Opbevaring af scrapbookmaterialer: papir, klistermærker og washi tape

Det starter med én pakke papir og et par ark klistermærker. Et par år senere står der en kasse under sengen, der ligger taperuller i tre skuffer, og du køber et klistermærke, som det viser sig, at du allerede har. Opbevaring er ikke et mål i sig selv. Det handler om, at du kan se, hvad du har, så du bruger det.

Hvor starter du med at rydde op

Tag alt frem. Virkelig alt, fra hver kasse og hver skuffe, og læg det på et stort bord eller på gulvet. Først når det ligger samlet, ser du, hvor meget du har, og hvor du har dubletter.

Lav derefter grove bunker:

• papir og cardstock (kraftigt, ensfarvet karton)
• klistermærker, bogstaver og die cuts (udstansede former)
• washi tape og anden tape
• embellishments, de små pynteting som knapper, brads og pailletter
• værktøj: sakse, lim, kuglepenne, stempler og blæk

Stil et par spørgsmål ved hver bunke. Hvad bruger jeg tit? Hvad har jeg ikke rørt i flere måneder? Hvad har jeg to af? Det, du ikke længere synes er pænt, må gerne ryge ud eller videre til en anden scrapper. En scrapeftermiddag eller et byttehjørne i en gruppe er et godt sted til det.

Den vigtigste regel kommer her: hold dine scrapting samlet. Uanset om det er én taske, du tager med hen til spisebordet, eller en hel væg i et hobbyrum, skal det stå ét sted.

Papir i 30 x 30: stående eller liggende

Det store format, 30,5 x 30,5 cm (12 x 12 tommer), er besværligt. Det passer ikke i almindelige ringbind eller A4-bakker. Der er to måder at opbevare det på, og hvilken der er bedst, afhænger af, hvor meget du har.

Har du ikke så meget papir, så læg det fladt. I en flad bakke eller skuffe forbliver det lige og kan ikke krølle. En ulempe ved stablebakker med en opstående kant: Når de er fyldt, er det svært at få det nederste ark ud. Også i et stort åbent rum ligger de nederste ark langt væk.

Har du meget papir, så stil det op. Du bladrer igennem det som i en kasse med plader og finder hurtigere lige præcis den nuance eller det mønster. Det fylder også mindre. Der er dog en faldgrube: En halvtom stående holder får papiret til at bøje. Fyld den derfor nogenlunde op, eller sæt skillevægge i, så hvert rum forbliver fyldt.

Mange scrappere bruger en reol med kvadratiske rum på cirka 33 cm. Der passer 12 x 12-papir ind uden at bøje. Er du nævenyttig, kan du dele sådan et rum op med tynde hylder på lister, så du får ti eller tolv lag pr. rum, og hvert ark er til at komme til. Et byggemarked skærer ofte pladematerialer til efter mål. Mål dog først: Ikke alle bakker eller brevbakker i A4-størrelse passer ind i sådan et rum.

Vælg om muligt noget, der fungerer begge veje, liggende og stående. Din samling vokser, og så vil du ikke købe det hele igen.

Sortér rester efter farve eller type

Rester er de stykker, der bliver tilbage efter skæring: for små til en baggrund, for fine til at smide ud. De er gode til baggrunde bag fotos, labels og små strimler. De bliver først værdiløse, når de forsvinder i én stor pose.

At sortere efter farve fungerer godt, hvis du bygger dine sider op ud fra farver. Læg resterne i små mapper eller bakker fra varm til kold: rød, orange, gul, grøn, blå, lilla og et rum til neutrale farver og sort-hvid. Så ser du med ét blik, hvad der passer til dit foto.

At sortere efter type fungerer bedre, hvis du tit leder efter noget bestemt, som tern, blomster, ensfarvet cardstock eller julepapir. Du kan også ordne efter tema eller årstid: fødselsdag, ferie, højtider.

Et par tips, der holder det overskueligt:

• Opbevar rester stående i en smal bakke eller i hængemapper, så kan du bladre igennem dem.
• Smid stykker mindre end et spillekort ud, eller læg dem i én bakke til punches og små former.
• Nogle scrappere opbevarer netop deres allermindste stumper usorteret i en fin dåse og vælger efter fornemmelse. Det er også fint, så længe det bliver ved én dåse.

