Skruealbum, ringbind eller selvklæbende: hvilket album skal du vælge

Et album køber du som regel én gang pr. projekt, og du lever med det i årevis. Indbindingen bestemmer, hvordan det føles: om du senere kan sætte flere sider i, om et opslag løber pænt hen over midten, og om bogen bliver ved med at kunne lukke, når den bliver fyldigere. Her er de typer, du møder, hvad de er gode til, og hvor de bliver besværlige.

Skruealbum

Et skruealbum (på engelsk post bound) har to eller tre skruestolper af metal, der går gennem omslaget og alle siderne. Som regel er siderne lommer af plast, som du fylder oppefra med din scrapbookside.

Den store fordel: Når albummet ligger opslået, slutter venstre og højre side tæt op ad hinanden. Et opslag, altså en dobbeltside designet som én helhed, løber derfor næsten sømløst videre. Med forlængerstykker til stolperne kan du gøre albummet tykkere.

Ulempen er pilleriet. Vil du tilføje en side i midten, skal du skrue stolperne løs og få det hele pænt på plads igen. Gør det på et bord med albummet liggende fladt, og skru ikke stolperne for stramt.

Ringbind med D-ringe eller runde ringe

Et ringbind fungerer som en almindelig mappe: Du åbner ringene og hænger lommerne i. Det er den nemmeste måde at tilføje, fjerne og flytte sider på. Ringbind er også tit det billigste valg, og der findes mange løse refills.

Der findes runde ringe (O-ringe) og D-ringe. Ved D-ringe sidder den lige side ind mod ryggen, så siderne ofte ligger fladere, og ringen kan som regel bære flere sider end en rund ring i samme størrelse. Til en scrapbook med tykkere sider er det rart.

Ulempen: Mellem venstre og højre side er der altid et mellemrum, hvor ringene sidder. Et opslag løber altså aldrig helt sammen. Lommerne kan rives op ved hullerne, hvis du vender dem hårdhændet, eller albummet er for fyldt. Luk kun ringene, når alle lommer hænger lige, ellers knækker du plasten.

Spiral og wire-o

Ved spiralindbinding løber en spiral af plast eller metal gennem en række huller. Wire-o er en dobbelt tråd, der klemmes sammen omkring hullerne. Begge ligger helt fladt opslået, og du kan endda folde siderne helt om. Derfor er de populære til minialbums, journals og planners.

Antallet af sider ligger fast. Tyk pynt langs kanten af en side kan gøre det svært at bladre, og en spiral, der er for snæver, kan ikke længere holde et fyldt album. Vælg derfor en større diameter, end du først tror.

Fast indbinding

Et indbundet album ligner en bog: Siderne er syet eller limet i en fast ryg. Det ser flot ud og føles som en rigtig bog. Et syet album ligger ofte bedre opslået end et limet.

Du kan ikke tilføje eller skifte sider. Det kræver en plan: Vid nogenlunde, hvor mange sider du skal bruge, før du går i gang, og regn med, at en fejl bliver siddende. Fordi der som regel ikke er lommer omkring siderne, kan du til gengæld bruge tykkere pynt, flapper og små konvolutter, man kan trække noget ud af. Bagsiden er, at billederne er mindre beskyttede.

Der findes også en mindre kendt variant: albummet med strap hinge. Her sidder siderne fast i hinanden og i omslaget med kraftige bånd. De ligger pænt fladt, og med lidt besvær kan du sætte flere sider i.

Hvilken indbinding vokser med

Bliver dit album tykkere med tiden, for eksempel et babyalbum eller en årbog, er et skruealbum og et ringbind det oplagte valg.

• Skruealbum: vokser med forlængerstykker og ser stadig roligt ud.
• Ringbind: vokser med, indtil ringene er fyldt. Større ringe finder du i tykkere ringbind, men et fyldt album bliver også tungt.
• Spiral og fast indbinding: vokser ikke med. Det, der er i, er det, du har.

Tænk også over, hvad der sidder på dine sider. Hvert lag papir, hvert stykke chipboard og hver lille konvolut gør bogen tykkere. Et album, der nogle steder er meget tykkere end andre, lukker ikke ordentligt og belaster hele tiden indbindingen. Fordel derfor tyk pynt over hele albummet i stedet for at stable den samme sted.

