Hvilken pen skal du bruge i din scrapbog og journal

Du har lavet en fin side med fotos, papir og lidt pynt. Så kommer skriften, og det går oftere galt, end du tror. Blæk, der bliver brunt efter et par år, en plet under hånden, bogstaver, der skinner igennem på bagsiden. Med den rigtige pen undgår du det. Herunder kan du læse, hvad du skal se efter, og hvilken pen du bruger til hvad.

Hvad en god pen skal kunne

Det, du skriver, skal kunne læses om 30 år. Derfor ser du efter et par egenskaber. Du finder dem som regel på pennen eller emballagen.

• Pigmentblæk. Pigment består af bittesmå farvepartikler, der bliver siddende på og i papiret. Det falmer meget langsommere end farvestofblæk (dye), der trækker ind i papiret og kan blegne i lys.
• Lysægte eller fade resistant. Farven holder, også selvom siden tit ligger åben.
• Vandfast eller waterproof. En dråbe te eller en fugtig finger får ikke teksten til at løbe ud.
• Syrefri eller acid free, nogle gange også archival eller photo safe. Blækket skader ikke papiret og dine fotos.
• Hurtigtørrende. Så tværer du ikke så let noget ud.

Sort er det sikreste valg til tekst, der skal holde længe. Farver er sjove til accenter, men netop farvet blæk er ofte mindre lysægte.

Fineliners: det sikre grundlag

En fineliner er en pen med en fin filtspids. Til journaling, altså når du skriver i din scrapbog, er en fineliner med pigmentblæk arbejdshesten. Du kan få dem i stregtykkelser fra cirka 0,05 til 0,8 mm. Til almindelig tekst er 0,3 til 0,5 mm rart, med en tyndere til detaljer og en tykkere til en overskrift.

Tryk ikke for hårdt. En filtspids bliver slidt og bredere, når du læner dig på den, og så slipper den lettere blæk. Sæt altid hætten på med det samme, for en fineliner tørrer hurtigt ud.

En vandfast fineliner er også praktisk, når du tegner. Vil du først farvelægge med akvarel eller blæk og derefter tegne streger, eller lige omvendt, så løber en vandfast streg ikke ud.

Gelpenne

En gelpen skriver blødt og ofte lidt fyldigere end en fineliner. Der findes gelpenne med pigmentblæk, som er helt fine til dit album. Tjek derfor lige, om der står pigment, archival eller acid free på.

Blækket fra en gelpen ligger mere oven på papiret. Derfor tager det længere tid, før det er tørt. På glat papir kan det sagtens tage et minut. Det er lige der, du kommer til at tvære hånden gennem teksten. Så giv det lidt tid, før du går videre.

Gelpennes egentlige styrke ligger i accenterne:

• En hvid gelpen til glimt i øjne, stjerner på en nattehimmel eller prikker på kinderne af en stemplet figur.
• En hvid eller sølvfarvet gelpen til tegnede sting: korte streger langs kanten af en flade, som om den er syet fast.
• Metallic gelpenne i guld og sølv til kanter og små detaljer.

Brushpens

En brushpen har en fleksibel spids, der minder om en pensel. Hårdt tryk giver en tyk streg, let tryk en tynd. Med den laver du håndletterede overskrifter og ord.

Bemærk: Mange brushpens bruger vandbaseret farvestofblæk. Det er fint at blande med, men mindre lysægte. Brug dem hellere til overskrifter og pynt end til den tekst, du virkelig vil gemme. Der findes også brushpens med pigmentblæk. Leder du efter en brushpen til noget, der skal holde længe, så vælg sådan en.

Hvide og metalliske penne til mørkt papir

På sort, mørkeblåt eller kraftpapir kan du næsten ikke se almindeligt blæk. Her har du brug for en dækkende pen.

• En hvid gelpen er bedst til lille tekst og detaljer. Den dækker godt nok til de fleste mørke farver.
• En dækkende paint marker, altså en tusch med akrylmaling eller anden dækkende maling, er bedre til større bogstaver og til baggrunde, hvor den hvide gelpen bliver for tynd.
• Metalliske gelpenne og paint markers ser smukke ud på sort.