Opbevar klistermærker synligt og let at tage med

Klistermærker, der bliver i deres pose, bruger du næsten aldrig. Hver gang skal du tage dem ud, kigge på dem og putte dem tilbage igen, og det lille ekstra skridt er lige nok til, at du springer over. Det, du kan se, bruger du.

Et klistermærkealbum med gennemsigtige lommer er derfor den nemmeste løsning. Du bladrer igennem det som i et fotoalbum. Et ringbind i A5-format med klare plastlommer fungerer lige så godt og kan udvides. Hold klistermærker fra samme serie samlet, og læg dem, du bruger tit, forrest.

Løse små klistermærker og rester fra et ark kan du flytte over på silikonepapir, det glatte ark, som klistermærker også sidder på. De slipper let igen, og du kan se præcis, hvad du har tilbage. Sæt ikke stærkt klæbende klistermærker på et plastark i månedsvis: De kan beskadige overfladen, når du trækker dem af.

Vil du holde det enkelt, så sæt hele ark med klistermærker fast i et gammelt hæfte med washi tape af papir. Det koster ingenting, og tapen kan som regel tages af igen senere uden at rive papiret i stykker.

Et par praktiske detaljer:

• Lad ark, du bruger tit, stikke lidt op over lommen.
• Læg trækpapir eller bagepapir mellem ark, der klæber til hinanden.
• Lav en fane til hver gruppe med ét karakteristisk klistermærke på, så du ikke behøver at bladre hele albummet igennem.
• En elastik om albummet holder det hele lukket, når du tager det med.

Opbevaring af washi tape

Washi tape (tynd papirtape med print) vil du gerne kunne se. Ruller i en kasse glemmer du. Et par måder, der virker:

• Stående i en skuffe eller bakke, side om side som små bøger, så du kan se alle siderne.
• På en pind eller et stativ på væggen, hvis du har plads over dit bord.
• Sæt et stykke af hver rulle på et ark silikonepapir med et nummer ved. Det ark er dit farvekort.
• Til at have med: Vikl et lille stykke om et sugerør eller et kort, så du ikke skal tage hele rullen med.

En harmonikamappe er praktisk at tage med: et tema pr. rum, med tapestrimler og klistermærker samlet. Vælg et lille format, for et stort eksemplar bliver hurtigt klodset.

Opbevaring på lidt plads

Ikke alle har et hobbyrum. Tit er det et hjørne af stuen eller en del af et delt arbejdsværelse. Så fungerer det sådan her:

• Gå i højden. Vægreoler, en perforeret plade til sakse og linealer og et stativ over bordet holder din arbejdsflade fri.
• Brug indersiden af en dør. En skoopbevaring med gennemsigtige lommer passer der og er perfekt til lim, kuglepenne og maling.
• Vælg en rullevogn. Du triller den hen til bordet, når du skal scrappe, og stiller den væk bagefter.
• Gennemsigtige stablebokse viser, hvad der er i dem, uden at du behøver at åbne dem.
• En pilleæske eller en isterningbakke med store rum er fin til knapper og brads.

Gør det også nemt for dig selv med en fast arbejdstaske eller kasse. Alt, hvad du skal bruge til en side, er i den, og den lukkes igen bagefter.

Et system, du kan holde fast i

Det flotteste system hjælper ikke, hvis du slipper det efter en uge. Hold det derfor enkelt.

1. Giv alt en fast plads, og sæt en label på. Også på kasser og skuffer.
2. Lav et rum til nye indkøb. Det, du lige har købt, kommer først derind, indtil du har tid til at lægge det på plads.
3. Sæt en grænse. Er bakken med mønsterpapir fuld, skal der først noget ud, før der kommer noget nyt ind.
4. Planlæg en kort oprydningsrunde, en gang om måneden eller hver årstid. En halv time er nok.
5. Hold en liste over, hvad du allerede har, eller tag et billede af dit klistermærkealbum med telefonen. Så står du ikke og tvivler i butikken.

Og læg dine halvfærdige sider i en fast mappe med en gul seddel på om, hvad der mangler. Så glemmer du ikke, at der også skulle lidt journaling på.

Målet er ikke et sted, der ser godt ud i et magasin. Målet er, at du sætter dig, tager det, du skal bruge, og går i gang.