Vælg skæreværktøj: papirskærer, saks og skæreunderlag

Du kan godt scrappe med saksen fra køkkenskuffen. Men når du har holdt på et stykke tid, opdager du det hurtigt: en matte, der er en anelse skæv, en kant, der flosser, en strimmel, der er smallere i den ene ende end i den anden. Det rigtige skæreværktøj gør de små irritationer til rolige, lige kanter. Du behøver ikke ret meget, bare du ved, hvad hver ting er god til.

Papirskærer, rullekniv eller guillotine?

Til lige linjer findes der tre slags skærere. De ligner hinanden, men virker forskelligt.

En papirskærer med glidekniv eller rullekniv er det, de fleste scrappere har på bordet. Du lægger papiret mod anslaget, klapper eller skubber skinnen ned over og trækker kniven mod dig i én bevægelse. Der er mål på, så du måler og skærer på samme tid. En rullekniv holder som regel længere. Med en glidekniv kan du ofte sætte en rillekniv i holderen, så du også kan lave foldelinjer med det samme apparat.

Når du køber en, skal du se efter tre ting:

• Skærelængden. Arbejder du i 30,5 x 30,5 cm (12 x 12 tommer), vil du have en skærer, der kan klare hele arket, eller en udklappelig arm, der støtter papiret. En lille skærer er god til matter og kort, men for kort til store ark.
• Centimeter og tommer på linealen. Mange mønstre og sketches kommer fra USA og regner i tommer.
• Løse reserveknive. Tjek, om de stadig kan købes til din model. Ved billige skærere holder producenten nogle gange op med at lave dem, og så er din skærer med en sløv kniv ikke noget værd.

En guillotine har en stor kniv på en arm, som du trykker ned. Den skærer stakke af papir på én gang og går uden besvær gennem tykt pap. Det har scrappere sjældent brug for. Smalle strimler på et par centimeter er desuden svære at skære præcist med den. Vælger du alligevel en, så tag en med beskyttelsesskærm og en klemme, der holder papiret fast, og før kniven roligt ned.

En løs rullekniv, som quiltere bruger, er en rund klinge på et håndtag. Du ruller den langs en lineal hen over et skæreunderlag. Den er god til tyndt papir, silkepapir og japansk papir, som hurtigt river eller krøller med en almindelig kniv. Kork, foamark og gråpap går også fint. Den kan også bruges til buer, men det kræver øvelse.

For de fleste scrappere er kombinationen enkel: én papirskærer til alt, der skal være lige, og til resten en kniv og en saks. En lille skærer til at have med og en stor derhjemme går også. Et apparat, der gør alting perfekt, findes egentlig ikke.

Hvilken saks til fint arbejde, og hvilken til klistrede ting?

Du har egentlig brug for to sakse.

Den første er en lille saks med en fin, skarp spids. Med den klipper du blomster ud af designpapir, runde hjørner og små former. En almindelig kontorsaks er for grov til det: bladene er tykke, og du kan dårligt se, hvor du klipper. Vælg en, der ligger godt i hånden, for du bruger den tit og længe. Brug kun den saks til papir.

Den anden er til alt, der klistrer: dobbeltklæbende tape, foam tape, stickerark, washi tape. Lim sætter sig på bladene, og en saks fuld af limrester klipper dårligt og bliver hurtigere sløv. En saks med non-stick-belægning har langt mindre problemer med det. En gammel saks, du ikke bruger til andet, fungerer også fint.

Kommer der alligevel lim på din gode saks, så tør den forsigtigt af med en klud og lidt limfjerner eller sprit, og lad saksen tørre godt. Har saksen en non-stick-belægning, så se først, hvad producenten anbefaler, for nogle midler angriber belægningen.

Hobbykniv og skæreunderlag

Med en hobbykniv skærer du det, en papirskærer ikke kan: et vindue midt i et ark, et langt stykke i en retning, der ikke passer, tykt pap eller chipboard. Der er to slags, der er praktiske:

• En brydekniv, den velkendte kniv med segmenter. Vælg en ergonomisk model og eventuelt skarpere klinger med en vinkel på 30 grader. Så ser du bedre, hvor du skærer, og kniven går renere gennem fibrene.
• En præcisionskniv formet som en pen. Den styrer du som en blyant, og den er ideel til fine former og buer. Et håndtag med ru greb forhindrer, at fingrene glider.

En hobbykniv er det skarpeste værktøj på dit bord og har ingen beskyttelse. Hold den væk fra børn, skub klingen ind efter brug, og skær altid væk fra dig selv.

