Hvilket papir skal du vælge: cardstock, mønsterpapir og gramvægt

I en hobbybutik ligner alt papir hinanden, indtil du derhjemme opdager, at baggrunden bølger under limen, eller at dit kort bliver slapt. Papir er grundlaget for hver side, og med nogle få begreber kan du vælge meget mere præcist. Her kan du læse, hvad forskellen er på cardstock og mønsterpapir, hvad grammene på etiketten betyder, og hvornår billigt papir er godt nok.

Cardstock og mønsterpapir

Cardstock er kraftigt papir, tykkere end printerpapir og tyndere end pap. Det er som regel ensfarvet, nogle gange med en struktur som lærred eller fine riller. Du bruger det som bund på en side, som mat bag et foto (en papirkant, der får fotoet til at træde frem), til tags, labels og alt, der skal forblive stift.

Mønsterpapir, også kaldet designpapir, patterned paper eller scrappapir, er det trykte papir: blomster, tern, prikker, tekster, bykort. Det er tyndere end cardstock og er beregnet til at skabe stemning. Du bruger det som baggrund, som lag, til strimler og udklippede former.

De to supplerer hinanden. En almindelig opbygning er en bund af cardstock, ovenpå et ark eller en strimmel mønsterpapir og fotoet på en mat af ensfarvet cardstock. Det ensfarvede papir giver ro, det mønstrede papir fortæller historien.

Bemærk: Navnet på emballagen siger ikke altid, hvor tykt papiret er. Noget mønsterpapir er i virkeligheden let cardstock, andet er ikke meget tykkere end almindeligt papir. Kig derfor på den vægt, der står på pakken.

Hvad gramvægt betyder

Papirets vægt angives i gram per kvadratmeter, g/m². Et ark på 80 g/m² ville veje 80 gram, hvis det var præcis en kvadratmeter stort. Almindeligt printerpapir ligger som regel omkring det, cardstock ligger på godt det dobbelte.

Jo højere tal, jo tykkere og stivere er papiret som regel. Men det er en vægt, ikke en tykkelse. To slags papir med samme vægt kan føles forskellige: Kraftpapir kan for eksempel føles stivere end satinglat papir med samme gramvægt, fordi det er lavet på en anden måde. Nogle producenter angiver derfor også tykkelsen på et enkelt ark, i mikron eller i mil.

Som tommelfingerregel:

• 80 til 100 g/m²: printerpapir, til kladder, skabeloner og journaling, som du klistrer på.
• 120 til 170 g/m²: mønsterpapir og tynde lag, strimler, udklippede former og foldearbejde.
• 200 til 250 g/m²: almindeligt cardstock, til sidebunde, matter, kort og udstansede former.
• 270 til 300 g/m² og mere: ekstra kraftigt, til omslag, æsker, kort med mange lag og minialbums.

Jo flere lag, lim og embellishments (pynt som knapper, stickers og blomster) der kommer på en side, jo kraftigere skal bunden være. Med et tyndt ark bøjer det hele, så snart du løfter det.

Samtidig vil du ikke gøre alt tykt. Et album med kun tungt papir lukker dårligt og bliver klodset. I et minialbum kombinerer du derfor kraftige sider med tyndere pyntepapir, så folderne og ryggen holder.

Arbejder du med en skæreplotter eller en stansemaskine, så tjek, hvad din maskine kan klare. Meget tykt papir bliver ikke altid skåret pænt igennem. Omvendt kan meget tyndt papir rives i stykker ved fine former.

Tyndt papir uden bølger

Tyndere papir slår hurtigere bølger af våd lim. Brug så lidt som muligt, og fordel den godt, eller vælg dobbeltklæbende tape på rulle. Læg et nyklistret ark under en stak bøger i et par timer, så tørrer det fladt.

Skal du arbejde med maling, blæk og vand, er almindeligt mønsterpapir ikke nok. Til det bruger du akvarelpapir eller mixed media-papir på omkring 250 til 300 g/m².

Enkeltsidet, dobbeltsidet og gennemfarvet

Mønsterpapir er trykt på én side eller på begge sider. Enkeltsidet er ofte lidt billigere og nemt: Du ved med det samme, hvilken side der er bagsiden, hvor limen skal på. Dobbeltsidet papir har et andet, matchende mønster på hver side. Det er praktisk, når begge sider kan ses, ved flapper, små kuverter, vimpler og foldede kort. Og du får faktisk to ark i ét.

Ved cardstock skal du se efter, om det er gennemfarvet, på engelsk core dyed. Så er papiret farvet hele vejen igennem. Almindeligt farvet cardstock har nogle gange en hvid kerne, som du ser, så snart du river eller sliber en kant eller bruger en embossingfolder. Ved gennemfarvet papir er farven den samme helt ud i kanten. Vil du netop have den kontrast, er papir med hvid kerne til gengæld fint til revne og slebne kanter.

