Hvilket stempelblæk skal du vælge? Dye, pigment og distress

En stempelpude virker enkel: stemplet ned i puden, ned på papiret, færdig. Indtil dit aftryk forsvinder på sort karton, dine streger løber ud, så snart du farvelægger med akvarel, eller et stempel på blankt papir stadig er vådt efter en time. Det skyldes næsten altid blæktypen. Når du ved, hvordan de store familier fungerer, vælger du meget mere målrettet og køber mindre forgæves.

Dye-blæk og pigmentblæk

Dye-blæk indeholder opløst farvestof, som regel på vandbasis. Blækket trænger ind i papiret, tørrer på få sekunder og giver skarpe, fine streger. Farven er transparent: stempler du to farver oven på hinanden, blander de sig. På mørkt papir kan du næsten ikke se det, og i skarpt lys falmer farverne ofte hurtigere end pigment.

Pigmentblæk indeholder små farvepartikler, der bliver liggende oven på papiret. Det er tykkere, dækker bedre og er stadig synligt på sort eller mørkeblåt karton. Til gengæld tørrer det langsomt. På almindeligt cardstock (kraftigt, ubestrøget karton) tager det et stykke tid, og på bestrøget eller blankt papir tørrer det nogle gange slet ikke uden varme. Den langsomme tørring er netop praktisk, når du vil embosse.

Der findes også mellemformer. Hurtigtørrende pigmentblæk, som VersaFine, kombinerer skarpe detaljer med dækkeevne. Hybridblæk ligger egenskabsmæssigt mellem dye og pigment. Som tommelfingerregel:

• fine streger og hurtigt videre arbejde på hvidt eller lyst papir: dye
• mørkt papir, dækkende hvid og embossing: pigment
• plastik, fotos, metal eller glas: solventblæk, mere om det længere nede

Distress ink og distress oxide

Distress ink er et dye-blæk fra designeren Tim Holtz’ serie, lavet til at blende med og til at få papir til at se gammelt ud. Det reagerer på vand og glider smukt over i hinanden. Derfor bruger scrappere det til bløde farveovergange, baggrunde og kanter, som du farver med en svamp eller et blendingværktøj, et håndtag med en rund skumpude. Til skarpe stempelaftryk er det mindre egnet, og på mørkt papir forsvinder det.

Fordi det reagerer på vand, kan du lege meget med det. Dup puden på en slip-let-måtte, spray lidt vand på, og træk dit papir gennem pølen. Eller stænk vanddråber på et farvet tag og lad dem tørre, så opstår der lysere pletter. Tør hvert lag med en embossingpistol, før du fortsætter. Arbejder du oven på printede billeder, så print dem med en laserprinter, for inkjetblæk løber ud, så snart det bliver vådt.

Distress oxide kombinerer dye og pigment. Blækket ligger mere oven på papiret, tørrer mat og lidt kridtagtigt og er lettere at blende uden striber. Med vand får du en plettet, oxideret effekt: jo mere vand, jo kraftigere. På grund af pigmentet er oxide som regel bedre synligt på mørkt karton og giver et mere ensartet stempelaftryk, selvom dækkeevnen varierer fra farve til farve. Du kan sagtens kombinere de to typer.

To tricks til oxide:

• Vil du have en blød, pudderagtig overgang, så tør først lidt blæk af svampen på din måtte, før du går i gang på papiret.
• Nye clear stamps (gennemsigtige stempler af fotopolymer) frastøder nogle gange oxide, så du kun får små prikker. Hjælper det ikke at vaske dem, så stempl først i et lyst pigmentblæk, tør det meste af, og stempl derefter i oxiden. Det tynde lag pigment giver fæste.

Vælg distress ink, hvis du kan lide vintage, leg med vand og transparente lag. Vælg oxide til bløde, dækkende baggrunde og til kraft- eller mørkt papir. Begge typer kan genopfyldes med en lille flaske refill-blæk, en reinker.

Vandfast blæk til farvelægning

Vil du farvelægge et stempelaftryk, skal stregen kunne tåle dit farvemiddel. Farvelægger du med akvarel, akvarelblyant eller en vandpensel (en pensel med vand i skaftet), så brug et permanent, vandfast blæk, som Archival Ink eller en hybrid sort. Lad aftrykket tørre godt, før du går i gang med vand, ellers løber stregerne alligevel ud.

