Lav en journal af genbrugsmaterialer

En journal af genbrugsmaterialer begynder ikke i butikken, men ved papircontaineren. En morgenmadspakke, kuverten fra et brev, posen fra din te: det er alt sammen papir, der allerede har en historie. Med lidt forberedelse bliver det til en bog, der ikke ligner noget andet. Den slags bog kaldes ofte en junk journal, altså direkte oversat en journal af skrammel, selvom den sjældent ser sådan ud.

Hvilket affald kan du bruge

Læg i en uge mærke til, hvad du smider ud. Du vil se, hvor meget brugbart papir der kommer forbi. Et par kategorier, som scrappere gerne gemmer:

• Kuverter, især dem af kraftigt eller farvet papir, og indersiden af kuverter fra banken med deres små blå eller grå mønstre. En kuvert er samtidig en lille lomme til løse kort.
• Emballage af pap: pakker fra morgenmad, knækbrød, te og tandpasta. Den grå eller brune inderside er en rolig baggrund.
• Brugte tebreve af papir. Når de er tørret og tømt, får de helt af sig selv pletter og nuancer, som om du havde farvet dem i hånden.
• Gamle bogsider, noder, landkort og kalenderblade.
• Indpakningspapir, gavepapir og papirposer.
• Mærker og bånd fra tøj, etiketter fra flasker, båndene om bøger, brochurer og det lille informationskort, der følger med en buket blomster.
• Billetter fra udflugter og kvitteringer, der ikke er på termopapir.
• Rester fra tidligere projekter: strimler af designpapir, udstansede figurer, resten af et klistermærkeark.

Du behøver ikke gemme alt. Vælg det, du synes er pænt i farve, skrift eller struktur. En kasse fuld af tvivlstilfælde virker mest af alt lammende.

Hvad er sikkert, og hvad er ikke

Ikke alt affald hører hjemme i en bog. Et par ting lader du hellere ligge eller behandler anderledes:

• Fedt og mad. En pizzaæske, en fedtet pose eller en bakke med sovs tiltrækker skadedyr og giver pletter, der bliver ved med at skinne igennem. Alt, hvad der stadig lugter af mad, skal ikke med.
• Fugtigt eller muggent papir. Mug spreder sig til resten af din bog. Det, der lugter muggent eller har sorte prikker, skal ud.
• Kvitteringer på termopapir, det glatte kassebonpapir, der bliver sort, når du kradser i det. Det falmer inden for få år og kan indeholde stoffer, du helst ikke rører ved for tit. Fotografér eller scan kvitteringen, hvis du vil gemme indholdet.
• Skarpe kanter. Metalhæfteklammer fra tebreve, savtakkanten på en folieemballage eller plastik med en hård kant fjerner du eller sliber glat.
• Blankt coatet pap og plastikfolie. Ikke farligt, men lim hæfter dårligt på det. Gør overfladen ru med sandpapir, eller brug en stærkere lim.

Noget andet, der er godt at vide: gammelt papir, avispapir og almindeligt pap er som regel ikke syrefrit. Det gulner og kan misfarve papir og fotos ved siden af. I en junk journal er det ofte netop charmen, men læg ikke et vigtigt originalfoto direkte op ad en gammel avis.

Rengør og forbered materialerne

Forberedelsen tager lidt tid, men den sparer dig for meget besvær, når du først er i gang med at klistre.

Tebreve lader du først tørre helt på et viskestykke eller en rist. Klip så forsigtigt hæfteklammen og snoren af, åbn posen i den ene side, og ryst teen ud. En blød pensel hjælper med de sidste krummer. Stryg dem eventuelt kort på lav varme bagefter, så bliver de pænt flade. Tyndt tebrevspapir revner let; klæb det på et stykke tyndt pap, hvis du vil have det mere solidt.

Æsker og emballage folder du ud langs limsømmene. Tør dem af med en tør eller let fugtig klud, og lad dem tørre godt, før du lægger dem væk. Limkanter og tape trækker du af, hvor det kan lade sig gøre.

Læg derefter det hele under en stak bøger natten over. Fladt materiale er meget lettere at arbejde med, og din bog lukker bedre senere.