Papirkollektioner eller løse ark

En kollektion er en serie papirer fra én designlinje med de samme farver og den samme stil. De passer sammen, så du behøver ikke selv at puslespille. Du køber dem som blok, hvor arkene er limet sammen i den ene side, eller som et sæt løse ark i en lomme.

Sådan en blok er ideel, når du er nybegynder eller vil lave et stort album med én stemning. Risikoen: Der er ofte et par ark i, som du aldrig bruger. Dem, der har scrappet et stykke tid, køber derfor ofte hellere løse ark, der passer præcis til billederne fra det øjeblik. De er dyrere per ark, men du får mindre til overs.

En mellemvej, der fungerer godt: Vælg dine farver ud fra dine fotos, tag en lille stak i tre eller fire farver med et par ark af hver, og suppler med ensfarvet cardstock i hvid, sort og kraft. Det hvide slipper altid hurtigere op, end du tror.

Om formater: Den klassiske størrelse er 30,5 × 30,5 cm (12 × 12 tommer). Blokke på 15 × 15 cm (6 × 6 tommer) er gode til kort, matter og minialbums, fordi mønstrene er trykt mindre. Hvilket albumformat der passer til dig, kan du læse i en separat artikel.

Kraft, vellum og andet særligt papir

Kraftpapir er det brune, lidt ru papir, du kender fra gavepapir og papirposer. Som cardstock er det en tilgivende bund: Næsten alle farver og mønstre ser godt ud på det. Vær opmærksom på, at bagsiden nogle gange har en anden nuance end forsiden, og tjek på etiketten, om det er syrefrit, for det er ikke alt brunt papir.

Vellum er gennemskinneligt papir, lidt ligesom kalkerpapir. Det giver et blødt, diset lag over et foto eller mønster og er fint til titler og små kuverter. Det svære er limen: Den kan ses igennem. Klæb derfor vellum de steder, hvor der kommer noget uigennemsigtigt ovenpå, eller fastgør det med brads (splitklemmer), hæfteklammer, syning eller en strimmel washi tape.

Derudover finder du:

• Glitter- og metallicpapir, til små detaljer som en titel eller en cirkel bag en dato. Store flader bliver hurtigt for urolige.
• Papir med relief eller struktur, som lærredsstruktur eller små prikker. Fint til naturlige eller vintagesider, mindre egnet til fine stempelaftryk.
• Glat cardstock, bedst til stempler med fine linjer og til at skrive på.
• Akvarelpapir, til alt med meget vand.

Karton og farvet papir, som børn bruger i skolen, er billigt, men farverne falmer hurtigt. Til et album, der skal holde længe, er det ikke et godt valg.

Er billigt papir godt nok?

Nogle gange. Til at øve dig, til skabeloner, et første kort eller en journal, som du bruger meget, er budgetpapir helt fint. Du tør prøve mere af med det, og det er meget værd i starten.

Til et album, du gerne vil gemme, eller en gave er det anderledes. De velkendte ulemper ved meget billige sæt:

• Papiret er tyndt og bølger under lim.
• Trykket er utydeligt, eller farverne er blege.
• I en blok er der kun et eller to ark, du virkelig synes er flotte.
• Der står ikke, om det er syrefrit, så du ved ikke, hvordan det ser ud om nogle år.

Mærk på arket, hold det op mod lyset, og kig på vægten på emballagen. Et kraftigt, skarpt trykt ark fra et billigt sæt kan sagtens være fint, et tyndt ark fra en dyr blok ikke. Hellere et par gode ark end en stak, du aldrig bruger.

Vil du have papir, der ikke skader dine fotos, så kig efter syrefrit og ligninfrit på etiketten. Hvad det præcis betyder, og hvornår det har betydning, kan du læse i en separat artikel.

Print selv

Du kan også købe digitalt papir og printe det selv. Tjek så, hvad din printer kan klare: Mange hjemmeprintere har en grænse for vægten, og med en laserprinter slipper toneren nogle gange på meget tykt papir. Test først på ét ark, og vælg glat papir for det skarpeste tryk. Læs også licensen, for du må ikke bruge alle designs til alt.

Sådan kommer du i gang

Har du ingenting endnu, kan du klare dig med lidt: en stak hvidt cardstock på omkring 200 til 250 g/m², lidt sort og kraft og én blok mønsterpapir med farver, du synes passer til dine fotos. Med det laver du dine første sider og mærker helt af sig selv, hvilket papir du kan lide at have i hænderne. Den fornemmelse er i sidste ende den bedste guide.