En kniv virker kun med et godt underlag. Et skæreunderlag beskytter dit bord og lader kniven synke en lille smule ned, så den ikke smutter. De fleste underlag er selvhelende: snittene lukker sig igen. Tag mindst A3. Et A4-underlag bliver hurtigt for lille, og et underlag, der er større end 30,5 cm på begge leder, giver plads til et helt scrapark. Et gitter på underlaget hjælper, når du skal rette ind. En glasskæreplade er et alternativ, der er let at gøre ren, men klingen bliver hurtigere sløv på den.

Brug en metallineal sammen med den, helst med skridsikker bagside. En plastlineal bliver skåret i af kniven, og så bliver dine linjer bølgede. Til tykt pap er en bred lineal bedre, fordi du holder fingrene længere væk fra kniven.

Hvorfor skærer du skævt, og hvad hjælper?

Det er næsten altid en af disse årsager:

• Papiret glider. Læg det stramt mod den øverste kant på din skærer, og hold det godt fast med den frie hånd, mens du skærer. Bruger du en lineal, kan du sætte den fast med tape eller en vægt.
• Kniven vipper. Hold klingen lige mod kanten af linealen, og lad den glide langs kanten i stedet for at trykke hårdt. Se på linjen foran kniven, ikke på selve kniven.
• Klingen er sløv. Så river den fibrene løs i stedet for at skære igennem dem, og du får flossede kanter og små rifter.
• Du skærer for meget på én gang. Læg ikke mere end to ark cardstock oven på hinanden, for det øverste ark skubber det nederste væk. Tykt pap skærer du med nogle lette træk, hvor det første laver en lille rille, som de næste følger.
• Du skærer imod papirets fiberretning. Det giver ofte mere modstand og flosser lettere. Mærker du, at et ark skærer blødere i den ene retning, så brug den retning til dine lange snit.
• Hjørnerne løber over. Skærer du et vindue med en kniv, så sæt kniven i hjørnet først og skær fra hjørnet og udad. Så kommer du ikke forbi hjørnet.

Mål også fra samme side. Et ark, der ikke helt er vinkelret i den ene side, giver en lidt større afvigelse for hvert nyt snit. Skær derfor først én kant lige, og mål derfra.

Skift og slib klinger

En sløv klinge er den største kilde til flossede kanter. Du mærker det, når snitkanten begynder at fnulre, når kniven nogle steder ikke længere går igennem papiret, eller når du skal trække to gange.

På en brydekniv knækker du bare et segment af. Gør det oftere, end du tror: en frisk spids gør en reel forskel ved fint arbejde. På en præcisionskniv skifter du hele klingen.

Til en papirskærer køber du løse reserveknive til din model. Læg et par stykker på lager, hvis de er svære at få fat i. Prøv ikke at slibe en sløv kniv fra en papirskærer med alufolie, sandpapir eller en neglefil; det virker ikke ordentligt og kan skade kniven eller skinnen. Opbevar skærekniv og rillekniv på et fast sted, så du ikke bytter rundt på dem. Blæs eller tør skinnen af en gang imellem, for papirstøv gør, at kniven kører tungere.

Prøv ukendt eller tykt materiale på et stykke rest først. Glitterpapir, folie og chipboard gør en klinge sløv hurtigere end almindeligt cardstock.

Stanser og hjørnestanser

En stanse trykker en form ud af papir i én bevægelse: et hjerte, en cirkel, et label eller en dekorativ kant. Det går hurtigere end at klippe, og hver form er præcis ens.

• En hjørnestanse runder hjørnerne på et foto, en matte eller et kort. Der findes stanser med forskellige radier, for eksempel 3, 5 eller 8 mm. Runde hjørner ser blødere ud og bøjer ikke så let. Det er en lille ting, du kommer til at bruge tit.
• Motivstanser findes i størrelser fra omkring 1 cm til små labels og notesbøger op til 2,5 cm eller mere til kort og sider.
• Kantstanser laver en dekorativ kant langs en strimmel papir.
• En labelstanse laver labels i et par faste størrelser.

Hold øje med papirets tykkelse. Mange motivstanser er lavet til tyndt til mellemtykt papir; tykt cardstock kan få stansen til at sætte sig fast eller blive beskadiget. Nogle hjørne- og kantstanser kan klare mere. Se, hvad producenten oplyser.

Gem også resterne. Arket, som formen er stanset ud af, kan være en fin skabelon, og de små udstansede former er gode som små detaljer.

En stansemaskine eller skæreplotter kan meget mere, men den har du ikke brug for til at starte med. Med en papirskærer, to sakse, en kniv, et skæreunderlag, en metallineal og en hjørnestanse kan du næsten alt.