Opbevar din samling fladt og tørt i en mappe eller kasse, helst sorteret: pap for sig, tyndt papir for sig og små stykker i en pose.

Lav et omslag af pap

En solid æske er grundlaget for et godt omslag. Til en tyk bog tager du kraftigt pap, for eksempel tyndt bølgepap eller to lag limet sammen. Det tyndere pap fra en morgenmadspakke er nok til en lille eller flad bog.

1. Bestem størrelsen på dine sider, og læg en halv centimeter til hele vejen rundt. Så stikker omslaget lidt ud, og kanterne på dit papir er beskyttet.
2. Skær to permer i den størrelse med en skarp kniv og en lineal på en skæreplade.
3. Skær en ryg: en strimmel pap, der er lige så høj som permerne og lige så bred som din stak sider er tyk.
4. Læg de tre dele ved siden af hinanden med et par millimeters afstand mellem perme og ryg. Det mellemrum er hængslet, ellers kan din bog ikke åbnes.
5. Beklæd det hele med ét stykke kraftigt papir, for eksempel indpakningspapir, et gammelt landkort eller et stykke stof. Lad det gå to centimeter ud over hele vejen rundt, klip hjørnerne skråt af, og fold kanterne ind.
6. Klæb et forsatsblad af papir på indersiden hen over de ombukkede kanter. Det gør det pænt og forstærker hængslet.

Lad omslaget tørre natten over under en vægt. Hvis du binder bogen med nogle lægge (små stakke af foldede ark), prikker du hullerne i ryggen og syr dem fast. Vil du gøre det enklere, så lav huller med en hullemaskine, og bind det med en ring eller et bånd. Om at binde med tråd kommer der en artikel for sig.

Du kan også bare lade ydersiden være, som den er. Et omslag af en æske, hvor der stadig sidder et halvt logo, har også noget.

Kombinér genbrug og nyt materiale

En journal behøver ikke bestå af hundrede procent affald. Det er netop blandingen, der gør den brugbar.

Brug nyt, syrefrit papir eller cardstock (kraftigt basispapir) de steder, hvor det betyder noget: under et foto, til tekst, du virkelig vil kunne læse, og til sider, du vil gemme længe. Genbrugsmaterialet kan komme rundt om, som baggrund, som lomme eller som strimmel langs kanten.

Er det et særligt foto, så klæb en kopi ind, og gem originalen et andet sted. Så er det lige meget, hvad det gamle papir gør med tiden.

Skift også mellem tykkelser. En bog med kun tyndt papir føles slap, en bog med kun pap kan ikke lukkes. En rytme med en solid side, et par tynde og så en kuvert fungerer ofte godt.

Pas på med vådt arbejde. Maling, meget lim eller te får papiret til at bølge. Brug et tyndt lag lim, lad det hele tørre godt, og læg bogen under en vægt, mens den tørrer.

Brug rester og klistermærker op

Rester er en disciplin for sig. Smider du dem i en stor kasse, bliver de sjældent brugt igen. To vaner hjælper:

• Skær dem med det samme i faste størrelser. Kort på 10 × 15 cm eller 7,5 × 10 cm passer i lommesider og er praktiske som journalingkort. Rund hjørnerne af, og du har en lille stak, der er klar til brug.
• Lav dit eget lille sæt embellishments (pynt) af dem. Stans eller klip figurer ud af de fineste stykker, som små blomster, mærkater og cirkler, og gem dem samlet i en pose.

Smalle strimler klæber du ved siden af hinanden langs kanten af en side som en broget kant. Små stumper bliver til en collage: klæb dem hulter til bulter på et ark, og skær senere små firkanter eller mærkater ud af det.

Det sidste stykke af et klistermærkeark, de løse bogstaver, der er tilovers, og det ene klistermærke, der ikke passer til noget, samler du på et stykke bagepapir eller på bagsiden af et gammelt klistermærkeark. I en junk journal falder de løse stykker netop godt på plads.

Hvor skal du begynde

Begynd ikke med hele bogen. Lav først et par løse sider af det, du har samlet i denne uge, og se, hvad du synes om. Vælg fire eller fem stykker, lad ét af dem spille hovedrollen, og klæb resten rundt om. Bogen vokser af sig selv, og den må gerne se lidt rodet ud. Det er hele idéen.