Mixed media og gesso: kom i gang med maling, pasta og lag

Første gang du kommer maling på en scrapbogside, føles det lidt nervepirrende. Papiret bølger, farven trækker ind, eller det hele bliver til mudder. Med et par grundregler om gesso, lag og papir bliver det meget roligere, og frem for alt bliver det ved med at være sjovt.

Hvad er mixed media

Mixed media betyder bogstaveligt blandede materialer. Du kombinerer ting på én side, som man normalt bruger hver for sig: maling, blæk, papir, stempler, stencils, blyant, strukturpasta og nogle gange fundne ting som stof, pap eller blonde.

I scrapbøger og journals bruger scrappere det tit på to måder. Nogle gange er hele siden en malet baggrund, som et foto eller en tekst kommer ovenpå. Andre gange er det en lille detalje, som en plet tekstur bag et foto eller et par stænk omkring en overskrift. Begge dele er mixed media, og til begge har du brug for det samme grundlag.

Du behøver ikke købe det hele på én gang. En krukke gesso, to eller tre tuber akrylmaling, en lille krukke texture paste, en stencil og en sprayflaske med vand bringer dig langt.

Hvad gør gesso

Gesso er et grundlag, en slags primer til papir. Det er en tyk, cremet maling, der tørrer op til et let ru, mat lag. Den findes i hvid, sort og transparent.

Gesso gør tre ting:

• Det gør papiret mindre sugende. Malingen trækker så ikke straks ind i fibrene, men bliver liggende ovenpå, er lettere at blande og beholder sin farve.
• Det giver maling, pasta og blæk noget at hæfte på. Lagene sidder bedre fast.
• Det dækker. Et tyndt lag hvid gesso over en urolig baggrund eller et trykt ark dæmper farverne, så det, du lægger på bagefter, træder tydeligere frem.

Det sidste er også din redningsplanke. Er du ikke glad for en side, giver du den et lag gesso og starter forfra. Det, der var nedenunder, skinner nogle gange lidt igennem, og det giver ofte netop dybde.

Du behøver ikke altid dække hele siden. Mange scrappere lægger gesso på i uregelmæssige strøg med en pensel eller et gammelt betalingskort, så der stadig er stykker af papiret, der kan ses. Også på pap, chipboard eller træ er et lag gesso en god start.

Du kan også lave gesso selv, for eksempel ved at blande hvid akrylmaling med hvid hobbylim, talkum og vand. Opskrifterne er forskellige, og resultatet bliver aldrig helt det samme som købt gesso, så prøv det først på et stykke restpapir. Vær forsigtig med talkum, så du ikke indånder støvet. Rør, til der ikke er flere klumper, og opbevar det i en krukke med låg, ellers tørrer det ind. Med sort maling får du sort gesso.

Akrylmaling, sprays og texture paste

Akrylmaling består af pigment i et bindemiddel af plast. Så snart vandet fordamper, dannes der et fast, vandfast lag. Det gør den ideel til lag: Når den er tør, kan du arbejde ovenpå, uden at det nederste lag opløses. Ulempen er, at den tørrer hurtigt, også på penslen. Vask den derfor med det samme.

Fortyndet med vand bliver akrylmaling transparent som et slør. Ufortyndet dækker den. Vil du arbejde vådt-i-vådt i længere tid, hjælper en retarder eller en fugtig palet.

Sprays er flydende blæk eller maling i en sprayflaske. Der findes nogle, der stadig reagerer på vand, når de er tørre, som de kendte Distress-sprays, og nogle, der tørrer permanent. Den første slags er skøn at lege med: Du spraymaler, tilføjer vand og lader farverne flyde ind i hinanden. Brug dem sparsomt, for farverne er meget kraftige.

Texture paste, på dansk strukturpasta eller modelleringspasta, er en tyk pasta, du lægger på med en paletkniv eller spatel, ofte gennem en stencil. Når den er tør, har du et ophøjet mønster. Et par tricks:

• Sæt din stencil fast med et stykke tape. Så rykker den sig ikke, og der løber ikke pasta ind under.
• Glat ikke pastaen ud. Et ujævnt lag giver mere relief.
• Vil du have farvet tekstur, så bland lidt akrylmaling i pastaen. Hold blandingen fast; med for tynd maling falder den sammen.
• Vask din stencil og spatel med det samme, før pastaen bliver hård på dem.

