Lav et babyalbum: hvad skal med, og hvordan bygger du det op

Et babyalbum er måske det album, der bliver kigget mest i. Af dig om et par år, af dit barn, når det bliver stort, og af bedsteforældrene til hver fødselsdag. Derfor kan det også føles stort at gå i gang. Hvad skal med, hvordan gemmer du det skrøbelige scanningsbillede, og hvordan holder du det ved lige, når du næsten ikke sover? Et par valg på forhånd gør det meget lettere.

Hvad skal med

Du behøver ikke gemme alt. Vælg det, der fortæller historien. De fleste babyalbum følger groft sagt tre dele.

Fra graviditeten:

• den positive test, eller din reaktion på den
• scanningsbillederne, med dato og hvor mange uger henne du var
• mavebilleder, for eksempel taget fra siden hver måned, samme sted
• babyshoweren eller en barselsfest, med kort og ønsker fra gæsterne
• hvordan navnet blev valgt, og hvordan værelset blev indrettet
• et brev til din baby, skrevet før fødslen

Gem under alle omstændigheder scanningsbillederne godt, også hvis du endnu ikke ved, hvornår du skal scrappe. Nogle sider laver du først, når babyen er kommet.

Omkring fødslen:

• fødselsberetningen, skrevet ned så hurtigt som muligt, for detaljerne falmer
• vægt, længde, tidspunkt og sted
• hospitalsarmbåndet eller navnebåndet
• fødselskortet og de kort, du fik
• de første billeder, også dem fra besøgene og af storebrødre og storesøstre
• små fodaftryk; de er nemmest at lave i de første uger, for hænderne forbliver knyttede længe. Et blækfrit sæt forhindrer griseri.

De første gange:

Det første smil, at vende sig, den første tand, den første mundfuld, det første ord, de første skridt. Men også det første bad, på skødet hos en oldeforælder, den første ferie, den første sne. Kort med længde og vægt fra sundhedsplejersken er sjovere senere, end du tror.

Glem ikke verden omkring jer. Hvad stod der på forsiden den dag, hvilken sang hørte du overalt, hvad kostede et brød. Om tyve år læser du det med glæde igen.

Gem scanningsbilleder og hospitalsarmbånd sikkert

Scanningsbilleder bliver som regel printet på termopapir, samme slags som en kassebon. Det falmer af lys, varme og visse typer lim og plastik. Et scanningsbillede, der er knivskarpt nu, kan være næsten hvidt om ti år.

Derfor:

• Scan eller fotografér hvert scanningsbillede med det samme, i høj opløsning. Så har du altid en kopi.
• Brug et print af den scanning på fotopapir i dit album. Det holder meget længere.
• Gem originalen for sig, i en syrefri kuvert eller en gennemsigtig lomme, mørkt og tørt.
• Sæt aldrig lim eller tape direkte på, og laminér ikke et scanningsbillede: varmen kan få papiret til at blive sort.

Vil du alligevel have originalen i dit album, så stik den i en lomme eller et chartek på siden, så du kan tage den ud.

Et hospitalsarmbånd er tykt og ofte af blød plastik. Læg det ikke løst op mod billeder, for det kan sætte aftryk, og stoffer fra blød plastik kan med tiden skade billeder. En lille lomme af polypropylen eller en kuvert på siden fungerer godt. Det gælder også en lok hår fra den første klipning. Tykke ting som en lille hue eller en body passer bedre i en lomme med ét stort rum eller i en mindekasse ved siden af albummet.

Kronologisk eller efter tema

Begge dele fungerer, og de passer til hver sin slags album.

Kronologisk betyder: måned for måned, eller uge for uge i starten. Fordelen er, at du aldrig skal tænke over, hvor noget skal hen, og at væksten bliver tydelig. Et fast billede hver måned, med et kort eller et lille skilt med alderen ved siden af, giver en stærk rød tråd. Et ringbind er praktisk her, fordi du kan indsætte sider, hvis du finder noget senere.

Efter tema betyder: en side om badetid, om søvn, om de første mundfulde, om familien. Det er friere og mere tilgivende, hvis dine billeder ikke ligger pænt i rækkefølge. Et tema kan også strække sig over flere måneder, som alle de første mundfulde samlet.

Mange forældre kombinerer: graviditeten og det første år kronologisk, og derefter temaer eller et album om året. Vælg frem for alt det, du kan holde fast i. Et færdigt album uden fast rækkefølge er bedre end en perfekt tidslinje, der stopper i fjerde måned.

Et lille tip til opbygningen: giv hver side en titel, et par billeder, lidt tekst og en smule pynt. Hold farverne rolige, for eksempel to eller tre pastelfarver, så albummet hænger sammen, også hvis du først gør det færdigt om et par år.

Et babyalbum som gave

At lave et babyalbum til en anden er en smuk gave, men du har jo ikke billederne. To måder at løse det på:

• Gør albummet næsten færdigt, men lad der være plads til billeder på hver side. Pynt siderne, skriv titler og eventuelt spørgsmål, og lad forældrene selv sætte billederne ind. Små rum, flapper og lommer med kort at skrive på gør det nemt.
• Lav en ønskebog: bed familie og venner om et brev eller et par linjer til babyen, med et billede af den, der skrev. Bind det sammen til en lille bog. Hyggeligt at lave til en babyshower eller barselsfest, og at læse sammen senere.

Hold hellere et gavealbum enkelt og ikke for fyldt. Forældrene skal kunne få deres egen historie med. Et kort til fødselsdataene forrest er en fin start.

Tekster og titler

En babyside kræver ikke poesi. Korte titler fungerer bedst: velkommen, hej verden, vores lille en, endelig, to uger gammel. En linje fra en vuggevise eller en elsket billedbog kan også bruges, og den betyder ofte mere end et købt citat-klistermærke.

Til teksten under dine billeder hjælper et par faste spørgsmål: Hvad skete der, hvem var med, hvordan føltes det, hvad vil du ikke glemme? Skriv, som om du taler til dit barn. Det læses meget varmere senere end en opremsning.

Det er godt at skrive ned:

• hvad du tænkte, da du så hende eller ham første gang
• de kælenavne, I brugte
• hvad der hjalp, når babyen græd, og hvad der ikke gjorde
• hvordan en helt almindelig dag så ud
• de sjove ting, storebrødre og storesøstre sagde

Synes du ikke, din håndskrift er pæn, så skriv små kort på computeren og print dem, eller brug bogstavklistermærker og stempler til titlerne.

Hold det ved lige, når du har travlt

Med en baby i huset er en aften med scrapping en luksus. Så adskil det at notere fra det at klistre.

• Skriv kort ned, hvad der sker, mens det sker, i en note på telefonen eller et hæfte ved sengen. Dato og et par sætninger er nok. Det bliver senere din vigtigste kilde.
• Markér et par yndlingsbilleder hver uge eller måned, så du ikke senere skal igennem tusindvis af billeder.
• Saml kort, armbånd og kvitteringer i én kasse eller kuvert per måned.
• Få billeder fremkaldt i faste runder.
• Brug lommesider med rum, så skubber du billeder og kort ind uden at klistre.
• Brug gamle sider som forbillede; du behøver ikke finde på noget nyt hver gang.

Og hvis det første år er gået, og albummet stadig er tomt: Det gør slet ikke noget. Minder kan også skrives ned mange år senere, og billederne og noterne venter på dig. Begynd med det, du har, og lad albummet vokse i ro og mag.