Scrapbooking uden billeder: sådan fortæller du din historie

En scrapbook uden billeder lyder måske som et fotoalbum uden billeder: tomt. Men det er faktisk omvendt. Det, der adskiller en scrapbook fra et almindeligt album, er netop ordene, billetterne og de små ting omkring billederne. Tager du billedet væk, er historien tilbage. Og det er den, du gerne ville gemme.

Skal der altid være et billede i en scrapbook?

Nej. Scrapbooks fandtes længe før alle havde et kamera. I det 19. og det tidlige 20. århundrede klistrede folk især udklip, glansbilleder, kort og breve ind. Billedet som sidens midtpunkt er først blevet almindeligt senere.

En side uden billede er altså ikke en nødløsning. Det er en anden måde at fortælle på. Nogle gange endda en bedre: Et billede viser, hvordan noget så ud, men ikke hvordan det føltes, hvad der blev sagt, eller hvorfor du ville huske det.

Tænk først over, hvad du vil fastholde. Handler det om en begivenhed, en periode, en person eller noget, der fylder i dit hoved? Så følger det helt af sig selv, hvilke materialer der får hovedrollen.

Lad teksten spille hovedrollen

På en almindelig side står journalingen (den skrevne tekst på din side) tit i et hjørne. Uden billede må den gerne være midtpunktet. Skriv den på et stort stykke cardstock, det kraftige basispapir, som scrappere bruger, og behandl den blok, som du ville behandle et billede: med en mat under, en kant af washi tape langs siden og et par embellishments (pynt som klistermærker, knapper eller udstansede figurer) op ad den.

Skriv din tekst færdig, før du går i gang med layoutet. Tit har du mere at sige, end du troede, og når du ved, hvor lang den bliver, ved du også, hvor meget plads du skal bruge. Bliver det for meget til siden, så gem en del i en lille konvolut eller bag en flap.

Et par former, der fungerer godt:

• Et brev til dig selv, til dit barn eller til en, der ikke er her mere.
• En samtale, du gerne vil huske, skrevet ned, som den foregik.
• En kort beskrivelse af en helt almindelig dag, fra du står op, til du går i seng.
• En talemåde, alle i jeres hjem kender, stort som overskrift.

Din håndskrift behøver ikke være pæn. Det er netop din egen hånd, der gør siden personlig. Synes du, det er svært, kan du også printe teksten, stemple den eller lave den med bogstavklistermærker.

Lister, kort og tegninger

En liste er den hurtigste måde at fylde en side uden billede. Den er nem at læse og ser rolig ud. Tænk på ti ting, du spiste i sommer, de bøger, du har læst i år, de sange, der hele tiden kører i bilen lige nu, eller de ord, dit lille barn siger forkert.

Sæt listen på løse papirstrimler, på et mærkat eller på et journalingkort. Strimler med små forskelle i farve giver rytme, uden at det bliver uroligt.

Tegninger gør samme arbejde som et billede, bare på din måde. En enkel stregtegning af en kop kaffe, et kort over din nye gade eller en skitse af bordet efter en fødselsdag er nok. Kan du ikke tegne, så kalkér noget, eller lad et barn gøre det. En børnetegning på en side er tit det fineste, der er på den.

Ephemera og ting i hovedrollen

Ephemera er de små papirer, der egentlig er beregnet til at blive smidt ud: billetter, kvitteringer, små kort, etiketter, menukort, indlægssedler, sedler. På de fleste står en dato, et sted eller en pris, og dermed fortæller de præcis, hvor du var.

Et par idéer:

• En koncertbillet med sætlisten, som du skriver ned efter hukommelsen.
• Menukortet fra en restaurant med det, I bestilte.
• En togbillet med grunden til rejsen.
• Navnebåndet fra hospitalet, et kort fra barselsbesøget.
• En papirpose fra bageren, foldet flad.

Fladt materiale kan du klistre direkte ind. Ved tykkere ting som en nøglering, et stykke stof, en knap eller en muslingeskal vælger du hellere en gennemsigtig lomme eller en konvolut, eller du syr det fast. Så kan bogen stadig lukke, og siderne forbliver flade.

