Hvad er scrapbooking, og hvilken form passer til dig

En scrapbog er en bog, hvor du gemmer fotos og små minder med et par ord til og lidt pynt omkring. Det lyder enkelt, og det er det også. Alligevel findes der efterhånden så mange former, at det kan være svært at se, hvad der er hvad. Her kan du læse, hvad scrapbooking er, hvordan de forskellige former fungerer, og hvilken der passer til dig.

Hvad scrapbooking er

Scrapbooking er at lave en bog, hvor minder samles. Som regel er fotos i centrum, suppleret med ting, du har gemt, og et par sætninger om, hvad der skete. Hver side er en lille helhed: Du vælger fotos, papir og pynt, så de tilsammen fortæller ét øjeblik.

Der er ingen faste regler. Én bog er stram og rolig med masser af hvidt og ét stort foto. En anden er fuld af lag af papir, stempler og stickers. Begge dele er scrapbooking.

Hvor ordet kommer fra

Det engelske scrap betyder stump, rest eller udklip. En scrapbog er altså bogstaveligt talt en bog med udklip. På hollandsk talte man længe bare om en plakboek, en udklipsbog.

Den slags bøger har fandtes i århundreder. Folk klistrede avisudklip, breve, digte, opskrifter og billetter ind i dem, ofte for at gemme oplysninger. Da fotos omkring slutningen af 1800-tallet kom inden for rækkevidde af almindelige familier, gled bøgerne langsomt over mod personlige minder.

Scrapbooking, som vi kender det i dag, med særligt papir, stickers og albums, opstod i 1980'erne i USA. Der voksede det i 1990'erne til en stor hobby. Derfor også de mange engelske fagudtryk. Når man i dag taler om scrapbooking, mener man som regel den pyntede bog fuld af fotos og ikke en mappe med avisartikler.

Hvad du putter i den

Fotos er tit grundlaget, men langtfra alt behøver at være et foto. Tænk på:

• billetter fra en koncert, et museum eller en togrejse
• postkort, lykønskningskort og små sedler
• et menukort, et stykke af et kort eller en etiket
• børns tegninger og ting, de har sagt ordret
• en tørret lille blomst eller et blad
• din egen tekst, journaling: det, du skriver til fotoene

Omkring det bruger du papir og embellishments, fællesbetegnelsen for alt, du pynter en side med, som stickers, stempler, washi tape, knapper og bånd. Papiret er som regel cardstock (kraftigt, ensfarvet papir) og designpapir med mønster.

Skriv altid dato, sted og navne på. Det, du ved af dig selv nu, har du glemt om ti år. En enkel side med de oplysninger er mere værd senere end en smuk side uden. Og klistr helst ikke selv gamle avisudklip ind, for avispapir gulner og bliver skørt. En kopi på syrefrit papir gør det lige så godt.

Hvem du laver den til

De fleste scrappere laver deres bøger til sig selv og deres familie. Et år med børnene, en ombygning, de første måneder med en hund. Det er en måde at holde fast i din egen historie, også for dem, der læser den senere.

En scrapbog er også en fin gave, for eksempel til et bryllup, en afsked eller en fødselsdag. Nogle laver en familiebog med gamle fotos af bedsteforældre, så historierne ikke går tabt.

Og ærligt talt: Mange scrappere gør det mest for selve det at lave noget. En aften ved bordet med papir og saks, mindet, der vender tilbage, mens du sidder med det. Den glæde vejer lige så tungt som bogen, du står tilbage med.

Forskellen på et fotoalbum

I et almindeligt fotoalbum sætter du fotos ind efter hinanden, højst med en dato til. Albummet gemmer billeder.

En scrapbog fortæller historien bag billederne. Du vælger ikke alle fyrre fotos fra en fødselsdag, men tre, der siger det hele, med invitationen ved siden af og et par sætninger om, hvem der var der, og hvad der skete. Du tænker over, hvordan siden ser ud. Derfor ser du, når du bladrer tilbage, ikke kun, hvad der var, men også hvordan det føltes.

En fotobog, du får trykt, ligger lidt midt imellem: udvalgt og sat op, men uden det håndgribelige ved papir og gemte småting.

