningen hører med: efter et par måneder er din bullet journal ikke andres end din egen.