Lag og dybde på din scrapbookside

Læg et foto fladt på et ark papir, og så ligger det bare dér. Læg et stykke andet papir under, skub et mærkat halvt ind under, og løft en enkelt blomst med en lille klæbepude, og pludselig har siden dybde. Du får næsten lyst til at røre ved den. Det er hele hemmeligheden ved lag: ikke flere ting, men ting, der hviler på hinanden.

Hvorfor lag gør en side rigere

Lag giver dit foto et anker. Et foto, der sidder direkte på baggrunden, svæver. Med en kant af papir under, et ekstra ark, der stikker lidt frem, eller en strimmel, der løber ind under, får det et sted, hvor det hører til.

De styrer også blikket. Der, hvor flest lag mødes, kigger du først. Derfor bygger du dem op omkring det, du vil vise, som regel dit hovedfoto eller titlen.

Og lag fortæller noget. Et stykke af kortet over ruten, en kvittering, der stikker halvt frem under fotoet, en kant af blonde fra mormors dug: hvert lag tilføjer en bid af historien. En flad side kan være smuk, men en side med lag føles som et gemt øjeblik.

Byg op fra stort til småt

Den nemmeste måde at holde lagene rolige på er en fast rækkefølge. Mange erfarne scrappere arbejder sådan her:

1. Baggrunden: et helt ark cardstock (kraftigt, ensfarvet papir) eller designpapir.
2. Et panel: et mindre stykke andet papir, lidt skævt eller lige, der afgrænser midten af siden.
3. Mats: et eller to lag papir direkte under fotoet, hver et par millimeter større.
4. Fotoet.
5. Små ting: mærkater, stickers, et stykke bånd, et ord.

Arbejd altså fra store flader til små detaljer. Begynder du omvendt, med de sjove små ting først, ender du tit med en side, hvor alt råber lige højt.

Læg først det hele løst, uden lim. Skub, drej, fjern. Tag et billede med din telefon, og kig på det: på en lille skærm ser du med det samme, om siden hælder, eller om den er for fyldt et sted. Først når det passer, begynder du at lime.

Hvor mange lag er nok?

Der er ikke noget fast tal, men et par tommelfingerregler hjælper:

• Under et foto er to eller tre lag som regel nok. Flere end det, og det bliver en lille stak i stedet for en ramme.
• Vælg ét sted, hvor lagene mødes. En anden, mindre klynge i den modsatte side af siden er fint som modvægt.
• Jo flere fotos, jo færre lag og pynt pr. foto.
• Lad der være tom plads. Den ro er netop det, der får lagene til at stå frem.

Er du i tvivl, om den er færdig, så stop et trin før, end du havde tænkt. Et lag kan du altid tilføje senere. Det er svært at fjerne et, der allerede sidder fast.

Foamtape og andre måder at løfte på

Foamtape er dobbeltklæbende tape med et lag skum imellem. Det fås på rulle og som løse firkanter eller runde puder, ofte kaldet foam squares, pop dots eller 3D-puder. Det, du løfter med det, kaster en lille skygge på laget nedenunder. Det er præcis det, der giver effekten.

Et par måder at bruge det på:

• Løft dit hovedfoto med et par puder. Sæt dem ikke kun i hjørnerne, men også en eller to i midten, ellers synker fotoet ned.
• Ved en udstanset blomst i flere lag sætter du kun et stykke foam under de øverste kronblade. Så slipper de det nederste lag, og du får en rigtig blomst i stedet for et fladt billede.
• Sæt en udskåret titel på foamtape over en mørkere bund. Skyggen gør bogstaverne lettere at læse på en travl baggrund.
• Ved tynde, fine former kan du sætte smalle stykker foam under de bredere dele. Det er lidt pilleri, men skyggen er det værd.

Skift mellem højder. En side, hvor alt står lige højt på foam, er lige så flad som en side helt uden foam. Kombinér flade stickers på baggrunden med tykkere stickers eller chipboard (kraftigt pap med tryk) foran, så får din titel helt af sig selv dybde.