Med alkoholtusser er det anderledes, for de kan netop opløse nogle typer blæk. Et dye-blæk, der ikke reagerer på alkohol, som Memento, er et populært valg til det. Selv med visse vandfaste blæktyper går det galt, hvis du farvelægger direkte over friske streger med en alkoholtusch. Se på emballagen, om blækket er egnet til alkoholtusser, og lav altid en prøve på et stykke restpapir først.

Stempler du i et album ved siden af fotos, så vælg blæk, der sælges som syrefrit og archival. Det gælder lige så meget for tekster og stregtegninger som for baggrunde.

Mørkt, blankt eller kraftpapir

På mørkt papir forsvinder dye-blæk. Tag en hvid eller lys pigmentpude, oxide, eller emboss med hvidt eller guld pulver. Et fint trick på sort: Stempl med en farveløs embossingpude, emboss med klart pulver, og farvelæg derefter motivet med en hvid akvarelblyant. Embossingstregen holder farven pænt inden for formerne.

Blankt papir, fotos, acetat og vellum (gennemskinneligt papir) suger ikke blæk. Dye perler eller tværes ud, og pigment forbliver vådt, medmindre du embosser det med det samme. Til det findes solventblæk, som StazOn. Det tørrer hurtigt og sidder permanent på næsten enhver overflade, fra plastik og metal til glas og læder. Til gengæld lugter det, farver dine fingre og kræver sin egen stempelrens. Det er ikke beregnet til stof.

Kraftpapir er brunt, og det dæmper transparente farver. Lyst dye-blæk bliver mat eller forsvinder næsten. Sort og mørkebrun står derimod skarpt, og dækkende blæk som hvidt pigment eller oxide giver mere farve. Distress ink på kraft giver en diskret tone-i-tone-effekt, som kan være smuk i en vintagebog.

Blæk til embossing

Til varm embossing skal du bruge blæk, der forbliver vådt og klæbrigt længe, så pulveret bliver siddende. VersaMark er et næsten farveløst, langsomt blæk, der er lavet specielt til det. Uden pulver giver det et diskret vandmærke på farvet karton, lige en anelse mørkere end papiret. Almindeligt pigmentblæk virker også til embossing.

Drys pulveret på lige efter stemplingen, bank overskuddet af, og varm op, til det smelter og skinner. Med en embossingpen, en pen med klæbrigt embossingblæk, kan du også dække bare en lille del af et farvelagt billede med klart pulver, så farven nedenunder kommer til at skinne. Du kan læse mere om selve teknikkerne i artiklen om embossing.

Stempling på stof

På en mulepose i bomuld, et stoflabel eller et stykke hør til din side virker almindeligt papirblæk dårligt, og efter en vask er det væk. Brug et tekstilblæk, der udtrykkeligt er beregnet til stof, som VersaCraft. Sådan gør du:

1. Vask og stryg stoffet først, så appretur og krøller er væk.
2. Vælg et glat stof som bomuld. Groft, tykt canvas giver et mindre skarpt aftryk.
3. Test på et stykke rest, før du går i gang med det rigtige.
4. Lad aftrykket tørre helt.
5. Fikser med et strygejern med et klæde imellem. Følg anvisningerne på puden.

Et stof, der aldrig bliver vasket, som et lille bånd i din bog, kan du også farve med distress ink. Gør båndet fugtigt, dup blæk på en slip-let-måtte, spray vand på, og træk båndet igennem. Naturfibre optager farven godt, men den kan løbe ud igen, hvis båndet senere bliver vådt.

Dine første stempelpuder

Du behøver ikke en komplet farveserie. Med et lille sæt, der passer sammen, kommer du rigtig langt:

1. En sort, vandfast pude til tekster og stregtegninger, du vil farvelægge.
2. En mørkebrun pude, eller en distress-farve som Vintage Photo, til kanter og et slidt look.
3. En farveløs embossingpude, hvis du vil embosse eller stemple tone i tone.
4. En hvid pigmentpude, hvis du tit arbejder på mørkt papir eller kraft.

Suppler med to til fire farver, der passer til det papir, du allerede har. Minipuder er praktiske til at prøve en farve af først og fylder ikke meget, selvom de er upraktiske til store flader. Bruger du en farve meget, så køb refill-blækket med.

Luk dine puder efter brug, så tørrer de ikke ud. Stempl med et rent stempel, så du ikke får en anden farve i puden. Dup stemplet let på puden i stedet for at trykke hårdt, sæt det lige ned, og løft det lige op. Bliver dit aftryk blegt, selvom stemplet er rent, er det tid til at genopfylde.