Hvilken lim skal du bruge til fotos, papir og pynt?

Lim er det mindst spændende i dit lager, og alligevel afgør det, om din side stadig er hel om tyve år. Har du bladret i et gammelt album, kender du de gulnede tapestrimler og de fotos, der bare falder af. Her kan du læse om hver type, hvad den gør, hvad du hellere skal lade ligge, og hvad du bruger til bånd, vellum og tung pynt.

Våd og tør lim

Våd lim er alt, der er flydende eller kan smøres på og skal tørre: flydende hobbylim, limstift, limpasta og spraylim. Den holder ofte godt og udfylder ujævnheder. Ulempen er fugten: papiret kan slå bølger, og du skal vente, til limen er tør.

Tør klæber sidder klar på en rulle eller et ark og klæber med det samme. Der er ingen tørretid og ingen fugt, så din side forbliver flad. De mest kendte typer:

• Tape runner eller limroller: en holder, som du bruger til at trække et tyndt lag lim eller små prikker hen over bagsiden af dit papir. Hurtig og ren, til papir på papir og til fotos. Der findes genopfyldelige versioner og engangsversioner. Tryk let og jævnt, ellers kører rullen skævt eller sætter sig fast.
• Dobbeltklæbende tape: ofte stærkere end en limroller og kan klippes til. Brug en gammel saks eller en non-stick-saks, for din gode saks bliver klistret og sløv af det.
• Fotohjørner med klæb, også kaldet mounting squares: små firkanter af dobbeltklæbende tape. Én i hvert hjørne af et foto er nok, og under fotoet kan du ikke se dem.
• Limpuder (glue dots): runde klæbeprikker på et ark eller en rulle. De findes flade til let papir, tykkere til knapper og andre embellishments (pynt som knapper, blomster og charms) og som en smal strimmel til bånd. Der findes permanente og aftagelige typer.
• Skumtape og 3D-puder: tykke stykker skum med lim på begge sider, så du kan løfte noget op og give dybde.

Hvad der er sikkert for fotos

Fotos er kemisk følsomme. Sur lim, surt papir eller sure lommer kan efter flere år trække ind i fotoet og give gulning og misfarvning. Kig derfor efter syrefri (acid-free), pH-neutral og fotosikker (photo safe eller archival) på emballagen. Står der PAT på emballagen, er produktet testet for skadelige reaktioner med fotos. Hvad syrefrit papir helt præcist betyder, forklarer vi i en separat artikel.

Til fotos er tør klæber at foretrække: en tape runner, mounting squares eller dobbeltklæbende tape, der sælges som fotosikker. Sæt altid klæberen på bagsiden, aldrig på billedsiden.

Syrefri betyder ikke automatisk, at noget holder længe. Især billige limstifter mister med tiden deres kraft, så fotos falder af efter et par år. Til papir på papir er en god limstift helt fin, men til fotos vælger du hellere en tør klæber.

Det sikreste er fotohjørner: små trekanter, som du skubber fotoet ind i. Kun hjørnerne bliver klæbet fast, og selve fotoet kommer slet ikke i kontakt med lim. Har du en original, du ikke vil miste, så sæt en aftryk eller kopi ind og gem originalen for sig.

Hvad du hellere ikke skal bruge

Nogle klæbemidler ligger i enhver skuffe, men hører ikke hjemme i et album, der skal holde længe.

• Almindelig tape: gulner, bliver skør og slipper efter nogle år, med en brun plet som minde.
• Gummicement: klæber godt og forbliver smidig, men de klassiske typer misfarves og giver op med tiden. Konservatorer støder på gamle albums, hvor gummicementen har svigtet, og alt ligger løst i bogen. Der findes syrefri varianter, men de er grisede og skinner igennem tyndt papir.
• Våd skolelim eller hvid hobbylim uden angivelse af syrefri: meget vand, så bølger og pletter. Ikke beregnet til at holde sig god i årtier.
• Varm lim fra limpistol: varmen kan beskadige fotos, og klatterne gør din side tyk og bulet.
• Skum direkte på et foto: ikke alt skum er syrefrit. Vil du løfte et foto op, så sæt det først på en måtte af cardstock (kraftigt, ensfarvet karton), og sæt skummet under måtten.

Bånd, vellum, stof og tung pynt

Bånd sætter du pænest fast med en smal strimmel dobbeltklæbende tape eller en limstrimmel på bagsiden. Du kan også folde enderne om og klæbe dem fast på bagsiden af siden, så kan du ikke se noget. Arbejder du med flydende lim, så hold båndet fast med en lille klemme eller en nål, til limen er tør.