Men pas på: Kvitteringer på termopapir falmer efter et stykke tid, og avispapir og billigt karton kan misfarves og skade siden ved siden af. Vil du virkelig gemme noget, så scan eller fotografér det først, og klistr eventuelt kopien ind. Originalen kan så ligge i en lille konvolut bag på siden. I en anden artikel kan du læse mere om at gemme billetter, kvitteringer og udklip.

Sider om følelser, ønsker og yndlingsting

Ikke alt, du vil huske, er en begivenhed. Nogle af de fineste sider handler om, hvem du er lige nu. Om ti år husker du ikke længere, hvad du spiste til hverdag, hvad du håbede på, eller hvad der holdt dig vågen om natten.

Til sådan en side behøver du ikke et billede. Et par emner at begynde med:

• Mine yndlingsting lige nu: mad, duft, farve, sted i huset.
• Hvad jeg håber på for det kommende år.
• Hvad jeg er taknemmelig for lige nu.
• Hvad jeg synes er svært, og hvad der hjælper.
• Mit hjem, som det er nu: plantegningen med, hvad der sker hvor.

Her må papiret og dine embellishments gerne bære følelsen. En rolig side i bløde farver til noget, der er dig kært, en mere livlig side med mange lag til et fyldt og kaotisk år. Skriv også ærligt om de mindre gode perioder. Det er netop de sider, du senere genkender dig selv mest i.

Når der ikke er et billede fra en begivenhed

Nogle gange er der bare ikke noget billede. Telefonen lå derhjemme, øjeblikket var for kort, eller det handler om noget fra længe siden. Så er der andre måder at finde billeder på.

Fotografér bagefter det, der stadig er der: stedet, bygningen, bænken, hvor det skete. Eller fotografér en ting, der hører til, som kjolen, ringen eller gaven. Et kort over stedet eller en plantegning fungerer også godt som baggrund.

Handler det om en, der ikke er her mere, så vælg noget, du forbinder med den person: en yndlingssang, en bog eller en ret. Et print af noderne eller en scannet side fra bogen bliver en smuk baggrund. Et cover eller et omslag printer du småt, cirka i billedformat. Skriv ved siden af, hvorfor netop den sang eller bog hører sådan til personen: Sang han altid med, læste hun den igen og igen? Lav ét emne pr. side, så bliver det ikke for tungt, og der vokser helt af sig selv en samling frem.

Bruger du billeder fra internettet, så behold dem til din egen bog. Vil du dele siden senere, så tjek, om det er tilladt.

Når dine børn ikke vil fotograferes mere

Mange forældre oplever det omkring teenageårene: Kameraet kommer frem, og barnet vender sig væk. Tvang virker ikke og giver mest sure billeder. Heldigvis kan du sagtens fastholde et barn, uden at det er med på billedet.

• Deres ting: skoene ved døren, skrivebordet, bunken af bøger ved sengen, hockeystaven. Sådan et billede siger meget om, hvem nogen er lige nu.
• Deres egne ord: Stil de samme spørgsmål hvert år. Hvad er din yndlingsmad, hvem er dine venner, hvad vil du være, når du bliver stor? Lad dem skrive svarene selv. Efter et par år er deres håndskrift i sig selv et minde.
• Deres arbejde: en karakterbog, et eksamensbevis, en tegning, en billet til en forestilling eller en kamp.
• Det, du ser: Skriv ned, hvad du lægger mærke til ved dem, hvad de synes er sjovt, hvad de går op i.

Spørg også bare, om de selv vil vælge et billede af sig selv. En selfie, de selv synes om, er også fin. Det betyder meget, at de er med til at bestemme, hvad der kommer i bogen. Et barn, der ikke vil fotograferes, vil tit gerne ses, men på sine egne præmisser.

Et par ting at være opmærksom på

En side uden billede har stadig brug for et fokuspunkt. Vælg én ting, der fanger blikket, som den største tekstblok, et iøjnefaldende kort eller en overskrift, og byg op omkring den. Lad resten være mindre og roligere.

Brug ikke det hele på én gang. Tre eller fire ephemera med en tydelig tekstblok er nemmere at læse end ti løse papirer uden sammenhæng. Og glem ikke datoen: Uden billede kan det være svært senere at huske, hvilket år noget var.

Start i det små. Vælg én liste, ét kort eller ét brev, og lav en side ud af det i aften.