Det klassiske album

Det er det, de fleste tænker på. Sider på 30,5 x 30,5 cm (12 x 12 tommer) er standarden, og det er i det format, der kan købes mest papir. Mindre kvadratiske albums på cirka 20 x 20 cm (8 x 8 tommer) er også almindelige, ligesom A4.

Du arbejder med layouts: designet af én side. To sider ved siden af hinanden hedder et opslag, en spread. Siderne kommer tit i plastlommer i et ringbind eller et skruealbum. I et ringbind er der en stor samling midt i dit opslag, i et skruealbum ligger siderne næsten tæt op ad hinanden.

Minialbummet

Et minialbum er lille, tit omkring 15 x 15 cm (6 x 6 tommer) eller endnu mindre, og handler som regel om ét emne: en weekendtur, en sommer, et venskab. Tit er der små flapper, kuverter og kort i, som du kan trække ud.

Fordelen er, at du faktisk bliver færdig. Derfor er det et godt første skridt og en dejlig gave.

Pocket scrapbooking

Her arbejder du med plastlommer, der er delt op i felter. I hvert felt skubber du et foto eller et kort med tekst ind, tit i størrelser på cirka 10 x 15 cm og 7,5 x 10 cm. Du skal klippe og klistre meget lidt, så det går hurtigt. Det mest kendte system hedder Project Life.

Formen er populær blandt folk, der vil fastholde hverdagen uge for uge eller måned for måned uden at designe hver side helt fra bunden.

Junk journal

En junk journal laver du som regel selv af papir, der ellers ville ende i skraldespanden: gamle kuverter, sider fra kasserede bøger, emballage, kassebonner, teposer. Bogen er fuld af lag, lommer, mærkater og indstukne kort, tit med et lidt slidt vintage-look.

Fotos må gerne være med, men behøver ikke. En junk journal handler lige så meget om at samle, binde og glæden ved papir med en fortid.

Art journal

En art journal er en slags billeddagbog. Du arbejder med maling, gesso (en grundingsmasse), collage, stencils, stempler og tekst. Det handler mindre om at gemme minder og mere om at udtrykke, hvad du tænker eller føler. Selve processen er vigtigere end resultatet.

Fordi der indgår vådt materiale, skal du bruge kraftigt papir, der ikke bølger. Art journaling glider umærkeligt over i mixed media, hvor du bruger alle mulige materialer i blanding.

Digitalt og hybridt

Ved digital scrapbooking laver du sider på computeren eller tabletten. Papir, stickers og anden pynt er så billedfiler, som du uendeligt kan flytte rundt på, beskære og forstørre. Du får intet rod på bordet og skal ikke bruge hyldeplads, og du kan senere få siderne printet eller få lavet en fotobog af dem.

Hybrid scrapbooking kombinerer begge dele. Du designer for eksempel en titel eller et kort på computeren, printer det og klistrer det på en papirside.

Er scrapbooking stadig populært?

Omkring årtusindskiftet var scrapbooking et hit i USA med egne butikker, messer og blade. Da fotos blev digitale og blev liggende på telefonen, faldt det til ro.

Det er ikke forsvundet, det har skiftet form. Junk journals, art journals, pocketalbums og pyntede dagbøger tiltrækker nye folk, og papirvarer fra blandt andet Japan har mange fans. Mange har tusindvis af fotos på telefonen, som de sjældent kigger på. At printe nogle få af dem og lave en side ud af dem føles så netop særligt igen.

Hvilken form passer til dig?

Der findes ingen bedste form, men der findes en form, der passer til dit liv. Et par retninger:

• Lidt tid, men du vil gerne følge med i hverdagen: pocket scrapbooking.
• Du elsker papir og nyder at pusle i ro og mag med en stor side: det klassiske album.
• Du vil gerne gøre noget færdigt først, eller du leder efter en gave: et minialbum.
• Du gemmer alt og holder af en slidt stil med mange lag: en junk journal.
• Du vil mest arbejde frit med maling og billeder: en art journal.
• Lidt plads, eller du arbejder hellere på en skærm: digitalt eller hybridt.

Du behøver ikke at vælge for altid. Mange scrappere har et album på hylden, et minialbum til ferien og en journal ind imellem. Start med det, du allerede har, vælg ét øjeblik, og lav én side om det.