Vellum er besværligt, fordi næsten al lim skinner igennem. Klæb kun der, hvor der senere kommer noget ovenpå, som en titel, et foto eller noget pynt. Eller sæt det fast mekanisk med brads (splitben), hæfteklammer eller et par sting med nål og tråd. Et tyndt, jævnt lag spraylim giver også et ensartet resultat uden striber eller prikker.

Tyndt stof klæber du med et tyndt lag spraylim eller med flydende hobbylim, som du stryger ud med en lille pensel. Brug ikke for meget, så limen ikke trækker igennem stoffet.

Til tung pynt af metal, plastik eller chipboard (tykt, kraftigt karton) er flydende hobbylim stærkest. Brug ikke for meget: lim, der løber ud under en charm, kan misfarve papiret omkring den. Knapper og små emaljeprikker sidder fast med tykke limpuder.

Gennemsigtige akrylfigurer klæber du med en klar lim, der tørrer gennemsigtig, så du ikke ser hvide pletter gennem plastikken. Den slags lim tørrer langsomt. Et smart trick er at sætte et limpude ved siden af, som holder alt på plads, til limen er hærdet, for et limpude alene kan begynde at glide på en side, der står op.

Til pailletter, similisten og fine die cuts fungerer en limpen med fin spids godt. For mange limpenne gælder det: Trykker du noget fast, mens limen stadig er våd, sidder det fast. Lader du limen tørre, til den er klæbrig, kan du flytte det igen senere. Læs emballagen, for det varierer fra mærke til mærke.

Sådan undgår du rynker og buler

Våd lim og papir går fint sammen, hvis du holder dig til et par ting.

1. Brug mindre, end du tror. Stryg limen tyndt ud med en pensel eller en plastikspartel, eller sæt små prikker i stedet for en hel flade.
2. Smør limen på det stykke, du klæber på, ikke på baggrunden. Så ved du præcis, hvor limen sidder.
3. Arbejd på kraftigt papir. Tyndt printerpapir slår meget hurtigere bølger end cardstock.
4. Glat efter med et falseben, fra midten og ud, med et stykke kladdepapir imellem mod pletter.
5. Lad det tørre fladt under vægt, for eksempel under et par tunge bøger, med bagepapir imellem, så intet klæber sammen.
6. Skal en stor flade sidde fast? Så tag en tape runner eller spraylim i stedet for flydende lim.
7. Lav først en prøve på et stykke rest, især med fotos, du har printet derhjemme. Våd lim kan få blæk til at løbe.

Spraylim bruger du i et godt ventileret rum, med en stor kasse eller gamle aviser til at beskytte dit arbejdsbord. Spraylim er som regel ikke lavet til fotos: brug den på papir og pynt, og kun på fotos, hvis der står fotosikker på den. Læg i øvrigt alt løst på siden først, før du klæber noget fast. Det, der ikke sidder fast endnu, behøver du heller ikke at pille af.

Hvis du vil kunne tage fotos af senere

Tror du, at du en dag vil bytte et foto ud eller tage det ud, for eksempel fordi der står noget skrevet på bagsiden? Så vælg en af disse måder.

• Fotohjørner. Skub fotoet ind i hjørnerne, og klæb først de to øverste fast. Ved tykke fotos som polaroids klæber du først to hjørner, der sidder skråt over for hinanden.
• Flytbare mounting squares. Sæt dem først langs to sider, læg fotoet lige, og sæt så de to andre. Så undgår du, at fotoet buer.
• Aftagelige limpuder. De holder godt, men kan forsigtigt trækkes af igen senere.
• Washi tape. Klæber let og kan som regel tages af igen uden at rive. Fin som dekorativ kant, men for svag til at bære et vigtigt foto alene.

Flytbar spraylim lader dig skubbe tingene på plads i et stykke tid, men sidder derefter helt fast. Med den kan du altså godt rette til, men ikke tage noget af senere.

Har du lige klæbet et foto det forkerte sted? Skub et stykke tandtråd ind bag fotoet, og bevæg det forsigtigt frem og tilbage, som når du saver. Til fotos, der har siddet fast i årevis, skal der mere til.

Et lille basissæt

Du har ikke brug for ti slags lim. Med to eller tre kommer du langt: en tape runner til papir og fotos, en flydende lim med fin spids til detaljer og tung pynt, og limpuder eller skumtape til knapper og højde. Læg en pose fotohjørner ved, til de fotos, du gerne vil kunne tage af igen.

Sæt låget på din limstift og limpen efter brug, ellers tørrer de ud. Og skriv på emballagen, hvornår du har købt den. Et klæbemiddel, der har ligget i skuffen i årevis, klæber ofte dårligere, end du tror.