Sådan vælger du farver, der passer til dine billeder

Du har en bunke fine billeder og en skuffe fuld af papir, og alligevel vil det ikke gå op. Det skyldes som regel ikke dit papir, men rækkefølgen. Kigger du først på billederne og bagefter på papiret, får du næsten af sig selv en side, der virker rolig.

Start med dine billeder

Læg de billeder, der skal på siden, ved siden af hinanden, og se, hvilke farver der går igen oftest. Tit er det to eller tre: det blå i himlen, sandet, en rød jakke. Kniber du øjnene lidt sammen, ser du de store farveflader bedre end detaljerne.

Find derefter papir og embellishments (pynt som stickers, labels og små blomster) i den farvefamilie. Billeder med meget grønt, blåt og sort kalder for eksempel på turkis og sort. Læg den lille bunke til side som et lille sæt til netop denne side. Så griber du ikke hele tiden ud efter noget, der ikke helt passer, mens du arbejder.

Du behøver ikke ramme nuancen præcist. Et papir, der er lidt lysere eller mørkere end det blå på billedet, ser ofte pænere ud end en nøjagtig kopi. Så forbliver billedet originalen.

Farvecirklen kort fortalt

Du behøver ikke en kunstuddannelse, men en farvecirkel hjælper, når du er i tvivl. Du kender den sikkert fra skolen: rød, gul og blå med blandingsfarverne orange, grøn og lilla imellem, og igen imellem dem nuancer som blågrøn og rødorange. Med tre kombinationer kommer du langt.

• Monokrom: én farve i lysere og mørkere nuancer og ellers ingenting. Tænk lyseblå, mellemblå og marineblå. Fordi der er lille farveforskel, træder mønstre og struktur mere frem, og sådan en side har ofte brug for mindre pynt.
• Analog: farver, der ligger ved siden af hinanden på cirklen, som gul, orange og rød eller blå og grøn. De passer af sig selv sammen og giver en rolig, harmonisk side.
• Komplementær: farver, der ligger over for hinanden, som blå og orange, gul og lilla eller rød og grøn. De forstærker hinanden og giver kontrast. Brug meget af den ene og den anden som accent, ellers kæmper de om opmærksomheden.

Vil du et skridt videre, så prøv en split-komplementær kombination. Du tager én farve plus de to naboer til dens modsætning, for eksempel blå med rødorange og gulorange. Det giver kontrast, men er mindre skarpt end et rent komplementært par.

Godt at vide: kolde farver (blå, grøn, lilla) ser ud til at trække sig tilbage, mens varme farver (rød, orange, gul) kommer frem. En varm accent fanger altså hurtigere opmærksomheden end en kold. Et par røde små blomster kan allerede varme en kølig side godt op.

Hvor mange farver på én side

To eller tre farver plus en neutral nuance er nok til de fleste sider. En praktisk fordeling er én hovedfarve, én støttefarve, én accent og en neutral base. Accenten må gerne være en farve, der ikke er i billedet, så længe den passer godt til resten. Guld til blå og sort er et fint eksempel på det.

Læg også mærke til, hvor meget du bruger af hver farve. Tænk på en spand, en kande og en kop: meget af hovedfarven, mindre af den anden farve og en lille smule af accenten. Kombinationer med en stærk bibetydning, som rød med grøn, bruger du sparsomt, hvis du ikke vil have, at din sommerside ligner et julekort.

Virker din side urolig, så tæl farverne. Tit er de uden at du har opdaget det blevet fem eller seks, fordi hvert stykke pynt havde sin egen farve med. Fjern først den farve, der har mindst med billedet at gøre.

Gentagelse hjælper også. En farve, der går igen to eller tre steder, får øjet til at bevæge sig over siden og får det hele til at høre sammen.

Neutrale farver som hvilepunkt

Hvid, creme, kraft (ubleget brunt papir), grå, beige og sort tæller egentlig ikke med som farver. De giver luft og får dit billede og dine accenter til at stå tydeligere frem. Næsten enhver farve bliver roligere, når der er meget hvidt omkring den.

Et par ting, scrappere tit gør:

• Vælger creme eller råhvid i stedet for skarp hvid, når de vil have kontrasten lidt blødere.
• Kombinerer grå med en kraftig farve som lilla. Grå dæmper og får netop de kraftige stykker til at lyse op.
• Bruger kraft og beige som base under varme sommer- eller efterårsfarver.
• Bruger små stykker sort eller hvidt til at afgrænse flader eller sætter en sort streg rundt om en titel, så den bliver lettere at læse.

En side helt uden farve kan også være stærk: sort, hvid og beige og ellers kun struktur, former og kontrast. Det giver hurtigt en rolig, klassisk eller nostalgisk stemning.

Sort-hvide billeder og travle billeder

Et sort-hvidt billede passer til alt. Derfor giver erfarne scrappere tit det samme tip: er du i tvivl om, hvorvidt dine billeder passer til dit papir, så print dem i sort-hvid. Så kan du bruge alt det papir, du synes er pænt.

Med sort-hvid kan du netop tørre mere med farve. En god tilgang er én klar farve, som koboltblå eller solgul, på en næsten hvid baggrund med lidt sort. Så står farven i rampelyset, og siden forbliver alligevel rolig.

Har du et blegt eller lidt kedeligt billede, så prøv en farve, der kontrasterer med billedet, i stedet for en farve fra billedet. Den farve giver den energi, som ikke kan ses på selve billedet, for eksempel ved en livlig samtale, der ser ret stille ud på billedet.

Travle billeder med mange farver eller festligt kaos kræver det modsatte. Hold baggrunden og lagene under bløde og neutrale, og vælg en eller to farver fra billedet, som du lader gå igen. De kraftigere nuancer gemmer du til små accenter, som et par stickers eller titlen. En ensfarvet kant i en neutral farve rundt om billedet giver øjet et sted at hvile.

Når dit papir ikke passer til dit billede

Det sker for alle: du har et smukt ark liggende, og billederne vil ikke passe til det. Et par løsninger, fra små til store:

1. Sæt en buffer imellem. En mat af ensfarvet cardstock (kraftigt, ensfarvet karton) i hvid, creme, kraft eller sort rundt om billedet fjerner sammenstødet.
2. Brug mindre af papiret. En stribe eller et par udklippede former fungerer ofte, hvor et helt ark er for meget.
3. Vend arket om. Meget designpapir er dobbeltsidet med en roligere bagside.
4. Find en brofarve: en farve, der findes både i billedet og i papiret, og lad den gå igen et par gange.
5. Lav selv din pynt i den rigtige farve af papirrester med en hulmaskine, et stempel eller blæk. Papirrester, der er sorteret efter farve, gør det en del nemmere.
6. Print billedet i sort-hvid. Nogle gange er det den fineste løsning.
7. Gem papiret til en anden side. Det behøver ikke alt sammen komme på denne.

Små vaner, der hjælper

Læg først din side ud uden lim, og tag et billede af den. På en skærm ser du hurtigere, om en farve trækker for meget opmærksomhed. Laver du billedet om til sort-hvid et øjeblik, kan du også se, om der er nok forskel mellem lyst og mørkt.

Hav et lille hæfte eller en mappe med stumper af kombinationer, du kunne lide, så du ikke skal lede forfra næste gang. En farve, du synes er spændende, kan du først prøve af for sig på et label eller et lille kort og først klistre på, når du er glad for den.

En papirkollektion, hvor farverne allerede er afstemt efter hinanden, er en god måde at starte på. Bagefter må du gerne blande, og dine første sider må sagtens være øvesider.