Bagud med dit album: skal du scrappe i rækkefølge?

Det starter tit uskyldigt. En travl måned, en flytning, en syg forælder. Du tager fat på det senere. Og så venter der pludselig et helt års billeder, eller tre, og hver gang du slår albummet op, ser du mest det, der ikke er kommet i endnu.

Du er ikke den eneste. Næsten alle scrappere er bagud med et eller andet, og mange af dem har fundet en måde at få glæden tilbage på. Det starter med ét spørgsmål: Skal det egentlig være i rækkefølge?

Kronologisk eller ej

Der er rigtige fordele ved at scrappe i rækkefølge. Dit album kan læses som en bog, fra første til sidste side. Du kan med det samme se, hvilke perioder der mangler. Og til et babyalbum eller et årsalbum er det tit bare den naturlige form.

Men der er også en faldgrube. Hvis du absolut vil starte fra begyndelsen, går du i stå ved det første år, hvor der er få billeder, eller ved en periode, du helst ikke vil se på endnu. Imens sker der ting lige nu, som du gerne vil gemme, og de må vente. Det er som regel dér, efterslæbet kommer fra.

Mange erfarne scrappere synes derfor, at du godt må give slip. Scrap det, der rører dig, når det rører dig. Et billede, du bliver hængende ved, en historie, du lige er kommet i tanke om igen, et tema, der passer til et kit eller en udfordring. Rækkefølgen ordner du senere.

For mange fungerer en mellemvej bedst. Vælg for hvert album:

• et årsalbum eller børnealbum må gerne være i rækkefølge, men så med løse blade
• et rejsealbum eller et album om ét emne fylder du, når du har lyst
• gamle familiebilleder får deres eget album, adskilt fra resten

Hold nutiden ved lige, og indhent fortiden

Den største fejl er at ville indhente det hele på én gang. Så kommer nutiden også bagud, og bunken bliver bare større.

Vend det om. Sørg først for at holde nutiden ved lige, men let. Et par billeder om ugen i et pocketalbum, en kort sætning på et kort ved siden af, færdig. En rejse scrapper du helst lige efter, du er kommet hjem, mens det hele stadig er frisk. Så vokser efterslæbet i hvert fald ikke mere.

Fortiden tager du i faste, små portioner. For eksempel:

• en time hver uge til et gammelt år
• eller skiftevis: den ene scrapdag til nu, den næste til dengang
• eller én gammel begivenhed om måneden, og resten af tiden er fri

Lav en liste over det, du stadig vil lave, pr. år eller pr. begivenhed, og streg det ud, der er færdigt. Det føles godt, og det viser, at du kommer videre.

Noget, der gør det meget lettere at indhente: en kalender, hvor du kort skriver ned, hvad I lavede. Hvis du holder den ved lige, ved du senere stadig, hvornår lagkagen blev skåret, og hvorfor alle ser så trætte ud på det billede. Sammen med datoerne på dine billeder er det nok til at hente en gammel måned frem igen.

Og giv dig selv tid med de svære perioder. Nogle historier kan du først fortælle ordentligt senere, når du har lidt mere afstand til dem. Det er ikke efterslæb, det er bare at vente på det rigtige tidspunkt.

Arbejd hurtigere, uden at det bliver mindre fint

Fart handler sjældent om at skynde sig. Det handler om færre beslutninger pr. side. Et par ting, der virkelig gør en forskel:

1. Gentag et layout, altså opbygningen af en side. Vælg et par faste opsætninger, du synes om, for eksempel ét stort billede med to mindre, en titel og en kort tekst. En sketch, en skitse af en sideopsætning, hjælper med det.
2. Brug én papirserie til en hel række sider. Du skal ikke vælge forfra hver gang, og dit album får mere ro.
3. Arbejd i portioner. Print billederne til ti sider på én gang. Skær alle baggrunde på én gang. Lav et par grundsider ad gangen, og fyld dem med billeder senere.
4. Sæt en timer. En halv time pr. side, og når alarmen ringer, er den færdig. Du vil opdage, at en side, der er færdig, giver mere end en perfekt side, der bliver liggende på bordet.
5. Prøv højst én ny teknik pr. side. Alt det andet gør du, som du plejer.
6. Brug pocketsider til travle måneder. Billeder og kort i lommer, uden lim og uden indviklet opbygning.

Til de helt store huller kan du også vælge en trykt fotobog. Ingen fulde layouts, men de fineste billeder med et par linjers tekst. Så står det år i hvert fald på hylden, og du kan altid tilføje et par håndlavede sider senere.

Gør det noget, hvis du ikke får det hele med?

Nej. Virkelig ikke. Et album behøver ikke være komplet for at være værdifuldt. Ingen bladrer om tyve år gennem din bog og tæller, hvilke uger der mangler. De kigger på det, der er med.

Et album er ikke et arkiv. Arkivet er dine billeder, pænt gemt i mapper eller kasser. I albummet kommer det, du vil fortælle. Det må gerne være et udvalg, og det må også være de små ting ind imellem i stedet for hver eneste fødselsdag.

Hvis det hjælper, så lad bevidst et par perioder ligge. Vælg for hvert år de fem historier, du virkelig vil gemme, og lad resten hvile. Det er ikke at give op, det er at vælge.

Undgå at bruge billeder to gange

Når du scrapper på kryds og tværs, risikerer du at bruge det samme billede to gange eller at glemme et billede. Et enkelt system forhindrer det.

Til digitale billeder:

• læg det, du stadig vil bruge, i en mappe, der hedder Skal scrappes, og tag det ud, så snart det er på en side
• eller giv brugte billeder en farvemærkning eller et nøgleord i dit billedprogram
• eller hold en liste med dato og billeder for hver side

Til udskrifter fungerer en kasse med to rum: mangler og brugt. Hvis du vil være helt sikker, sætter du en lille prik med blyant bag på et brugt billede.

Nogle gange er det i øvrigt helt fint at bruge et billede to gange. Har du flere børn, der hver har deres eget album, må et billede af dem begge gerne komme i begge album. Og at scrappe et gammelt billede igen, år senere og med en anden historie, kan netop være rigtig fint.

Sæt albummet i rækkefølge senere

Det fine ved ikke at scrappe i rækkefølge: Du kan sagtens sætte det hele på plads senere, hvis du tænker på det fra starten.

• Vælg et album med ringe eller skruer eller et andet system med løse blade. Så sætter du bare en side ind mellem de andre.
• Skriv en dato på hver side, om nødvendigt med små bogstaver bagpå med blyant. Så ved du senere præcis, hvor den hører til.
• Hold en oversigt over dit album, på papir eller i et regneark, med en linje pr. side og tomme linjer til det, der mangler. Så kan du se, hvad der mangler, og hvilke sider der skal ligge ved siden af hinanden.
• Scrapper du digitalt og får dine bøger trykt, så vent med at trykke, til et år eller et tema er komplet nok, eller print løse sider, som du sætter i et ringbind.

Der er også en anden tilgang, som nogle scrappere vælger med vilje: En side med gamle billeder kommer i albummet for det år, du lavede den, ikke for det år, billedet er fra. Dit album bliver på den måde en beretning om det, der optog dig, og det fortæller også en historie.

Kom bare i gang

Vælg én ting i dag: et nyt billede, der rører dig, eller én gammel begivenhed fra din liste. Lav en side ud af det, skriv datoen på, og læg den i albummet. Albummet bliver ikke opdateret på én gang, men side for side.