Et par ting, der er gode at vide. Dækkende blæk er tykt og har virkelig brug for tid til at tørre. På tyndt papir kan det trænge igennem. Gå to gange over en streg, hvis det hvide ikke er kraftigt nok, men vent til det første lag er tørt. Og ryst en paint marker godt, og tryk spidsen et par gange ned på et kladdepapir, før du går i gang på din side.

En hvid pen kan også redde dagen. Er en embossing (smeltet pulver i relief) ikke helt lykkedes, kan du alligevel trække stregerne pænt op med en hvid gelpen.

Skriv på washitape og blankt papir

Washitape (tynd, let gennemsigtig tape af papir) og blankt papir lader ikke blækket trække ordentligt ind. En almindelig fineliner perler eller tværer ofte ud på glat tape, mens en fineliner med pigmentblæk som regel godt kan bruges på mat tape.

• Vælg en gelpen, en hurtigtørrende permanent tusch eller en dækkende paint marker. De bliver liggende på overfladen.
• Lad det tørre længe. På tape kan det godt tage ti minutter. Derefter sidder det som regel godt fast.
• Vælg et roligt mønster eller en ensfarvet tape til tekst. På et vildt mønster kan teksten næsten ikke læses.
• En lys pen på mørk tape fungerer godt, så længe den er dækkende.

På plastik, som en fotolomme eller en gennemsigtig pose, tørrer meget blæk slet ikke. Skriv hellere på en label eller et lille kort, som du klæber på.

Et smart trick: Sæt en stribe tape på din side, eller stempl et par striber, og skriv på dem med en hvid gelpen. Så har du en pæn stribe til en kort sætning.

Skriv på bagsiden af fotos

At skrive bag på et foto, hvem der er med, hvor og hvornår, er guld værd senere. Men det kan også skade dit foto.

Moderne aftryk fra en fotoservice har som regel et plastlag på bagsiden. Almindeligt blæk tørrer dårligt på det og kan smitte af på det foto, der ligger under. Brug derfor en pen, der sælges som fotosikker, med blæk, der tørrer på den glatte overflade.

• Skriv let uden at trykke. En kuglepen, du trykker hårdt med, laver et aftryk, der kan ses på forsiden.
• Skriv ved kanten, ikke midt bag et ansigt.
• Læg fotoet på et hårdt, plant underlag.
• Lad blækket tørre godt, før du lægger fotos oven på hinanden.

På ældre fotos på mat papir kan du også bruge en blød blyant, helt let. På blanke fotos med plastoverflade virker blyant ofte ikke. Er du i tvivl ved et kostbart gammelt foto, så skriv ikke på selve fotoet, men på et lille kort eller på siden ved siden af.

Undgå pletter og gennemtryk

De fleste pletter opstår, fordi man har travlt. Et par vaner hjælper:

1. Test hver ny pen på et stykke af det samme papir. Skriv et par ord, vent lidt, og stryg en finger hen over. Så ved du, hvor længe den skal tørre.
2. Læg et stykke papir under hånden, mens du skriver. Venstrehåndet? Så er en hurtigtørrende pen ekstra rar.
3. Læg et kladdeark bag din side, når du arbejder med vådt eller tykt blæk. Alkoholtuscher og paint markers trænger ofte igennem.
4. Skriv så vidt muligt, før du limer alt fast. Et løst kort kan du lave igen, hvis det går galt.
5. Brug ikke en almindelig permanent tusch på papir til tekst, der skal holde. Den trænger ofte gennem papiret og er ikke altid lysægte.
6. Gå ikke over blæk, der stadig er vådt, med en brushpen eller paint marker.

Er du bange for, at din håndskrift er grim? Skriv lidt langsommere, eller med blokbogstaver. Din egen hånd hører med. Senere genkender nogen din håndskrift, og det er netop det, der gør en side personlig.

Et lille penalhus til at starte med

Du behøver ikke meget. Det her dækker næsten alt:

• to sorte fineliners med pigmentblæk, en tynd og en lidt tykkere
• en hvid gelpen
• en guld- eller sølvfarvet gelpen
• eventuelt en fotosikker pen til bagsiden af fotos

Med dem kan du skrive på hvidt og mørkt papir, på tape og på dine fotos. Udvid først, når du opdager, at du mangler noget.