Selvklæbende albums: hvorfor helst ikke

Selvklæbende albums, også kaldet magnetalbums, har sider med et klæbelag og en gennemsigtig folie ovenpå. Du lægger billederne på, trækker folien over, og så er det klaret. Du kan flytte billederne uden lim. Det føles praktisk, og for børn er det også nemt.

På lang sigt går det ofte galt. Limen ændrer sig med årene: Den kan blive hårdere og klistre billederne helt fast, eller den tørrer ud og slipper. Folien kan krølle og afgive stoffer, der får billeder til at misfarves eller efterlader et mønster i dem. I et fugtigt hjem gulner siderne hurtigere. Har du engang åbnet et album fra dine forældre og ikke kunnet få billederne ud, ved du, hvordan det ender.

Vil du arbejde uden lim, så vælg hellere fotohjørner eller lommer. Så kan du også senere tage billederne ud uden skader. Har du allerede et gammelt magnetalbum fyldt med billeder, så lad være med bare at rive dem ud; det handler en særskilt artikel på bloggen om.

Albums, der ligger fladt opslået

Et album, der ligger godt opslået, er rart at arbejde i og bladre i. Fra fladest til mindst fladt:

1. Spiral og wire-o: helt fladt, du kan endda folde siderne om.
2. Strap hinge og skruealbum: ligger fladt og slutter pænt sammen i midten.
3. Syet indbinding: ligger nogenlunde opslået, bedre end limet.
4. Ringbind: siderne ligger fladt, men med et mellemrum i midten.

Et album, der ikke vil ligge helt fladt, skal du ikke tvinge. Pres ikke ryggen flad, og læg ikke noget tungt på det. Støt tunge sider med hele hånden, når du vender dem, så løse dele ikke går løs, når siden bøjer.

Tilføje og skifte sider

Vil du senere kunne ændre rækkefølgen, for eksempel fordi du ikke arbejder kronologisk, er et ringbind det bedste. Side ud, en anden ind, færdig.

I et skruealbum kan det også lade sig gøre, men det kræver mere arbejde. Et godt trick er at gemme dine færdige sider i løse lommer først og først sætte dem i albummet, når du har en hel gruppe klar.

Når du køber refills, så hold øje med størrelsen og typen af huller. Lommer fra ét mærke passer ikke altid i et album fra et andet mærke, fordi afstanden mellem hullerne er forskellig. Tag en gammel lomme med, eller mål afstanden, før du køber flere.

Vælg lommer af stabil plast: polypropylen, polyester eller polyethylen. PVC er bedst at undgå, da det med tiden kan afgive stoffer til dine billeder. Matte lommer giver mindre genskin, klare lommer får farverne til at stå bedre frem.

Et album til postkort eller løse ting

Postkort, små kort, breve og andre løse ting kræver deres egen tilgang. Tit vil du også kunne læse bagsiden, og du vil ikke klistre noget fast.

Et ringbind med lommer er det bedste valg her. Der findes lommer med rum i alle mulige størrelser. Et almindeligt postkort er cirka 10 x 15 cm, så lommer med rum til billeder i det format fungerer ofte, men tjek det med ét kort, før du køber mange. Fordi lommen er gennemsigtig, vender du bare siden og læser bagsiden.

Til ting, der ikke passer i et rum:

• Brug en konvolut eller en lille pose, som du sætter fast på en side, med tingen løst indeni.
• Sæt tynde stykker papir fast med fotohjørner, så der ikke kommer lim på.
• Undgå hæfteklammer og papirclips: de ruster og efterlader mærker.
• Sørg for, at intet stikker ud over siden, når albummet er lukket.

Gemmer du mest løse kort og udklip og kun få billeder, så overvej et større format. Så behøver du ikke folde store udklip, og en fold er netop det sted, hvor papir først revner.

Sådan vælger du

Spørg dig selv om tre ting. Skal albummet vokse? Så tag et skruealbum eller et ringbind. Vil du have opslag, der løber pænt sammen? Så hellere et skruealbum end et ringbind. Er det et afsluttet projekt med et fast antal sider, som en gave eller et minialbum om en enkelt weekend? Så er spiral eller fast indbinding helt fint, og resultatet bliver ofte det flotteste.

Er du i tvivl, så start med et ringbind. Det er det mest tilgivende valg: Du kan stadig flytte rundt på det hele og flytte dine sider over senere, når du finder ud af, hvad du virkelig vil.