Der er også måder at skabe dybde på uden foam:

• Lim kun papiret i midten. Kanterne forbliver løse og krøller lidt op. Det giver et luftigt, blødt lag.
• Bøj forsigtigt kronbladene på udstansede blomster og sommerfugle opad over din finger eller en kuglepen.
• Læg vellum (gennemsigtigt papir) under eller over et lag. Du kan stadig svagt se laget nedenunder, hvilket giver et blødt, dybt indtryk.
• Lad et foto gå hen over nogle blomsterstilke. Så ser det ud, som om blomsterne vokser bag ved det.

Hold lagene pæne

Lag bliver rodede, når der ikke er nogen sammenhæng i dem. Det her hjælper:

• Arbejd med en begrænset palet, to eller tre farver, der passer til dit foto. Vælg farverne fra selve fotoet.
• Brug det samme papir til den samme slags elementer. Alle hjerter i den samme røde, alle blade i den samme grønne. Det giver ro.
• Gruppér. Tre ting, der overlapper hinanden i hjørnet af et foto, ses som en helhed. De samme tre ting spredt ud over siden ses som løst rod.
• Lad pynten lige netop overlappe et hjørne af fotoet, så hører den til.
• Sørg for, at alt er mindre end fotoet. Pynten skal hjælpe, ikke konkurrere.
• Er der allerede meget farve og kontrast, har du ikke brug for meget ekstra.

Sørg også for en underliggende orden. Et usynligt gitter, hvor kanterne af dine paneler og fotos flugter på de samme linjer, holder selv en fyldt side overskuelig. Bagefter må ét element gerne sidde skævt, for eksempel et mærkat eller en stribe tape. Netop fordi resten står lige, falder det i øjnene.

Tekstur med papir, stof og relief

Dybde handler ikke kun om højde. Forskel i overflade gør også en side rigere. Glat ved siden af ru, blank ved siden af mat, papir ved siden af stof.

• Skift mellem papirtyper: glat cardstock, kraftpapir, perlemorspapir, vellum.
• Riv kanterne. Pres en metallineal ned på papiret, og træk papiret opad langs den med den anden hånd. Vil du have en friere form, så træk først en streg med en våd pensel; der river papiret lettere.
• Gør kanterne ru med en saks eller sandpapir, og gnid lidt blæk hen over. Prøv det først på et restestykke.
• Brug stof: en strimmel bånd, jute, blonde, en lap bomuld, en knap.
• Embossing giver relief i selve papiret. Med en embossingfolder (en skabelon med et mønster) presser du en struktur ind i et ark cardstock, uden at det bliver meget tykkere.
• En søm med symaskinen rundt om et panel holder laget fast og tilføjer samtidig tekstur.
• Hvide malingsstænk eller lidt blæk hen over flere lag binder dem sammen.

Prøv også at skære en form ud af designpapir og lægge den tilbage som et løst lag. At klippe blomster ud af et print (det hedder fussy cutting) er en billig måde at bruge rester på og giver straks et ekstra lag.

Dybde, uden at dit album bliver for tykt

Hvert lag tager plads i dit album. Et par sider med tyk pynt, og et album står hurtigt og gaber, eller lommerne trækker sig skæve. Sådan holder du styr på det:

• Hold de tykkeste lag væk fra albummets ryg. Det er dér, det klemmer først.
• Brug primært foamtape til en eller to ting pr. side, ikke til det hele.
• Vælg tynde måder at skabe dybde på: papir, der kun sidder fast i midten, vellum, embossing, revne kanter. De giver meget effekt med næsten ingen tykkelse.
• Læg en tyk side ved siden af en rolig, fladere side. Det er rart for øjet og for albummet.
• Skift mellem sider med meget relief og sider uden, eller forskyd de tykke steder, så de ikke ligger oven på hinanden, når albummet er lukket.
• Et album med løs ryg, som et skruealbum eller en ringbind, giver mere plads end en fast indbundet bog.

Opbevar hellere et tykt album med meget relief liggende end stående, i sin egen æske eller på en hylde, og læg ikke noget tungt ovenpå. Så bliver dine løftede lag også ved med at være løftet.

Begynd med ét foto

Vil du prøve det, så tag en side med ét foto. Læg et panel og en mat under, løft fotoet et par steder, og sæt en lille gruppe på tre ting i ét hjørne. Se, hvad det gør. Før du ved af det, ser du anderledes på dine papirrester: ikke som affald, men som dit næste lag.