Embossing paste bruger du på samme måde. Ingen pasta derhjemme? Lim krøllet silkepapir på siden med hvid hobbylim, og mal henover. Det giver også en flot, uregelmæssig struktur.

Rækkefølgen af lagene

Der er ingen faste regler, men en fast rækkefølge sparer dig for mange problemer. Arbejd groft sagt fra fladt og vådt til højt og tørt.

1. Lim først papir, blonde eller andre flade stykker på, som skal gå i ét med baggrunden. Det, du limer på nu, bliver malet med senere.
2. Læg et lag gesso, helt dækkende eller med åbne pletter. Lad det tørre.
3. Påfør texture paste gennem en stencil eller frit med en spatel. Lad det tørre helt igennem; med et tykt lag kan det tage timer, alt efter mærket.
4. Giv farve med fortyndet akryl, sprays eller blæk. Begynd lyst, og byg op mod mørkt.
5. Tør eventuelt lidt farve af med en fugtig klud eller en vådserviet. På de høje dele af pastaen kommer det hvide så frem igen.
6. Fremhæv reliefet med drybrush: en ganske lille smule maling på en næsten tør pensel, let hen over de høje dele. Hvid, guld eller en kontrastfarve er flot.
7. Afslut med stænk, stempler, tekst og eventuelt et foto eller embellishments (pynt som klistermærker, små blomster eller knapper).

Embellishments, som du først limer på til sidst, står frem mod den malede baggrund. Limer du dem på tidligere og maler henover, går de i ét med den. Begge dele er fint, det er et valg.

Er du i tvivl om kompositionen, så læg det hele på plads uden lim, og tag et billede. Flyt rundt, tag et nyt billede, og sammenlign. Eller gå lidt væk, og kig igen et par timer senere.

Hvilket papir kan tåle vådt arbejde

Tyndt papir bølger, revner eller går løs, så snart der kommer vand på. Til mixed media vil du have kraftigt papir, der kan tåle fugt. Gode valg er:

• Mixed media-papir, lavet til både tørre og våde teknikker.
• Akvarelpapir, som kan klare meget vand.
• Kraftigt, glat cardstock (fast, ensfarvet karton), hvis du ikke arbejder for vådt.
• En mixed media-journal, som ofte indeholder forskellige slags papir.

Et lag gesso gør papiret lidt kraftigere og mindre sugende, men tyndt papir bølger stadig ved meget vand. Arbejder du i en almindelig notesbog, så lim i nødstilfælde to sider sammen, eller hold dig til tørre materialer. Bølger en side alligevel, så læg et par tunge bøger ovenpå, når den er tør, med et stykke bagepapir imellem.

Du kan læse mere om vægt og papirtyper i artiklen om papir, der ikke bølger af lim, maling og vand.

Lav stænk, dryp og tekstur

Her bliver det legende. Et par teknikker, der næsten altid virker:

• Stænk: Fortynd akrylmaling eller blæk, til det er flydende, dyp en pensel i, og bank den mod en anden pensel eller din finger over siden. Med en gammel tandbørste og din tommelfinger får du fine prikker. Lad stænkene tørre, før du lægger det næste lag.
• Dryp, der løber: Sæt lidt maling eller blæk langs den øverste kant, spray vand på, og hold siden lodret. Farven løber ned i små striber. Gentag for mere farve.
• Ringe: Tegn et par ringe med maling eller blæk, og spray lidt vand på. Jo mere vand, jo længere flyder de ud.
• Farvepøler: Spray et par sprays ved siden af hinanden hen over tør texture paste, og tilføj vand. Farven samler sig omkring reliefet.
• Stempling med ting fra hjemmet: En svamp, et gammelt betalingskort, bobleplast eller kanten af bølgepap giver overraskende mønstre.

Beskyt dit bord med en gammel dug eller bagepapir, og hav køkkenrulle ved hånden. Arbejd med nogle få farver ad gangen, helst alle varme eller alle kolde, så helheden ikke bliver mudret. Én afvigende farve som accent gør netop en rolig side levende.

Det er hele hemmeligheden bag mixed media: lag for lag, lade tørre, kigge og fortsætte. Det, du ikke kan lide, forsvinder under et nyt lag gesso.