Scrapbooking med børn

Børn klipper, klistrer og samler, længe før de kender ordet scrapbook. En togbillet, et flot blad, en tegning fra dagen: Det hele skal gemmes et sted. At scrappe sammen giver det en plads. Det er også en hobby, hvor du og dit barn sidder ved det samme bord med den samme slags arbejde, hver på sit eget niveau.

Hvilken alder kan man starte i

Egentlig fra det øjeblik, et barn kan trykke noget fast på papir. Småbørn på omkring to år kan sætte klistermærker på, tegne med tykke farvekridt og lægge et stykke papir på en limklat. Med en børnesaks kan børn fra omkring tre år klippe de første klip, når en voksen holder øje.

Indtil omkring fem år holder du det enkelt og kort. Klippe og lime går ikke af sig selv endnu, og koncentrationen slipper ofte op efter et kvarter. Del arbejdet: Du klipper billederne til, og dit barn vælger, hvor de skal sidde, og klistrer dem fast.

Fra omkring seks år kan børn selv klippe, skrive et par ord og sætte en side op. Ældre børn vil ofte selv bestemme, hvordan det skal se ud, og laver nogle gange hele historier til deres billeder. Alderen er en rettesnor; du ser hurtigt selv, hvad dit barn kan.

Sikker lim, sakse og materialer

Til små børn fungerer en limstift bedst. Den er ren, tørrer hurtigt og er nem at tørre af. Hvid hobbylim er god til tungere ting som pap eller knapper, men gør hurtigt tyndere papir vådt og bulet. Dobbeltklæbende tape er til større børn, fordi det er svært at få løs, hvis det sidder forkert.

Pas på med værdifulde billeder. Børnelim kan som regel vaskes af og er ikke altid syrefri, og den kan med tiden skade et billede. Giv derfor børn udskrifter eller kopier at arbejde med, og hold originalerne uden for rækkevidde. Så er det ingen katastrofe, hvis et billede kommer skævt eller med et fingeraftryk i bogen.

Til små børn vælger du en børnesaks med runde spidser. Hobbyknive og papirskærere er til voksne. Bliv i nærheden, så længe der klippes, og læg sakserne væk bagefter.

Et par andre ting at holde øje med:

• Små dele som pailletter, små knapper og similisten er ikke til børn under tre år, fordi de kan blive slugt.
• Hæfteklammer på bagsiden af en side kan du tape over, så ingen bliver hængende i dem.
• En limpistol er ikke til børnehænder.
• Dæk bordet med en afvaskelig dug eller en gammel avis, og hav en fugtig klud klar til lim og glimmer.

Den klud får du helt sikkert brug for til konfetti og glimmer. Børn elsker det, men regn med, at du stadig finder det mellem sofapuderne flere måneder senere.

Et album helt for sig selv

Børn, der er med til at lave dit album, opdager hurtigt, at de ikke må alt. En bog for sig selv løser det. I den bestemmer de, hvad der skal med, også hvis det er et billede af en skraldebil eller en side fuld af klistermærker uden billeder.

Vælg noget solidt, der kan tåle lidt af hvert. En skitsebog med tykt papir eller en ringbind med løse ark karton fungerer fint. En ringbind har den fordel, at en side, der ikke blev som ønsket, kan tages ud, og at der nemt kan komme nye til.

Giv et barn sin egen lille æske med et par billeder, papir, klistermærker og det, det selv har samlet: billetter, servietter, en pose fra bageren. Kort og mærkesedler fra tøj eller en sløjfe fra en gave gør sig også godt. Aftal, at du kun hjælper, når dit barn beder om det. Bogen bliver måske ikke flot efter din målestok, men den er virkelig deres egen.

En feriedagbog er et godt første skridt. Tag en mappe med løse ark, en limstift, en saks, nogle tusser og en kuvert til billetterne med. En tegning eller tre korte sætninger om dagen er nok. Et fast tidspunkt, for eksempel efter aftensmaden, hjælper med at holde fast i det. Pres ikke på: En dag, der bliver sprunget over, hører med.

Hvad de lærer af det

At scrappe er mere end at have noget at lave. At klippe, rive, folde og lægge små ting helt præcist træner finmotorikken: de små bevægelser i hænder og fingre, som de også skal bruge til at holde på en blyant. De kan også lære at blive ved én opgave i længere tid.

Mindst lige så værdifuldt er fortællingen. At lave en side betyder at vælge, hvad der var vigtigt, og sætte det i rækkefølge. Spørg ved hvert billede, hvad der skete, hvem der var med, og hvad der var sjovest. Skriv svarene ned ordret, eller lad dit barn gøre det selv, så snart det kan skrive. En sætning som »anden spiste mit brød, og så måtte jeg græde« er guld værd om tyve år.

Læg vægt på at lave det, ikke på resultatet. Hvis et barn bliver frustreret, fordi det ikke lykkes, som det ville, så find en løsning sammen. Et skævt klippet billede kan få en ny lille ramme, en plet kan blive til en blomst.

Hold børnenes materialer for sig

Scrapper du selv, kender du det: Dit fineste designpapir er pludselig klippet i stykker, og dit dyre stempelblæk sidder på dugen. Hav derfor en særskilt æske eller skuffe med materialer, som børnene frit må bruge.

Den kan indeholde:

• rester af papir og karton fra dit eget lager
• klistermærker, du ikke selv bruger mere
• en limstift, en børnesaks og et par tusser
• farvet papir, silkepapir og en hullemaskine
• indsamlede billetter, mærkesedler, stykker bånd og knapper (til ældre børn)

Læg dine egne ting et sted, hvor børnene ikke selv kan nå dem. Så behøver du ikke sige nej hele tiden, mens I scrapper, og dit barn ved præcis, hvad det gerne må. Det er også nemmere at rydde op: Alt fra børneæsken ryger tilbage i børneæsken.

Enkle projekter til en regnvejrseftermiddag

Du behøver ikke planlægge et helt album. Et par idéer til en eftermiddag indenfor:

1. En side om én dag. Print tre eller fire billeder fra en udflugt, lad dit barn vælge og klistre dem, og skriv et par sætninger til sammen.
2. Et kort med håndaftryk. Tegn rundt om dit barns hånd på kraftigt papir, klip den ud, og klistr den på et kort eller en side. Gør det hvert år, så kan du se hænderne vokse.
3. En papirkæde. Klip strimler på cirka 1,5 × 20 cm, lim dem sammen til ringe i hinanden, og brug et stykke som kant på en side.
4. Lav konfetti med en hullemaskine. Børnene slår huller i farvet papir og drysser de små runde stykker på en limklat. Godt for de små hænder og en fest at lave.
5. En side om noget, de samler på: muslingeskaller, sten, kastanjer. Tag et billede af det, og klistr det ind med fundstedet ved siden af.
6. En »det er mig«-side med yndlingsmad, bedste ven, yndlingsfarve og en tegning af sig selv. Gentag den hvert år.

Hold tiden kort, især med små børn. Hellere tyve minutter med glæde end en time med tårer.

Gem det, de laver

Børns sider er ofte fyldte og skrøbelige, med tykke lag lim og klistermærker, der slipper. Læg dem i en plastlomme, eller gem dem fladt i en æske. Vil du også kunne vise dem frem senere, uden at originalen bliver slidt, så scan de fineste sider. I Scrappd kan du sætte dem på deres egen hylde, så bedsteforældrene kan kigge med.